Viden skal deles

Principiel Højesteretsdom om nægtelse af privilegium til nærstående ægtefæller

Den 14. maj 2002 afsagde Højesteret dom i en principiel sag om nægtelse af privilegium til nærstående ægtefæller.Den nærstående var ægtefælle til en aktionær, der ejede 70 % af aktiekapitalen i arbejdsgiverselskabet. Løn- og ansættelsesvilkårene var fuldt normale, men ægtefællen havde frem til arbejdsgiverselskabets konkurs haft sæde i selskabets bestyrelse. Virksomhedens tabsgivende drift var fortsat, indtil der kun var ganske begrænsende midler tilbage i selskabet, men den fortsatte drift af virksomheden var tiltrådt af majoriteten af kreditorerne i forbindelse med en tvangsakkord.

Lønmodtagernes Garantifond nægtede ægtefællen privilegium under henvisning til konkurslovens § 95, stk. 2, hvorefter Schebye Jacobsen på vegne den nærståendes faglige organisation udtog stævning i sagen. Baggrunden for søgsmålet var, at det har været omtvistet, hvorvidt en ægtefælle til en hovedaktionær i et arbejdsgiverselskab kan nægtes privilegium som nærstående. Konkurslovens § 95, stk. 2 nævner tre hovedhensyn, som særligt skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en nærstående skal nægtes privilegium, nemlig løn- og arbejdsvilkår, ydelse af henstand med lønnen og økonomisk interesse i virksomhedens drift. De sager, der er blevet forelagt domstolene, har været støttet af andre nægtelsesgrunde end blot økonomisk interesse, typisk medlemskab af bestyrelsen og kendskab til uforsvarlig fortsættelse af driften.

Landsretspraksis har i disse tilfælde undtagelsesfrit nægtet privilegium til ægtefæller. Den omfangsrige landsretspraksis har imidlertid ikke givet svaret på, om den økonomiske interesse i sig selv er tilstrækkelig til at nægte ægtefællen privilegium. Dette spørgsmål har Højesteret nu afklaret. Højesteret udtaler i den afgørende præmis:"Ved vurderingen af, om ....bør nægtes fortrinsret for sit krav på løn m.v., må det efter Højesterets opfattelse være udgangspunktet, at ... som ægtefælle til .... havde en sådan økonomisk interesse i virksomhedens drift, at det ikke vil være rimeligt begrundet at lade hans krav få fortrinsret frem for almindelige kreditorer, jf. Konkurslovens § 95, stk. 2.Da der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde at det nævnte udgangspunkt fraviges, stadfæster Højesteret dommen."Højesteret anvender alene den økonomiske interesse som nægtelsesgrund.

De øvrige kriterier, der fra Lønmodtagernes Garantifonds side var anført som begrundelse for nægtelse af privilegium i form af bestyrelsesmedlemskab og fortsættelse af virksomhedens drift længere end forsvarligt, indgår ikke i argumentationen for Højesterets resultat. I præmisserne nævnes, at særlige omstændigheder kan begrunde, at man fraviger udgangspunktet om nægtelse af privilegium. Højesteret giver imidlertid ingen vejledning om, hvilke omstændigheder, der kan komme på tale. Som særlige omstændigheder kunne man formentlig forestille sig, at ægtefællerne har været separeret på optjeningstidspunktet, at ægtefællens beskæftigelse i det konkursramte selskab var af underordnet betydning, at konkursen har givet rimelig dækning til simple kreditorer eller lignende.Højesteretsdommen gør op med den usikkerhed, der i mange år har hersket med hensyn til nærstående ægtefællers retsstilling ved konkurs.

Dommen synes imidlertid at åbne for ny tvivl i relation til, hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at ægtefællen kan bevare privilegium.Henvendelse om dommen kan ske til advokat Karen Margrethe Schebye eller advokat Bo Lauritzen.