Viden skal deles

Arbejdsgiver forpligtet til at omplacere gravid medarbejder

Vestre Landsret har afsagt en principiel dom om en arbejdsgivers pligt til at omplacere en gravid medarbejder i forbindelse med en afdelings nedlæggelse.

Sagen blev anlagt af RBF på vegne af et medlem.

Sagens omstændigheder
Medarbejderen blev ansat som kok den 1. juni 2000 i en koncern som blandt andet beskæftigede sig med cateringvirksomhed. Koncernen havde kontrakt med en række kunder om udlicitering af kantinedrift og medarbejderen blev ansat som konstitueret kantineleder hos en af disse kunder.

Den 21. august 2000 meddelte medarbejderen, at hun var gravid.

Den 21. september 2000 opsagde arbejdsgiveren medarbejderen med den begrundelse, at kontrakten med den kunde, som hun fungerede som kantineleder for, var blevet opsagt.

Medarbejderen anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med påstand om en godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler.

Arbejdsgiveren anførte heroverfor, at medarbejderens opsigelse udelukkende var begrundet i bortfaldet af kontrakten med den pågældende kunde, og at det ikke havde været muligt at tilbyde medarbejderen anden beskæftigelse indenfor koncernen.

Landsrettens afgørelse
Byretten lagde til grund, at arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet var vidende om medarbejderens graviditet, hvorfor det var op til arbejdsgiveren at bevise, at opsigelsen ikke var begrundet heri.

Byretten udtalte herefter, at medarbejderen i sin tid blev ansat i koncernen med henblik på driften af kantinen hos en bestemt kunde. Opsigelsen af medarbejderen skete under henvisning til, at kontrakten med denne kunde blev opsagt, hvorfor opsigelsen efter sin ordlyd ikke var begrundet i medarbejderens graviditet.

Byretten udtalte videre, at opsigelsen var udtryk for, at det ikke havde været muligt at finde anden beskæftigelse til medarbejderen indenfor koncernen. Det kunne imidlertid ikke udelukkes, at det netop var graviditeten, der havde ligget bag beslutningen herom eller konstateringen heraf.

På denne baggrund havde arbejdsgiveren ikke godtgjort, at opsigelsen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet, hvorfor denne havde krav på at modtage en godtgørelse på 3 måneders løn.

Byrettens udmåling af en godtgørelse på blot 3 måneders løn skete under henvisning til, at medarbejderen kun havde været ansat i ca. 3½ måned på opsigelsestidspunktet.

2 ud af landsrettens 3 dommere tiltrådte byrettens dom om at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 9. Flertallet ændrede dog godtgørelsesbeløbet fra 3 til 6 måneders løn.

Mindretallet ville derimod frifinde arbejdsgiveren, idet det blev anset for godtgjort, at opsigelsen af medarbejderen alene var begrundet i opsigelsen af kontrakten med den pågældende kunde.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Dommen er interessant derved, at den fastslår en pligt til at omplacere en gravid medarbejder selv om den afdeling, den pågældende har været beskæftiget i, bliver nedlagt. Det er således ikke i en opsigelsessituation som denne tilstrækkeligt alene at se på beskæftigelsesmulighederne i den afdeling, der nedlægges eller nedskæres.

Selve det forhold, at den gravides afdeling nedlægges, ændrer således ikke ved, at arbejdsgiveren fortsat skal kunne godtgøre at en omplacering ikke var mulig. Om dette i yderste konsekvens betyder, at en arbejdsgiver kan pålægges at afskedige en medarbejder i en anden afdeling i stedet for den gravide fremgår ikke direkte af dommen. Arbejdsgiveren tilkendegav dog under sagen, at der ikke var blevet ansat nyt personale fra opsigelsestidspunktet og året ud.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 18. februar 2004.


Har du spørgsmål til sagen kan du kontakte advokatfuldmægtig Jan Gam eller advokat Trine Binett Jørgensen

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Jeanette Kragh Sørensen