Viden skal deles

Principiel dom om aktieoptioner

Sø- og Handelsretten har afsagt endnu en dom om fratrådte funktionærers ret til at bevare retten til at udnytte tildelte aktieoptioner.Dommen slår fast, at medarbejdere i danske selskaber, der er en del af en international koncern, kan rette deres krav om udnyttelse af de af moderselskabet tildelte aktieoptioner mod det danske arbejdsgiverselskab. Det danske selskab hæfter over for sine ansatte ikke alene for levering af aktier, men også for en erstatning svarende til forskellen mellem den i optionerne fastlagte udnyttelseskurs og markedsværdien på et af lønmodtageren fastsat udnyttelsestidspunkt. I tråd med Sø- og Handelsrettens tidligere afgørelser fandt retten ikke, at der var grundlag for et krav om feriepenge af aktieoptionerne.

 

Sagens omstændigheder

 

Sagen drejede sig om den amerikanske koncern Intels optionsordning, som medarbejderne i det danske datterselskab af Intel var omfattet af.


HK havde på vegne af to fratrådte funktionærer stævnet det danske datterselskab med krav om, at selskabet skulle anerkende, at de fratrådte funktionærer har ret til at udnytte samtlige de tildelte optioner. Kravet indebar ligeledes, at det danske datterselskab - hvis det amerikanske moderselskab ikke opfylder forpligtelsen - skal drage omsorg for at levere aktierne. Endvidere nedlagde HK påstand om, at datterselskabet skulle anerkende at være erstatningsansvarlig over for de fratrådte funktionærer, såfremt de blev afskåret fra at udnytte de tildelte optioner.

 

Endelig rejste HK krav om, at værdien af optionerne skulle indgå i grundlaget for beregning af feriepenge, principalt med værdien på udnyttelsestidspunktet, subsidiært med værdien på modningstidspunktet.

 

Intel Denmark ApS påstod frifindelse. Denne påstand var først og fremmest begrundet i et synspunkt om, at de to funktionærers krav skulle rettes direkte mod det amerikanske moderselskab, som havde etableret optionsordningen og som i henhold til aftalen skulle levere aktierne. Endvidere anførte Intel, at retten til at udnytte optionerne bortfaldt ved fratrædelse i henhold til de indgåede aftaler, og at bortfaldsklausulen ikke kunne tilsidesættes som ugyldig, da optionerne ikke var beskyttet som en lønandel omfattet af funktionærloven, herunder § 17 a.

 

Rette sagsøgte

 

Det har i en række sager været omtvistet, hvorvidt medarbejdere, der er tildelt aktieoptioner i internationale koncerner, kan rejse kravet direkte mod det nationale datterselskab, de er ansat i.

 

De afgørelser, der hidtil er afsagt om denne problemstilling, har været begrundet i konkrete omstændigheder. Et par afgørelser har dømt det direkte arbejdsgiverselskab under henvisning til, at den ansatte ikke har givet samtykke til et debitorskifte. Den ansatte havde således ikke accepteret, at det i stedet for det direkte arbejdsgiverselskab var et i udlandet koncernforbundet selskab (som oftest moderselskabet), der alene hæftede for et krav på betaling af en bonus eller krav om udnyttelse af tildelte aktieoptioner.

 

Ingen af disse afgørelser har imidlertid fastslået, at den ansatte under alle omstændigheder altid kan rette sit krav mod det danske datterselskab. De nævnte afgørelser er omtalt i vort nyhedsbrev af 12. november 2002.

 

Sø- og Handelsrettens nu afsagte dom er meget vidtgående i relation til at beskytte lønmodtagernes interesser i denne situation.

 

I dommen lagde Sø- og Handelsretten til grund, at optionerne indgik i den samlede aflønning af de ansatte og i hvert fald set fra den ansattes side må opfattes som en faktor af en vis vægt i forbindelse med fastsættelsen af det samlede vederlag, som den ansatte oppebar i det danske datterselskab. Det vil derfor stride mod væsentlige hensyn til beskyttelsen af de ansattes retstilling, såfremt de var henvist til at rejse kravet om udnyttelse af optionerne over for det udenlandske moderselskab.

 

Disse præmisser må - således som de er formuleret - tillægges generel præjudikatværdi ved bedømmelsen af, hvorvidt medarbejdere i danske datterselskaber af internationale koncerner kan rejse krav om udnyttelse af optioner direkte over for det danske datterselskab.

 

Ret til udnyttelse

 

Det andet hovedproblem i sagen var, om de fratrådte funktionærer har ret til at udnytte dels optioner, som endnu ikke var modnet, dels optioner, som var modnet, men som ifølge vilkårene for de tildelte optioner alene kunne udnyttes i 89 dage efter fratrædelsen.

 

Sø- og Handelsretten gav funktionærerne medhold i kravet, idet retten lagde vægt på, at bortfaldsklausulen ikke var vedtaget (aftalt) mellem parterne. Sø- og Handelsretten udtalte således, at klausulen var udformet så uklart, at den ikke kunne anses for bindende for de fratrådte funktionærer. Dette er en meget konkret begrundelse for sagens resultat, idet retten derved ikke tog stilling til, hvad der ville være gældende, såfremt bortfaldsklausulen rent faktisk var aftalt mellem parterne.

 

De fratrådte funktionærer fik således ret til at udnytte alle de tildelte optioner uden hensyn til, om de var modnet på tidspunktet for fratrædelsen. Det fremgår ikke af dommens præmisser, hvorvidt dette resultat alene er en følge af, at bortfaldsklausulen ikke kunne håndhæves, eller hvorvidt optionerne i overensstemmelse med præmisserne i NOVO-dommen (Sø- og Handelsrettens dom af 6. juni 2001) udgjorde honorering for allerede udført arbejde.

 

Rækkevidde af fratrædelsesaftale

 

Det tredje hovedproblem i sagen var, om den ene af de fratrådte funktionærer var bundet af en fratrædelsesaftale, hvorefter modnende optioner skulle udnyttes senest 89 dage fra fratrædelsestidspunktet, og hvorefter endnu ikke modne optioner fuldstændig bortfaldt.

 

Dette vilkår, der var ensidigt fastsat i Intels interesse, fandtes at være urimeligt og i strid med redelig handlemåde at gøre gældende i et ansættelsesforhold og blev derfor anset for ugyldig i medfør af aftalelovens § 36.

 

Feriepengeberettiget

 

Den fjerde og sidste problemstilling drejede sig om, hvorvidt de fratrådte funktionærer havde krav på, at værdien af de tildelte optioner skulle indgå i grundlaget for beregningen af feriegodtgørelse på grundlag af differencen mellem den i optionerne fastsatte udnyttelseskurs og kursen på udnyttelsestidspunktet, eller på modningstidspunktet.

 

Sø- og Handelsretten fastslog på linie med  afgørelsen i Song Network-sagen (se vort nyhedsbrev af 27. ferbuar 2002) og i Alpharma-sagen (se vort nyhedsbrev af 17. juni 2003), at det alene er et eventuelt favørelement på tildelingstidspunktet, som kan indgå i grundlaget for beregning af feriegodtgørelse. En senere værditilvækst er alene afhængig af markedsforholdene og udgør således ikke en pligtig ydelse i retsforholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Derfor blev Intel frifundet  for kravet om feriegodtgørelse af de tildelte optioner.

 

Denne del af dommens præmisser er vanskelig at forene med det forhold, at retten som nævnt indledningsvist i præmisserne fastslår, at optionerne indgik i den samlede aflønning, og at Intel tillige dømmes til at erstatte de ansatte ethvert tab, de måtte lide, som følge af at de afskæres fra at udnytte deres optioner, herunder også det tab, der relaterer sig til fremtidige værdistigninger.

 

Der kan ikke herske tvivl om, at medarbejderne anser den reelle værdi af optioner for værende netop den gevinst, der opnås og som oftest også realiseres ved udnyttelse. Det er derfor velbegrundet, når en eventuel erstatning skal udmåles i forhold hertil. På den baggrund er der gode argumenter for at hævde, at arbejdsgiveren tillige hæfter for et heraf afledt feriepengekrav.

 

Sø- og Handelsrettens dom er afsagt den 22. august 2003

 

Ønsker du yderligere information om sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Arvid Andersen, advokat Bo Lauritzen og advokat Tine Vuust.