Viden skal deles

Højesteretsdom om bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4

Højesteret har i en ny dom slået fast, at det ikke er den gravide ansatte, der skal godtgøre, at arbejdsgiveren var bekendt med graviditeten. Dermed tilsidesatte Højesteret Vestre Landsrets afgørelse i sagen. 

Under sagenrepræsenterede Schebye Jacobsen den ansatte via dennes faglige organisation HK.

Sagens baggrund
Den kvindelige medarbejder blev ansat som butiksassistent i en smykkeforretning den 1. september 1999. Ved ansættelsessamtalen fik hun oplyst, at der var 3 måneders prøvetid. Den udleverede ansættelseskontrakt var imidlertid en vikarkontrakt, der ikke kunne strække sig ud over 3 måneder. 

Arbejdet forløb tilfredsstillende og stort set uproblematisk frem til 1. december 1999. Denne dag havde medarbejderen et mindre skænderi med arbejdsgiveren og samme dag talte hun med en kollega om, at hun var gravid. Umiddelbart herefter modtog den gravide medarbejder en opsigelse til omgående fratræden uagtet, at forretningen dermed ville være uden hendes arbejdskraft under juletravlheden. 

Under en efterfølgende retssag påstod medarbejderen sig tilkendt en godtgørelse for opsigelse i strid med ligebehandlingsloven.

Arbejdsgiveren anførte under sagen, at der alene var tale om en tidsbegrænset ansættelse som julevikar, at han ikke havde kendskab til graviditeten og, at den kvindelige medarbejder selv bad om at blive opsagt.

Vestre Landsret frifandt arbejdsgiveren for overtrædelse af ligebehandlingsloven, idet det i dommens præmisser blev anført, at bevisbyrden for, at arbejdsgiveren var bekendt med graviditeten, måtte påhvile den ansatte. Først når dette var påvist af den ansatte, ville den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingsloven træde i kraft således, at arbejdsgiveren herefter skulle godtgøre, at opsigelsen ikke var begrundet i graviditeten. 

Allerede fordi den ansattes forklaring stod alene og stred imod de øvrige ansattes forklaringer, fandt landsretten det ikke godtgjort, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. 

Højesterets afgørelse
Højesteret stadfæstede derimod byrettens afgørelse, hvorefter det blev lagt til grund, at der forelå en tidsubegrænset ansættelse samt en opsigelse fra arbejdsgiverens side uden den ansattes begæring herom. 

Højesteret henviser til den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 og angiver, at 

”Efter bestemmelsens ordlyd og formål - at fritage lønmodtageren for at bevise, at graviditeten har indgået i begrundelsen for afskedigelsen - må bedømmelsen af, om arbejdsgiveren har løftet sin bevisbyrde, bero på en samlet vurdering, herunder af, om arbejdsgiveren må anses for ved afskedigelsen at have haft kendskab til graviditeten. ”

I den konkrete sag fandt Højesteret det efter bevisførelsen usikkert, om arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet var bekendt med graviditeten. Da der i øvrigt ikke var godtgjort andre grunde for opsigelsen, havde arbejdsgiveren ikke løftet sin bevisbyrde. Den opsagte kvinde blev herefter tilkendt 26 ugers løn i godtgørelse, svarende til kr. 77.593,76.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Med den afsagte dom har Højesteret for første gang fastslået, at bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 finder anvendelse under en graviditet, uanset om lønmodtageren har godtgjort, at arbejdsgiveren er blevet orienteret om eller på anden måde har haft kendskab til graviditeten. Det beror således på en samlet vurdering af beviserne, om arbejdsgiveren har løftet sin bevisbyrde herunder en vurdering af, om arbejdsgiveren må anses for ved opsigelsen at have haft kendskab til graviditeten. 

Med dommen ligger det således fast, at en gravid medarbejder ikke, som frygtet efter Vestre Landsrets dom, fremover er nødsaget til at udbede sig en ”kvittering” fra arbejdsgiveren på, at hun har orienteret om sin graviditet. 

Dommen falder således fint i tråd med den øvrige retspraksis på ligebehandlingsområdet, hvorefter arbejdsgiveren er pålagt en relativ streng bevisbyrde af hensyn til beskyttelsen af en gravid/barslende medarbejder. 

Højesterets dom er afsagt den 18. august 2004. 

Henvendelse om dommen kan ske til advokat Tina Sejr Gad  

Dommen kan rekvireres på www.hk.dk