Viden skal deles

Anerkendelse af retten til tjenestefrihed i weekenden og på søn- og helligdage

Som afslutning på en langvarig principiel strid mellem Amtsrådsforeningen og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) om arbejdstidens placering på sædvanlige fridage er der ved faglig voldgift, med højesteretsdommer Per Sørensen som opmand, i et protokollat af en enig voldgiftsret taget stilling til afgørelsen af denne tvist. 

 

Sagens omstændigheder 

 

Den fælles AC-overenskomst for akademikere på det (amts)kommunale område indeholder om retten til fridage alene en henvisning til de for tjenestemænd gældende regler. Denne henvisning er gået uændret igen i AC-organisationernes overenskomster med arbejdsgiverparterne på det kommunale område lige siden de første overenskomster i midten af sidste århundrede. Til trods for at henvisningen kunne tyde på, at der på det kommunale område eksisterer skrevne regler om tjenestemænds ret til fridage, er dette ikke og har aldrig været tilfældet.  

 

I 1999 og igen i 2000 blev der først af en og derefter af en anden amtskommune pålagt nogle hospitalsansatte ingeniører at arbejde på søn- og helligdage. I den forbindelse hævdede Amtsrådsforeningen overfor IDA, at amterne på den overenskomstmæssige baggrund var fuldstændigt frit stillet til ved udøvelsen af ledelsesretten at træffe bestemmelse om placering af arbejdstiden på sædvanlige fridage uden, at der i den anledning tilkom de ansatte kompensationsfrihed eller betaling. 

 

De to konkrete tilfælde, som gav anledning til tvisten mellem Amtsrådsforeningen og IDA, blev løst ved indgåelse af lokal aftale med de to amter om kompensationsfrihed og betaling for arbejde på ubekvemme tidspunkter til de berørte ingeniører. Men da Amtsrådsforeningen til trods herfor overfor IDA stod fast på sit omtalte standpunkt, var IDA med henblik på eventuelle fremtidigt forekommende tilfælde nødsaget til at søge denne principielle faglige tvist om de overenskomstansattes retsstilling afgjort ved faglig voldgift. 

 

IDA forfægtede under voldgiftssagen det forudsætningssynspunkt, at placering af dele af arbejdstiden på sædvanlige fridage i henhold til overenskomsten kun undtagelsesvist kan ske, hvor særlige driftsmæssige hensyn under de foreliggende konkrete omstændigheder begrunder det og da, hvor forholdene tillader det, skal ske med passende varsel. Som følge heraf har IDA i sådanne tilfælde krav på lokal eller central forhandling med henblik på indgåelse af aftale om kompensation for mistede fridage og honorering af arbejde på ubekvemme tidspunkter. 

 

Voldgiftsafgørelsen 

 

Ved den af voldgiftsretten trufne énstemmige afgørelse blev Amtsrådsforeningens standpunkt forkastet med følgende begrundelse: 

 

"Der kan ikke gives Amtsrådsforeningen medhold i, at amtskommunerne alene i kraft af ledelsesretten er berettiget til frit at placere arbejdstiden på lørdage og søn- og helligdage. Dette følger af, at der i det almindelige overenskomstsystem er indbygget en forudsætning om, at lørdage og søn- og helligdage - ifølge en årelang praksis - er fridage. Dette er da også i overensstemmelse med, hvad der må anses for almindeligt gældende på det øvrige arbejdsmarked." 

 

Voldgiftsretten forudsatte herved, at amtskommunerne dog undtagelsesvist i et vist begrænset omfang ensidigt kan placere en mindre del af arbejdstiden på sædvanlige fridage men, at der i øvrigt skal ske forhandling med henblik på indgåelse af aftale om kompensationsfrihed og betaling. 

 

I tilslutning hertil fremkom voldgiftsretten - som afslog at tage stilling til en række af parterne nedlagte (subsidiære) påstande - på baggrund af disse påstande i protokollatet med nogle interessante - men ikke bindende - udtalelser om afgrænsningen af de tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan placere en del af arbejdstiden på sædvanlige fridage og om varsling i andre tilfælde. 

 

Voldgiftsretten fastslog i tilslutning hertil, at uenighed om den nævnte afgrænsning i givet fald må afgøres ved faglig voldgift i hvert enkelt tilfælde, og at der i tilfælde af uenighed om størrelsen af kompensationsfrihed/økonomisk vederlag i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke undtagelsesvis énsidigt kan placere en del af arbejdstiden på sædvanlige fridage, kan etableres konflikt i overensstemmelse med sædvanlig procedure herfor. Begge dele svarer til, hvad der i henhold til overenskomsten gælder med hensyn til de tidligere såkaldte § 1, stk. 2-tillæg. 

 

Schebye Jacobsens bemærkninger 

 

Der er ved denne voldgiftsafgørelse sket en - på baggrund af den i sig selv intetsigende henvisning i overenskomsten til forholdene for kommunale tjenestemænd - tiltrængt afklaring af, at overenskomstansatte ingeniører i amtskommunerne i almindelighed har krav ikke blot på arbejdsfrihed på søndage og søgnehelligdage, men også på lørdage, og dermed lige som alle andre almindeligvis har en ugentlig dobbeltfridag, placeret lørdag/søndag. 

 

Afgørelsen vil formentlig, bl.a. på baggrund af afgørelsens begrundelse, blive anset for gældende ikke blot i forhold til andre AC-organisationer, men også i forhold til andre offentlige arbejdsgivere, som AC har overenskomst med. 

 

Schebye Jacobsen repræsenterede IDA under den faglige voldgift, hvor protokollatet er dateret 20. april 2004. 

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Bent Unmack Larsen

Kopi af protokollatet kan rekvireres ved henvendelse til Henriette Svankjær