Viden skal deles

Ikke krav på feriegodtgørelse af aktieoptioner

Sø- og Handelsretten har afsagt endnu dom om, hvorvidt tildelte aktietegningsoptioner skal indgå i grundlaget for beregning af feriegodtgørelse.

Sagen drejer sig om en funktionær, der under sit ansættelsesforhold i et dansk datterselskab fik tildelt aktietegningsoptioner, der gav ret til at erhverve aktier i det amerikanske moderselskab, der var børsnoteret i USA. Retten til at få tildelt aktietegningsoptioner var ikke beskrevet i funktionærens ansættelsesaftale. Funktionæren fik tildelt aktietegningsoptioner 3 gange, én gang i 1997 og to gange i 1998. Alle tildelinger var til markedskursen på tildelingstidspunktet.Af optionsplanen fremgik blandt andet, at formålet med ordningen var at tiltrække, fastholde og motivere de nøglemedarbejdere, som blev tildelt aktietegningsoptioner.Funktionæren blev i februar 1999 opsagt med et års varsel og fritstillet i opsigelsesperioden. I opsigelsesperioden udnyttede funktionæren over 3 gange aktietegningsoptioner, som han havde mulighed for inden fratrædelsen. Funktionæren oppebar i den forbindelse et provenu på kr. 1.2 mio., som han efter sin fratrædelse krævede, skulle indgå i grundlaget for beregning af feriegodtgørelse.Sø- og Handelsretten frifandt arbejdsgiveren. Retten lagde til grund, at tildeling af aktietegningsoptionerne ikke var sket på grundlag af en pligt hertil. Funktionæren havde hverken på grundlag af ansættelseskontrakten, optionsplanen eller andre omstændigheder krav på at få tildelt aktietegningsoptioner. Sø- og Handelsretten fandt derfor ikke, at der var tale om løn i ferielovens forstand.Sø- og Handelsretten udtalte endvidere (uden at det direkte havde betydning for sagens afgørelse), at såfremt der havde været tale om et vederlag i ferielovens forstand, var det alene et eventuelt favørelement på tildelingstidspunktet, der var omfattet af ferielovens lønbegreb, idet en eventuel værditilvækst (kursstigning) på de underliggende aktier i perioden fra tildelingen til udnyttelsen ikke er en pligtig ydelse i retsforholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Denne del af præmisserne er i overensstemmelse med præmisserne om det samme problem i Sø- og Handelsrettens dom af 1. februar 2002 (Song Network-sagen).Allerede fordi Sø- og Handelsretten fastslog, at der ikke var tale om løn i ferielovens forstand, var det ikke nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om periodisering af den ferieberettigede ydelse. Dette har betydning for, dels hvorvidt et eventuelt feriepengekrav må anses for afviklet som løn under ferie, dels hvorvidt kravet på feriegodtgørelse er forældet.

Dommen giver anledning til tvivl om fastlæggelsen af lønbegrebet. Herunder navnlig, hvorvidt det i ferielovens forstand er tilstrækkeligt at karakterisere en ydelse som løn, når blot denne er modtaget som led i ansættelsesforholdet. Sø- og Handelsretten har tilsyneladende lagt afgørende vægt på retskravsbetingelsen. Retten fremhæver således, at funktionæren hverken på grundlag af ansættelseskontrakten, options-planen eller andre omstændigheder (sædvane) havde et retskrav på at blive tildelt aktietegningsoptioner. Funktionæren havde dermed ikke nogen berettiget (retsbeskyttet) forventning om at blive tildelt optioner. Det afgørende for om en ydelse skal indgå i grundlaget for beregning af feriepenge må imidlertid alene være, om den rent faktisk er modtaget som led i ansættelsesforholdet og udgør vederlag for arbejdet. Om en arbejdsgiver på forhånd har forpligtet sig til at erlægge en bestemt ydelse til den ansatte, eller om arbejdsgiveren de facto erlægger denne ydelse, kan næppe være afgørende i relation til afgrænsningen af det ferieretlige lønbegreb.Sø- og Handelsretsdommen er afsagt den 29. april 2003 og efterfølgende anket til Højesteret.

Spørgsmål vedrørende dommen kan rettes til advokat Arvid Andersen.