Viden skal deles

Afkald på fratrædelsesgodtgørelse i en opsigelsessituation

Indgåelsen af en aftale vedrørende en opsigelsesperiodes forløb var ikke ensbetydende med et afkald på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a.

Sagens omstændigheder

En funktionær blev ansat hos en ny arbejdsgiver og aftalte ved ansættelsen, at hans tidligere anciennitet på 15 år og 8 måneder blev overført.

Efter godt 3 års ansættelse opstod der uenighed mellem parterne, og dette førte til, at funktionæren blev opsagt. I opsigelsesskrivelsen blev der ikke klart taget stilling til, om funktionæren var suspenderet eller fritstillet i den 6 måneders opsigelsesperiode. Funktionæren henvendte sig på baggrund heraf til sin faglige organisation.

Den faglige organisation havde herefter en telefonisk drøftelse med arbejdsgiverens advokat om en række punkter i forbindelse med opsigelsesperiodens forløb. Efter samtalen fremsendte virksomhedens advokat en skrivelse til organisationen, hvori der blev opregnet 6 punkter i relation til opsigelsesperioden.

I pkt. 6 anførte advokaten følgende:

"Med baggrund i ovennævnte pkt. 1 -  5 er ethvert mellemværende mellem virksomheden og funktionæren herefter endeligt afsluttet."

Efter yderligere korrespondance mellem parterne blev der opnået enighed om, at funktionæren var fritstillet i den resterende del af opsigelsesperioden.

Tre måneder senere – ved opsigelsesperiodens udløb – kontaktede den faglige organisation på ny virksomhedens advokat, da funktionæren ikke i forbindelse med den sidst udbetalte månedsløn havde fået udbetalt tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, som han i henhold til funktionærlovens § 2 a havde krav på.

Virksomheden afviste, at funktionæren havde krav på fratrædelsesgodtgørelse med henvisning til den indgåede fratrædelsesaftale, særligt aftalens pkt. 6.

Domsresultatet

Under en senere retssag, hvor Schebye Jacobsen repræsenterede funktionæren, lagde både byret og landsret til grund, at der på intet tidspunkt havde været drøftelser mellem funktionærens organisation og arbejdsgiverens advokat om andet end forløbet af opsigelsesperioden. Spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse blev således på intet tidspunkt diskuteret mellem parterne.

Både by- og landsret tilkendegav herefter, at selv om arbejdsgiveren i forlængelse af drøftelserne med funktionærens organisation havde anført, at ethvert mellemværende mellem parterne var endeligt afsluttet, fandtes det ikke herved godtgjort, at funktionæren havde givet afkald på sin fratrædelsesgodtgørelse.

Funktionæren blev herefter tilkendt den krævede fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Afgørelsen er udtryk for, at der skal klare holdepunkter til for at fastslå, at en funktionær – selv i en fratrædelsessituation og selv med bistand fra sin faglige organisation – har givet afkald på et retmæssigt krav efter funktionærloven.

På den anden side er det tvivlsomt, om sagen havde fået det samme udfald, såfremt landsretten havde lagt til grund, at spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse havde været drøftet mellem den faglige organisation og virksomhedens advokat. Derfor er det naturligvis væsentligt som organisation i en forhandlingssituation at sikre sig, at samtlige drøftede punkter medtages i en senere aftale. Vestre Landsrets dom er afsagt den 12. september 2003.

Såfremt De har spørgsmål til sagen, er De velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen.

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Connie Vejlin.