Viden skal deles

Godtgørelse til lønmodtager opsagt i strid med deltidsloven samt ikrafttræden af ny bekendtgørelse til ansættelsesbevisloven

Sø- og Handelsretten har i en ny dom tilkendt en lønmodtager en godtgørelse på 3 måneders løn for overtrædelse af deltidsloven.  

Samtidig har retten fastslået, at den ny bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2004 med ændrede principper for fastsættelsen af godtgørelser for overtrædelse af ansættelsesbevisloven, først har virkning for krav, der er opstået efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Sagens baggrund
Lønmodtageren blev ansat den 1. september 1998 som lægesekretær i en privat lægepraksis. Hun modtog ikke i forbindelse med ansættelsen et ansættelsesbevis, der opfyldte betingelserne i ansættelsesbevisloven. 

I september 2002 gjorde lønmodtagerens faglige organisation, HK opmærksom på, at der ikke var indbetalt pension i henhold til den gældende overenskomst samt, at der ikke var udfærdiget et korrekt ansættelsesbevis. 

Den 8. september 2002 blev lønmodtageren sygemeldt. 

Den 19. september 2002 betalte arbejdsgiveren såvel de manglende pensionsbidrag som kr. 5.000 i godtgørelse for overtrædelsen af ansættelsesbevisloven. Der blev ikke i den forbindelse udleveret noget ansættelsesbevis til lønmodtageren.

Den 28. september 2002 blev lønmodtageren opsagt. Opsigelsen blev begrundet med ændring af arbejdsmængden gennem de sidste 4 år, og lønmodtageren blev samtidig tilbudt fortsat ansættelse med 20 timer om ugen. Årsagen til arbejdstidsnedsættelsen var ifølge arbejdsgiveren dels nedgang i patienttallet som følge af lukning for tilgang gennem de sidste 5 år, dels overgang til elektronisk journal og dataoverførsel, som reducerede skrivearbejdet betydeligt.

Lønmodtageren forklarede blandt andet under sagen, at hun på et tidspunkt i foråret 2002 havde spurgt arbejdsgiveren, om hun kunne komme lidt ned i tid. Hendes forslag var 3 timer om ugen. Hun forklarede også, at der var meget travlt i lægepraksisen, og at den elektroniske overførsel blev indført fra 1999/2000, hvilket medførte lettelser i arbejdet. Hun mente endvidere, at der nok var færre patienter, efter der var lukket for tilgang men, at der i det væsentlige var det samme antal konsultationer. Hun havde ikke mærket en arbejdsreduktion i den tid, hun havde været ansat.

Arbejdsgiveren forklarede blandt andet, at hun ingen erindring havde om en henvendelse fra lønmodtageren om at gå 3 timer ned i tid ugentligt. Hun bekræftede, at indførelsen af de elektroniske overførsler fandt sted, som lønmodtageren havde forklaret, og at der skete et gradvis fald i antallet af breve. Efter hendes opfattelse afspejlede antallet af konsultationer nedgangen i antallet af patienter.

Efter at lønmodtageren var fratrådt ansatte arbejdsgiveren en ny sekretær på 20 timer ugentlig. Hun forklarede under sagen, at hun ikke havde haft overarbejde under ansættelsen.

Sø- og handelsrettens dom
To ud af tre dommere fandt ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at opsigelsen ikke skyldtes lønmodtagerens afslag på at gå på deltid. 

Flertallet lagde vægt på, at det vel var dokumenteret, at der var en væsentlig nedgang i antallet af tilmeldte patienter, men ikke en tilsvarende nedgang i antallet af ydelser. De fandt det endvidere ikke godtgjort, at lønmodtageren ikke fortsat kunne være blevet beskæftiget i lægepraksisen. Hendes ansættelsesforhold havde ikke tidligere givet anledning til problemer, heller ikke med hensyn til udnyttelsen af arbejdstiden.

Oplysningerne om overgangen til elektronisk journalisering og overførsel af data, som havde stået på gennem nogen tid, gav ikke holdepunkter for den opfattelse, at det af driftsmæssige grunde var nødvendigt at sætte arbejdstiden ned uden forhandling herom med lønmodtageren.

Disse dommere fandt derfor, at der skulle tilkendes lønmodtageren en godtgørelse, der under hensyn til hendes alder, ansættelsens varighed, mulighederne for at finde anden beskæftigelse og den betydning, det havde for hende at opretholde en beskæftigelse, der ikke beskar hendes efterløn, blev fastsat til et beløb svarende til 3 måneders løn eller kr. 66.349,62. 

Én dommer fandt, at arbejdsgiveren tilstrækkeligt havde godtgjort, at opsigelsen ikke skyldtes lønmodtagerens afslag på at arbejde på deltid. Denne dommer lagde blandt andet vægt på, at der efterfølgende var ansat en lægesekretær med 20 timers arbejde om ugen. 

Med hensyn til ansættelsesbeviset var alle dommere enige om, at den fortsatte undladelse af at give lønmodtageren et fyldestgørende ansættelsesbevis - også efter betalingen den 19. september 2002 - måtte anses for en ny overtrædelse af ansættelsesbevisloven, der udløste en godtgørelse på kr. 5.000,00. Der var ikke oplyst skadevirkninger af undladelsen.

Dommerne var endvidere enige om at bemærke, at bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 551 af 8. juni 2004 om ændring af bekendtgørelse om blandt andet størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten, som ifølge bekendtgørelsens § 2 trådte i kraft den 1. juli 2004, ikke fandt anvendelse i sagen, da kravet om godtgørelse var opstået inden bekendtgørelsens ikrafttræden. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
Den afsagte dom er den første domstolsafgørelse vedrørende overtrædelse af deltidsloven. 

Ved opsigelser omfattet af loven gælder en delt bevisbyrderegel. Dommen er udtryk for, at når lønmodtageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at opsigelsen skyldes afslaget på at overgå til deltidsansættelse, påhviler der arbejdsgiveren en tung bevisbyrde for at godtgøre, at opsigelsen ikke var i strid med loven. 

Retten foretager en indgående prøvelse af arbejdsgiverens begrundelser for opsigelsen. Det er således bemærkelsesværdigt, at rettens flertal ikke fandt, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden uanset, at arbejdsgiveren rent faktisk ansatte en anden på det antal timer, som han havde tilbudt lønmodtageren at fortsætte med.

I relation til ansættelsesbevisloven er det med dommen fastslået, at en arbejdsgiver ikke kan betale sig fra at udarbejde et ansættelsesbevis, og at der kan udbetales 2 godtgørelser i samme ansættelsesforhold.

Dommen fastslår også - hvilket der fra arbejdsgiverside har været rejst tvivl om - at den nye bekendtgørelse om ændringerne i princippet for udmålingen af godtgørelser i henhold til ansættelsesbevisloven først har virkning for krav, der opstår efter bekendtgørelsens ikrafttræden (dvs. hvor tidspunktet for overtrædelsen ligger efter ikrafttrædelsen).

Sø- og Handelsretsdommen er afsagt den 19. august 2004 og er efterfølgende anket til Højesteret.

Henvendelser om dommen kan ske til advokat Mette Østergård 

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Jeanette Kragh Sørensen