Viden skal deles

Organisation frifundet for rådgiveransvar

Østre Landsret har frifundet en faglig organisation for et krav på knap 1 mill. i anledning af påstået fejlrådgivning vedrørende behandlingen af en konkurrenceklausul.

Sagens omstændigheder
En funktionær fik i forbindelse med fratrædelsen af en stilling som overingeniør hos arbejdsgiveren udbetalt en efterløn på ca. 1. mill. Efterlønnen blev ydet på betingelse af, at funktionæren ikke engagerede sig personligt i konkurrerende virksomhed.

Funktionæren blev senere tilbudt ansættelse i en konkurrerende virksomhed og forespurgte sin faglige organisation, om han kunne tiltræde denne stilling. I den forbindelse forklarede funktionæren over for organisationen, at han var blevet opsagt af arbejdsgiveren fra stillingen som overingeniør. På dette grundlag anså organisationen konkurrenceklausulen for bortfaldet efter aftalelovens § 38, stk. 2 og godkendte ansættelsen i den konkurrerende virksomhed.

Kort efter, at funktionæren var tiltrådt den konkurrerende beskæftigelse, rejste arbejdsgiveren krav om tilbagebetaling af efterlønnen under henvisning til konkurrenceklausulen. Arbejdsgiveren anførte i relation til aftalelovens § 38, stk. 2 , at funktionæren ikke var blevet opsagt fra stillingen som overingeniør, men var fratrådt denne i henhold til gensidig aftale. Arbejdsgiveren anlagde retssag mod funktionæren med påstand om tilbagebetaling af efterlønnen og opnåede dom for dette krav.

Funktionæren stævnede herefter organisationen med påstand om erstatning for det til arbejdsgiveren tilbagebetalte beløb, idet funktionæren gjorde gældende, at organisationen fejlagtigt havde godkendt tiltrædelsen af den konkurrerende beskæftigelse.

Østre Landsrets dom
Schebye Jacobsen repræsenterede organisationen under retssagen, der endte med at Østre Landsret frifandt for rådgiveransvar. Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at funktionæren ikke havde givet fyldstgørende oplysninger vedrørende fratrædelsen af overingeniørstillingen, og at organisationen derfor ikke kunne drages til ansvar for rådgivningen.

Dommen fastslår, at en faglig organisaton kun er ansvarlig for rådgivning, såfremt medlemmet har givet korrekte og fyldestgørende oplysninger om forhold af betydning for den juridiske bedømmelse af sagen. Endvidere understreger dommen nødvendigheden af, at faglige organisationer angiver de faktiske oplysninger fra medlemmet, der lægges til grund for rådgivningen, således at der ikke efterfølgende opstår tvist herom.

Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Bo Lauritzen

Dommen kan endvidere rekvireres hos advokatsekretær Henriette Svankjær