Hos SJ Law får klienten høj faglig kompetence

Kollektiv arbejdsret

Hvordan skal overenskomsten fortolkes. Hvad siger den om overarbejde. Og hvilken betydning har overenskomsten for en arbejdsproces?

Overenskomsten skulle egentlig svare på alle spørgsmål og fortælle klart og tydeligt, hvad parterne er blevet enige om. Alligevel kan man hurtigt få forskellige opfattelser af, hvordan en overenskomst skal forstås.

Det kan vi hjælpe med

Når du har spørgsmål til overenskomsten, eller er i tvivl om, hvordan den skal fortolkes, er SJ Law klar til at hjælpe. Vi har års erfaring med sager om overenskomstfortolkning, der afgøres i det fagretlige system. Vi har et indgående kendskab til de forskellige overenskomstområder – og så følger vi den løbende retsudvikling så tæt som muligt.

Afskedigelsessager, specielt i forbindelse med tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, kan også blive afgjort i det fagretlige system. Her repræsenterer SJ Law organisationerne i afskedigelsesnævn og ved faglige voldgifter.

Mere at vide

Du er velkommen til at kontakte advokat Karen-Margrethe Schebye og få mere at vide.