Viden skal deles

Afskedigelse på grund af alder var urimelig

Den 8. januar 2002 afsagde opmanden kendelse i en voldgiftssag anlagt af Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen i Danmark mod Finansministeriet. Schebye Jacobsen førte sagen for de to organisationer.Voldgiftssagen drejede sig om, hvorvidt Århus Universitet var berettiget til den 30. oktober 2000 at afskedige fire akademiske medarbejdere ved et af fakulteterne på grund af alder.

De afskedigede medarbejdere var 68 til 69 år på opsigelsestidspunktet. Der var kort tid før afskedigelsen indført en pligtig afgangsalder for overenskomstansatte medarbejdere ved fakultetet på 67 år, mens den pligtige afgangsalder for øvrige ansatte på universitetet var 70 år. Det var Finansministeriets opfattelse, at afskedigelserne var rimelige og saglige, da der var tale om en generel pligtig afgangsalder på fakultetet, og da fakultetet på grund af massive økonomiske problemer var tvunget til at gennemføre foranstaltninger, der indebar afskedigelser. Heroverfor var det fra organisationernes side blandt andet gjort gældende, at der ikke var tale om en generel pligtig afgangsalder, og at afskedigelserne i øvrigt stred mod forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger.

Opmanden fremkom i kendelsen indledningsvis med en principiel udtalelse om, at spørgsmå-let om egentlig forvaltningsretlig ugyldighed alene henhører under domstolenes kompetence. Opmanden tilkendegav dog, at der ved vurderingen af om afskedigelserne er vilkårlige og urimelige, og om ansættelsesmyndigheden dermed kan pålægges at afbøde virkningerne af en sådan afskedigelse, kan indgå elementer, der svarer til principperne inden for forvaltningsretten. Disse principper synes også at være slået igennem ved fastsættelsen af retsfølgen, nemlig ved udmålingen af godtgørelsen, i denne sag, jfr. nedenfor.Opmanden fandt herefter, at afskedigelserne af de fire medarbejdere ikke var rimeligt begrun-det hverken i deres eller i universitetets forhold. Han henviste i den forbindelse til, at der ikke var tale om en generel afgangsalder. Beslutningen, der hørte under rektors kompetence som den øverste ansvarlige for hele universitetets virksomhed, gjaldt således kun et enkelt fakultet og ikke hele universitetets område.

Opmanden tilsidesatte herved Finansministeriets synspunkt om, at fakultetets forhold skulle bedømmes isoleret i forhold til andre dele af universitetet.Opmanden lagde endvidere vægt på, at der ikke var tale om en absolut regel om afskedigelse, idet det var muligt efter en individuel vurdering at dispensere fra afgangsalderen.

Retsfølgen af disse urimelige afskedigelser blev tilkendelse af en godtgørelse på henholdsvis 50.000,00, 100.000,00, 200.000,00 og 250.000,00 kr. Godtgørelserne var fastsat under hensyntagen til størrelsen af det økonomiske tab, de afskedigede måtte antages at lide eller have lidt ved afskedigelsen, men svarede ikke fuldt ud hertil.Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte advokat Bent Unmack Larsen eller advokat Tine Vuust.