Viden skal deles

Højesteretsdom om opsigelse begrundet i graviditetsfremmende foranstaltninger

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter afskedigelse begrundet i graviditetsfremmende foranstaltninger er en afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9. Konsekvensen heraf var, at der tilkendes en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, selvom den graviditetsfremmende foranstaltning ikke førte til graviditet.

Sagens faktiske omstændigheder var følgende:F blev i juni 1998 tilbudt et job som advokatsekretær, og det blev samtidig aftalt, at spørgsmålet om F’s afholdelse af sommerferie skulle planlægges på et senere tidspunkt.I september 1998 spurgte F, om hun måtte holde ferie i uge 39, da hun skulle på hospitalet. Drøftelserne herom førte til en afskedigelse af F, der allerede under ansættelsessamtalen havde meddelt, at hun og hendes mand gjorde alt menneskeligt muligt for at få barn nr. 2.Byretten i Gråsten lagde til grund, at arbejdsgiveren kendte til grundlaget for F’s anmodning om ferie, som var begrundet i hospitalsindlæggelse med henblik på foretagelse af graviditetsfremmende foranstaltninger.Byretten anførte herefter, at der ikke ved en fortolkning af ligebehandlingslovens § 9 var tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at antage, at en opsigelse på grund af specifikke graviditetsfremmende foranstaltninger - der ikke førte til graviditet - var omfattet af bestemmelsen.Derimod fandt byretten, at der med opsigelsen af F var sket en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, hvorefter der udmåltes en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 14 svarende til tre måneders løn.

Den 16. oktober 2000 stadfæstede Vestre Landsret dommen i henhold til de af byretten anførte grunde (trykt i U2001/192V).Sagen blev efter tredjeinstansbevilling indbragt for Højesteret.For Højesteret var der enighed om, at afskedigelsen var begrundet i F’s forestående hospitalsindlæggelse med henblik på foretagelse af graviditetsfremmende foranstaltninger. Der var endvidere enighed om, at der med den pågældende opsigelse var tale om en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4. Spørgsmålet var herefter alene, om ligebehandlingslovens § 9’s forbud mod afskedigelser ”på grund af graviditet” omfattede afskedigelsen af F, uanset om de graviditetsfremmende foranstaltninger førte til graviditet eller ej.Højesterets flertal lagde til grund, at ligebehandlingslovens § 9’s forbud mod afskedigelser på grund af graviditet efter formålet med bestemmelsen må forstås således, at den tillige omfatter forbud mod afskedigelser, som er begrundet i, at den afskedigede forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning.

Der henvises herved også til forarbejderne til ligebehandlingslovens § 16 a (delt bevisbyrde), hvoraf følgende fremgår:”I de situationer, hvor en medarbejder har meddelt, eller det på anden vis er blevet arbejdsgiveren bekendt, at hun forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, vil indførelsen af delt bevisbyrde formentlig ændre retsstillingen for sagsøger.”En enkelt dommer fandt det betænkeligt at anvende ligebehandlingslovens § 9 på situationen, idet han fandt det i strid med en naturlig sproglig forståelse af ligebehandlingslovens § 9 ”på grund af graviditet” at anse § 9 for anvendelig i en situation som den foreliggende, hvor F ikke var gravid, men forsøgte at blive det ved hjælp af kunstig befrugtning.

Der tilkendes herefter F en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, svarende til 6 måneders løn.Højesteret tager ikke udtrykkelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er bevisbyrdereglerne i ligebehandlingslovens § 16 a (delt bevisbyrde) eller ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 (omvendt bevisbyrde), der finder anvendelse.Da bevisbyrdebestemmelsen i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, efter sin ordlyd imidlertid kun finder anvendelse ”under graviditet”, må det formodes, at det vil være bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens § 16 a (den delte bevisbyrde) der vil finde anvendelse på afskedigelse, der antages begrundet i graviditetsfremmende foranstaltninger, jf. her også forarbejderne til ligebehandlingslovens § 16 a.Dommen blev afsagt torsdag den 12. december 2002, og spørgsmål herom kan rettes til advokat Ulla Jacobsen.