Viden skal deles

Højesteret fastslår i principiel dom om spørgsmålet, at vurderingen af en opsigelses saglighed efter funktionærlovens § 2b alene skal ske ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet

Funktionæren blev i 1995 ansat som sekretær hos en privat arbejdsgiver. Hun udførte både sekretær- og receptionistopgaver gennem ansættelsen, indtil hun i februar 1999 blev opsagt på grund af arbejdsmangel. Under sagen, hvor funktionæren var repræsenteret af Schebye Jacobsen, var der enighed om, at opsigelsen på dette tidspunkt var sagligt begrundet i virksomhedens forhold.

I funktionærens opsigelsesperiode fratrådte virksomhedens receptionist imidlertid sin stilling. Arbejdsgiveren ansatte derfor – ligeledes i funktionærens opsigelsesperiode - en udefra kommende receptionist på fuld tid. Funktionæren mente, at hun fuldt ud var kvalificeret til at bestride den ledige receptioniststilling og syntes derfor, at arbejdsgiveren burde have tilbudt hende stillingen frem for at ansætte en ny. Funktionæren anlagde derfor sag mod arbejdsgiveren om betaling af godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.

Byretten fandt, at afskedigelsen af funktionæren under disse omstændigheder ikke var sagligt begrundet i virksomhedens forhold. Landsretten nåede derimod frem til, at funktionærlovens § 2b måtte forstås således, at det alene var forholdene på opsigelsestidspunktet, der kunne indgå i vurderingen af en opsigelses rimelighed og frifandt derfor arbejdsgiveren for kravet om godtgørelse. Funktionæren fik 3. instansbevilling og indbragte sagen for Højesteret. Højesteret var enig i Landsrettens fortolkning af § 2b, og da det var ubestridt, at opsigelsen på opsigelsestidspunktet var saglig, blev Landsrettens afgørelse stadfæstet.Der er med dommen taget stilling til et principielt spørgsmål i relation til fortolkning af funktionærlovens § 2b.Højesteretsdommen følger den linie, som blandt andet blev lagt af Østre Landsret i UfR 2001.230.

I denne afgørelse blev det endvidere bemærket, at en sådan fortolkning af § 2b imidlertid ikke udelukker, at efterfølgende omstændigheder kan indgå i vurderingen af beviserne for, om en opsigelse var rimelig på opsigelsestidspunktet. Dette udsagn er utvivlsomt fortsat rigtigt.Det er bemærkelsesværdigt, at i hvert fald tidligere arbejdsretlig praksis i relation til den tilsvarende bestemmelse i Hovedaftalens § 4, har været tilbøjelig til at anlægge en mere nuanceret rimelighedsbetragtning, således at også efterfølgende omstændigheder kan få betydning for, om en opsigelse i henhold til Hovedaftalens bestemmelser er rimelig begrundet i virksomhedens forhold.

Ønsker du yderligere oplysninger om sagen, kan du kontakte advokat Tine Vuust.

Højesteret fastslår i principiel dom om spørgsmålet, at vurderingen af en opsigelses saglighed efter funktionærlovens § 2b alene skal ske ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet

Funktionæren blev i 1995 ansat som sekretær hos en privat arbejdsgiver. Hun udførte både sekretær- og receptionistopgaver gennem ansættelsen, indtil hun i februar 1999 blev opsagt på grund af arbejdsmangel. Under sagen, hvor funktionæren var repræsenteret af Schebye Jacobsen, var der enighed om, at opsigelsen på dette tidspunkt var sagligt begrundet i virksomhedens forhold.

I funktionærens opsigelsesperiode fratrådte virksomhedens receptionist imidlertid sin stilling. Arbejdsgiveren ansatte derfor – ligeledes i funktionærens opsigelsesperiode - en udefra kommende receptionist på fuld tid. Funktionæren mente, at hun fuldt ud var kvalificeret til at bestride den ledige receptioniststilling og syntes derfor, at arbejdsgiveren burde have tilbudt hende stillingen frem for at ansætte en ny. Funktionæren anlagde derfor sag mod arbejdsgiveren om betaling af godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.

Byretten fandt, at afskedigelsen af funktionæren under disse omstændigheder ikke var sagligt begrundet i virksomhedens forhold. Landsretten nåede derimod frem til, at funktionærlovens § 2b måtte forstås således, at det alene var forholdene på opsigelsestidspunktet, der kunne indgå i vurderingen af en opsigelses rimelighed og frifandt derfor arbejdsgiveren for kravet om godtgørelse. Funktionæren fik 3. instansbevilling og indbragte sagen for Højesteret. Højesteret var enig i Landsrettens fortolkning af § 2b, og da det var ubestridt, at opsigelsen på opsigelsestidspunktet var saglig, blev Landsrettens afgørelse stadfæstet.Der er med dommen taget stilling til et principielt spørgsmål i relation til fortolkning af funktionærlovens § 2b.Højesteretsdommen følger den linie, som blandt andet blev lagt af Østre Landsret i UfR 2001.230.

I denne afgørelse blev det endvidere bemærket, at en sådan fortolkning af § 2b imidlertid ikke udelukker, at efterfølgende omstændigheder kan indgå i vurderingen af beviserne for, om en opsigelse var rimelig på opsigelsestidspunktet. Dette udsagn er utvivlsomt fortsat rigtigt.Det er bemærkelsesværdigt, at i hvert fald tidligere arbejdsretlig praksis i relation til den tilsvarende bestemmelse i Hovedaftalens § 4, har været tilbøjelig til at anlægge en mere nuanceret rimelighedsbetragtning, således at også efterfølgende omstændigheder kan få betydning for, om en opsigelse i henhold til Hovedaftalens bestemmelser er rimelig begrundet i virksomhedens forhold.

Ønsker du yderligere oplysninger om sagen, kan du kontakte advokat Tine Vuust.