Viden skal deles

Godtgørelse efter lov om arbejdstageres opfindelser

Det er relativt sjældent, at sager om godtgørelse efter lov om arbejdstageres opfindelser forelægges for domstolene og når helt frem til en prøvelse i Højesteret. 

Højesteret har imidlertid for nylig tilkendt en salgskonsulent en godtgørelse for dennes bidrag til arbejdsgiverens udvikling af en opfindelse.

Sagens baggrund
En elektriker, der siden 1989 havde været ansat som salgskonsulent i en virksomhed, der blandt andet fremstillede termostater, fik i 1993 en idé til en ny radiatorventil. Salgskonsulenten præsenterede idéen for firmaets udviklingschef og virksomheden iværksatte et udviklingsarbejde på baggrund heraf. 

Dette arbejde førte til, at virksomheden ansøgte om patent i Danmark i 1994, internationalt i 1995 og i USA i 1997. Salgskonsulenten var sammen med virksomhedens udviklingschef og en medarbejder i udviklingsafdelingen anført som opfinder på de af virksomheden indsendte patentansøgninger. I forbindelse med patentansøgningen underskrev salgskonsulenten - efter anmodning - en række erklæringer, hvorved han overdrog opfindelsen til sin arbejdsgiver og samtidig gav afkald på godtgørelse.

Under en efterfølgende retssag rejste salgskonsulenten krav om betaling af godtgørelse i medfør af lov om arbejdstageres opfindelser på kr. 500.000,00 samt 5% af salgsprisen i licensafgift for hver solgt ventil, der byggede på idéen.

Under sagen blev der indhentet en syn- og skønserklæring, hvoraf det blandt andet fremgik, at der efter skønsmandens opfattelse skulle afholdes betydelige udviklingsudgifter inden, der kunne ske en kommerciel udnyttelse af patenterne, og at det ikke på nuværende tidspunkt var muligt at sige noget sikkert om de nye ventilers økonomiske muligheder.

Sagens afgørelse
Højesteret gav salgskonsulenten medhold i, at han måtte anses for ophavsmand til den idé, som ventilerne var udviklet på grundlag af. Højesteret fastslog endvidere, at salgskonsulenten ikke havde givet afkald på et krav på godtgørelse i medfør af § 8 i lov om lønmodtagers opfindelser. 

Højesteret fandt herefter, at slagskonsulentens bidrag til opfindelsen både efter stillingsbeskrivelsen og indholdet af hans arbejde måtte anses for at ligge uden for, hvad han med rimelighed kunne forudsættes at skulle præstere i stillingen som salgskonsulent. Salgskonsulenten var derfor berettiget til en godtgørelse for sin andel af opfindelsen, der blev fastsat skønsmæssigt til et engangsbeløb på kr. 50.000,00.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Hvis arbejdsgiveren erhverver en af den ansatte gjort opfindelse, har den ansatte efter lov om arbejdstageres opfindelser § 8 krav på en godtgørelse, medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad den ansatte under hensyn til sine arbejdsforhold med rimelighed kunne forudsættes at skulle præstere. Retten til godtgørelse kan ikke fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte. 

Da udviklingen af opfindelser i dag typisk er baseret på en lang og økonomisk krævende proces med deltagelse af flere personer, er det ofte vanskeligt at bedømme, hvorvidt opfindelsen er begået af den ansatte, og hvorvidt den ansattes bidrag er mere end hvad, der kunne forventes i den konkrete stilling. 

Bevisbyrden for, at opfindelsen ikke berettiger den ansatte til en godtgørelse, påhviler arbejdsgiveren. 

Højesteret har ved bedømmelsen af retten til godtgørelse lagt særlig vægt på, at salgskonsulenten ikke var ansat til at forestå udvikling af opfindelser.

Selvom opfindelsen ikke er patenteret – men dog patenterbar – og selvom den endnu ikke er udnyttet kommercielt, illustrerer dommen, at dette ikke i sig selv udelukker et krav på godtgørelse.

Højesterets dom, der er afsagt den 15. januar 2004, er en ændring af det resultat, som landsretten nåede frem til.

Ønsker du yderligere information kan du rette henvendelse til advokat Arvid Andersen

 

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Tina Rose Jacobsen