Viden skal deles

Fratrædelsesaftaler i det offentlige

Højesteret har i en ny dom taget stilling til det principielle spørgsmål om, et ansættelsesforhold i det offentlige kan bringes til ophør ved indgåelse af en fratrædelsesaftale. 

Sagens baggrund
Den 18. december 1996 indgik en tjenestemandsansat forvaltningschef i Rudkøbing Kommune en fratrædelsesaftale med kommunen, hvorefter han fratrådte sit ansættelsesforhold med tre måneders varsel. Som led i aftalen fik forvaltningschefen en fratrædelsesgodtgørelse på tre måneders løn og erklærede samtidig, at aftalen blev indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne. Forvaltningschefen var under forhandlingen om vilkårene for fratrædelsen repræsenteret af sin faglige organisation, Ansatte Arkitekters Råd.

Ombudsmanden gik efterfølgende ind i sagen og rejste en skarp kritik af kommunens håndtering af sagsforløbet herunder, at der ikke forud for indgåelse af fratrædelsesaftalen var sket partshøring af forvaltningschefen.

Forvaltningschefen rejste herefter krav om økonomisk kompensation for kommunens manglende iagttagelse af kravet om notatpligt, partshøring og begrundelse. 

Højesterets afgørelse
Højesteret frifandt Rudkøbing Kommune, idet Højesteret lagde til grund, at et ansættelsesforhold i det offentlige på tilsvarende vis som et ansættelsesforhold i det private kan bringes endeligt til ophør ved indgåelse af en fratrædelsesaftale. Højesteret fandt på baggrund af forvaltningslovens ordlyd og forarbejder, at en fratrædelsesaftale ikke er omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Der vil derfor ikke være noget til hinder for, at man som led i en fratrædelsesaftale giver afkald på at påberåbe sig eventuelle sagsbehandlingsfejl.

Heller ikke bristende forudsætninger eller andre aftaleretlige forhold kunne give grundlag for en tilsidesættelse af det afkald, som forvaltningschefen gav i forbindelse med, at aftalen var indgået til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og ethvert mellemværende i forbindelse med ansættelsesforholdets afbrydelse.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Der har siden Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1998.491 været en omfattende diskussion af, om forvaltningslovens afgørelsesbegreb omfattede en forvaltnings indgåelse af fratrædelsesaftaler som led i en forligsmæssig afbrydelse af ansættelsesforholdet. Der er udover en række udtalelser fra ombudsmanden tillige blevet afsagt en række afgørelser fra landsretterne med divergerende udfald. Disse afgørelser har tidligere været omtalt på disse sider i vores nyhedsbrev af 18. februar 2003.

Ombudsmandens opfattelse har blandt andet været, at de forvaltningsretlige processuelle garantier er præceptive og, at omgåelseshensyn tilsiger, at forvaltningen ikke kan undlade at iagttage eksempelvis kravet om partshøring ved at indgå en fratrædelsesaftale.

Omvendt indebærer både praktiske og økonomiske hensyn ofte, at såvel forvaltningen som en medarbejderen kan have en reel og saglig interesse i at indgå en fratrædelsesaftale. Ligeledes er det ikke uden betydning for lønmodtagerorganisationerne, at de har et reelt mandat til at afslutte et ansættelsesforhold på denne måde.

Det er derfor glædeligt, at der nu er sat punktum for denne diskussion og, at det er slået fast, at fratrædelsesaftaler i det offentlige falder uden for de almindelige sagsbehandlingsregler og, at parterne er bundet af de indgåede aftaler.

Højesterets dom er afsagt den 16. november 2004.

Har du spørgsmål til sagen er du velkommen til at kontakte advokat Arvid Andersen

 

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til Camilla Groth Poulsen