Viden skal deles

Administrerende direktørs lønkrav anset for priviligeret

Vestre Landsret har anset et krav på løn mm. for en medarbejder, der var anmeldt direktør, for omfattet af lønprivilegiet. 

Sagen var anlagt af medarbejderens faglige organisation HK, der under sagen blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder
Medarbejderen blev ansat i en stilling som salgschef i en virksomhed, der beskæftigede sig med køb og salg af mobiltelefoner.

Det selskab, medarbejderen blev ansat i, var en del af en større koncern, og medarbejderen var sammen med en bogholder eneste ansatte i selskabet.

Ca. 6 måneder efter medarbejderens tiltrædelse blev han af selskabets ejerkreds opfordret til at indtræde i en stilling som direktør. 

I den forbindelse underskrev medarbejderen en aftale, hvorved han erhvervede 4% af anpartskapitalen. Medarbejderen blev dog ikke afkrævet betaling herfor, ligesom aftalen om anpartsoverdragelse ikke på noget tidspunkt blev underskrevet af selskabet.

Der blev i forbindelse med indtrædelsen i stillingen som direktør udarbejdet en direktørkontrakt, og der blev foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgik, at medarbejderen alene kunne tegne selskabet.

Medarbejderen indtrådte ligeledes som medlem af bestyrelsen i et norsk selskab i koncernen, der ejede anparterne i det selskab, medarbejderen var direktør i. 

I forbindelse med stillingsændringen skete der ikke nogen ændring i medarbejderens arbejdsopgaver, idet han såvel før som efter indgåelsen af direktøraftalen stod for køb og salg i virksomheden. I forhold til alle dispositioner af væsentlig karakter skulle disse fortsat forelægges for bestyrelsen/ejerkredsen.

Under sagen blev der afgivet forklaring af en tidligere direktør i selskabet. Denne forklarede, at hun af ejerkredsen ligeledes var blevet opfordret til for en kort periode at indtræde som direktør i selskabet. Hun forklarede ligeledes, at der ikke havde været nogen realitet heri, og at hun alene havde gjort det som en tjeneste overfor sin chef.

Der blev ligeledes afgivet forklaring fra et bestyrelsesmedlem i det norske selskab. Denne forklarede, at hun alene var indsat som bestyrelsesmedlem, idet der efter norsk ret skulle være 3 medlemmer af bestyrelsen, men at hun i øvrigt ikke havde kendskab til virksomhedens drift eller på anden måde var involveret i ledelsen af virksomheden. 

Ca. 1½ års efter medarbejderens ansættelse som anmeldt direktør trådte virksomheden i betalingsstandsning med efterfølgende indgivelse af egen konkursbegæring. 

Medarbejderens krav på løn i opsigelsesperioden m.v. blev anmeldt i såvel konkursboet som til Lønmodtagernes Garantifond. Begge afviste at udbetale medarbejderens tilgodehavende, idet det blev anført, at kravet ikke var privilegeret som følge af medarbejderens direktørstatus. 

Vestre Landsrets dom
Vestre Landsret lagde til grund, at medarbejderens arbejdsopgaver ikke ændrede karakter efter, at han var blevet ansat som direktør. Landsretten fandt ligeledes, at medarbejderen uansat tegningsreglen i selskabet ikke i realiteten havde bemyndigelse til på egen hånd at foretage dispositioner på selskabets vegne, og således i det hele indtog en ganske uselvstændig stilling i forhold til selskabets bestyrelse. 

Landsretten tilkendegav herefter, at ansættelsen som direktør måtte antages at være sket proforma og af formelle grunde og lagde i den forbindelse endvidere vægt på, at ansættelsen som direktør ikke medførte ændringer i medarbejderens løn og ansættelsesvilkår.

I forhold til den foretagne overdragelse af anpartskapital lagde landsretten vægt på, at aftalen aldrig var blevet underskrevet af selskabets ledelse, og at betaling for anparterne aldrig var blevet opkrævet.

Denne aftale blev det derfor anset for ligeledes at være indgået proforma.

På baggrund heraf fandt landsretten, at medarbejderen uanset dennes anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør og uanset underskriften på anpartsoverdragelsesaftalen ikke indtog en stilling i selskabet, der afskar ham fra at opnå fortrinsret i henhold til konkurslovens § 95.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Almindeligvis antages det, at en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør skaber en formodning for, at den pågældende medarbejder også reelt indtager en stilling i overensstemmelse hermed. 

Dommen er dog endnu et eksempel i retspraksis på, at denne formodning kan afkræftes gennem bevisførelse, idet domstolene er villige til at foretage en fri bevisvurdering og herefter bedømme realiteten i ansættelsesforholdet og ikke lægge vægt på formaliteten.

Dommen er afsagt af Vestre Landsret den 30. november 2004. 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Albert Juul Digens 

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Jeanette Kragh Sørensen