Viden skal deles

Uansøgt afskediget tjenestemand måtte vente næsten 5 år på at få pension i anledning af afskedigelsen

En højtstående ministeriel embedsmand, ansat som tjenestemand i lønramme 38 med cheflønstillæg og cheftillæg, pådrog sig i 1996 departementschefens vrede på grund af sin optræden ved officielle lejligheder. Departementschefen bestemte derfor, at han ikke mere kunne gøre tjeneste i sin hidtidige stilling. I den anledning blev det aftalt, at embedsmanden fik orlov i godt og vel to år. Samtidig fik han en tidsbegrænset ansættelse med bibeholdelse af sin hidtidige løn og fortsat pensionsoptjening som tjenestemand ifølge en individuel ansættelsesaftale med en institution under ministeriet bl.a. med det formål, at han i orlovsperioden kunne forsøge at skaffe sig anden varig beskæftigelse.

Det blev samtidigt aftalt med embedsmandens faglige organisation (i henhold til Tjenestemandslovens § 45 sammenholdt med § 55), at han, hvis han ikke ved orlovsperiodens udløb havde opnået anden varig beskæftigelse, kunne vende tilbage til en lavere klassificeret konsulentstilling i departementet, men med fortsat bibeholdelse af sin hidtidige løn. Det gik derefter sådan, at embedsmanden faktisk fik anden varig beskæftigelse. I henhold til aftalen herom afskar han sig dermed fra at vende tilbage til den af aftalen omfattede konsulentstilling i departementet. Ved orlovsperiodens udløb ansøgte han ministeriet om forlængelse af orlovsperioden, men fik afslag herpå. Næsten 1½ år senere blev embedsmanden uden ansøgning herom og uden forudgående partshøring afskediget ved kongelig resolution med virkning fra orlovens udløb og med opsat pension under henvisning til, at han efter orloven ikke havde ønsket at genoptage sin tjeneste.

Under den nu af Østre Landsret afgjorte retssag mod Finansministeriet, som blev ført af Schebye Jacobsen for embedsmandens faglige organisation, påstod embedsmanden sig tillagt aktuel egenpension fra det ved resolutionen fastsatte afskedigelsestidspunkt. Ved landsrettens dom af 26. marts 2003 fik embedsmanden medhold i denne påstand.Finansministeriet havde ikke under sagen gjort gældende, at afskedigelsen af tjenestemanden var sket af en ham tilregnelig årsag, og at han derfor ikke i henhold til Tjenestemandspensionslovens § 2 havde krav på aktuel pension. Ministeriet havde tværtimod erklæret sig enig i, at han, hvis afskedigelsen måtte anses som foretaget i henhold til Tjenestemandslovens § 28 om uansøgt afsked, skulle have medhold i påstanden om pension.Finansministeriet påberåbte sig, at embedsmanden ud fra en analogi var at anse for afskediget efter ansøgning. Til støtte herfor påberåbte ministeriet sig den ikke opfyldte betingelse for de med embedsmandens faglige organisation aftalte lønvilkår ved hans eventuelle tilbagevenden til den i aftalen omtalte stilling i departementet.

Da der intet var aftalt om embedsmandens senere pensionsforhold i forbindelse med den meddelte orlov og i betragtning af baggrunden for denne og for, at han på grund af departementschefens oprindelige beslutning ikke vendte tilbage til ministeriet ved orlovens udløb, fandt landsretten ikke at afskedigelsen kunne anses for en ansøgt afsked og derfor måtte anses som foretaget i henhold til Tjenestemandslovens § 28. Det fulgte herefter af den af Finansministeriet afgivne proceserklæring, at ministeriets frifindelsespåstand ikke kunne tages til følge.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte advokat Bent Unmack Larsen.