Viden skal deles

Principiel sag om opsigelse af en gravid lønmodtager ansat i et tidsbegrænset ansættelsesforhold.

Den 4. oktober 2001 afsagde EF-Domstolen dom i en principiel sag om opsigelse af en gravid lønmodtager ansat i et tidsbegrænset ansættelsesforhold. Sagen er anlagt af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark på vegne et medlem mod en meget stor dansk virksomhed.

Schebye Jacobsen førte sagen for lønmodtageren ved EF-domstolen.Lønmodtageren blev ansat i et vikariat fra den 1. juli til den 31. december 1995. Det var en forudsætning for vikariatet, at lønmodtageren som minimum gennemgik et 2 måneders oplæringsforløb. Lønmodtageren var ved ansættelsen vidende om, at hun var gravid med forventet fødsel den 6. november 1995, men oplyste ikke arbejdsgiveren herom før i august 1995.Efter modtagelsen af oplysningen om graviditeten afskedigede arbejdsgiveren lønmodtageren. Begrundelsen var, at hun havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved ikke under ansættelsessamtalen at meddele, at hun var gravid med forventet nedkomst i november.

Sagen blev anlagt ved Byretten i Århus, som ikke gav lønmodtageren medhold i, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Landsrettens flertal fandt derimod, at Ligebehandlingsloven var overtrådt og tilkendte lønmodtageren en godtgørelse svarende til 3 måneders løn.Arbejdsgiveren fik 3. instansbevilling til at indbringe sagen for Højesteret. Højesteret anmodede herefter EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkning af ligebehandlingsdirektivet (rådets direktiv 76/207/EØF) og graviditetsdirektivet (rådets direktiv 92/85/EØF).

EF-domstolen fastslår i sin dom af 4. oktober 2001, at såvel ligebehandlings- som graviditetsdirektivet er til hinder for afskedigelse af en lønmodtager på grund af graviditet, - når lønmodtageren er ansat for en bestemt periode,- når hun har undladt at oplyse sin arbejdsgiver om graviditeten, skønt hun var vidende herom ved indgåelsen af ansættelsesaftalen, og- når hun på grund af sin tilstand ikke vil kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden.EF-Domstolen var tillige af Højesteret blevet forespurgt, om det forhold, at lønmodtageren blev ansat i en stor virksomhed, der hyppigt gjorde brug af vikaransættelser, havde nogen betydning for besvarelsen af det første spørgsmål. Hertil svarede EF-Domstolen: - det har ikke nogen betydning for fortolkningen af artikel 5, stk. 1 i direktiv 76/207 og artikel 10 i direktiv 92/85, at lønmodtageren er ansat i en meget stor virksomhed, der hyppigt anvender vikaransættelser.

Med EF-Domstolens dom er det nu fastslået, at en gravid lønmodtager med en tidsbegrænset ansættelse nyder samme beskyttelse mod afskedigelse, som en lønmodtager i et tidsubegrænset ansættelsesforhold.Vil du vide mere om dommen, er du velkommen til kontakte advokat Ulla Jacobsen.