Viden skal deles

Ikke godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 i sag om det psykiske arbejdsmiljø

Højesteret har i en ny dom bestemt, at der ikke er grundlag for at tilkende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, uanset om en chefs adfærd måtte være medvirkende årsag til, at en ansat i tiden efter et overfald af 2 butikstyve udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen er tidligere omtalt på her på siden den 28. juni 2002 efter Sø- og Handelsrettens dom i sagen.

Sagens omstændigheder

Sagen drejer sig om en lønmodtager ansat i en dagligvarebutik. Lønmodtageren blev ansat den 1. oktober 1998. Den 24. oktober 1998 blev hun udsat for et voldeligt overfald på arbejdspladsen. De 2 personer, der overfaldt lønmodtageren, blev ved en efterfølgende straffesag idømt betinget fængsel for vold.

Efter overfaldet fik lønmodtageren via arbejdspladsen krisehjælp af en psykolog 7-8 gange i perioden fra den 25. oktober til den 11. november 1998, hvor hun blev sygemeldt.

I perioden frem til sygemeldingen var det lønmodtagerens opfattelse, at hun ikke fik den fornødne forståelse og støtte fra varehuschefen og i øvrigt havde en alt for stor arbejdsmæssig belastning. Således forklarede lønmodtageren, at hun fra den 1. til den 11. november havde arbejdet over 100 timer.

Den 28. december 1998 blev lønmodtageren opsagt til fratræden den 31. januar 1998 begrundet i langvarig sygdom.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skaden som en arbejdsskade og fastsatte lønmodtagerens varige mén til 10% og hendes erhvervsevnetab til mindre end 15%.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev truffet på grundlag af en psykiatererklæring. Heraf fremgik det, at lønmodtageren efter psykiaterens vurdering havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion som følge af den arbejdsmæssige situation efter overfaldet. Lønmodtageren fik herefter tilkendt arbejdsskadeerstatning for varigt mén.

Sø- og Handelsretsdommen

Under sagen for Sø- og Handelsretten blev der nedlagt påstand om betaling af i alt kr. 90.000,00, dels begrundet i den behandling lønmodtageren havde været udsat for under ansættelsen, dels begrundet i opsigelsen. Det blev gjort gældende, at der gælder et generelt saglighedskrav på det private arbejdsmarked, og herunder et generelt EU-retligt saglighedskrav. Sø- og Handelsretten afviste at forelægge sagen for EF-domstolen til præjudiciel afgørelse.

Sø- og Handelsretten tilkendegav, at funktionærlovens § 2b - efter hvilken lønmodtageren ikke opfyldte anciennitetsbetingelsen - ikke kunne antages at begrænse den ansattes rettigheder efter almindelige retsgrundsætninger, herunder erstatningsansvarslovens § 26.

Sø- og Handelsretten tilkendte lønmodtageren en godtgørelse på kr. 50.000,00 og lagde til grund, at arbejdsgiverens adfærd, herunder den tidlige afskedigelse, havde påført lønmodtageren en posttraumatisk belastningsreaktion.

Efter Sø- og Handelsrettens afgørelse og inden denne sag kom for Højesteret, tog Højesteret i en anden sag stilling til, hvorvidt der gælder et generelt saglighedskrav i forbindelse med opsigelse af en lønmodtager. Dette blev afvist, jf. U.2003.1570.H.

Højesteretsdommen

Synspunktet om et generelt saglighedskrav blev derfor ikke gjort gældende for Højesteret i denne sag.

Højesteret udtalte i sine præmisser, at uanset, om det i overensstemmelse med lønmodtagerens forklaring, kunne lægges til grund, at varehuschefens adfærd havde været medvirkende årsag til, at hun i tiden efter overfaldet udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion, var der ikke grundlag for at fastslå, at der herved var sket en retsstridig krænkelse af hendes person, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Schebye Jacobsens bemærkninger

På baggrund af Højesterets dom kan det konstateres, at det vil være vanskeligt at sanktionere krænkelser af det psykiske arbejdsmiljø efter erstatningsansvarslovens § 26, som kræver, at der er sket en retsstridig krænkelse af lønmodtageren. Sanktionsmulighederne i forhold til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende det psykiske arbejdsmiljø må dermed anses som begrænsede.

Sager om det psykiske arbejdsmiljø kan derfor som hovedregel ikke forventes at kunne føres med et positivt resultat for lønmodtageren. Heller ikke selv om der foreligger specialisterklæringer om lønmodtagerens psykiske tilstand, og at denne efter specialistens vurdering skyldes arbejdsgiverens adfærd.

Højesterets dom er afsagt den 1. december 2003.

Ønsker du yderligere oplysninger i sagen, kan du kontakte advokat Mette Østergård.

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Helle Hebsgaard.