Viden skal deles

Landsretten stadfæster frifindelse af to lærere for vold

Vestre Landsret har stadfæstet Retten i Fredericias frifindelse af to lærere på en døveskole, som var tiltalt for vold efter at have fastholdt en elev og sat tape over dennes mund.

Schebye Jacobsen har i både by- og landsret repræsenteret Danmarks Lærerforening på vegne af de to lærere.

Sagen er tidligere omtalt her >>

Sagens omstændigheder
De to lærere havde fastholdt en døv elev, da eleven var meget urolig. Eleven slog og sparkede ukontrolleret samt skreg kontinuerligt. 

De to lærere forsøgte at berolige eleven ved at kommunikere med ham på tegnsprog. Eleven fortsatte sin urolige og voldsomme adfærd, og det var derfor nødvendigt at fastholde ham, da han var til fare for sig selv og sine omgivelser. 

Den ene lærer forsøgte gentagne gange forgæves at få eleven til at falde til ro. Begge lærere vidste af erfaring, at eleven ikke ville falde til ro af sig selv, men at der var brug for en eller anden form for afledning. Læreren fortalte derfor på tegnsprog eleven, at hvis han ikke stoppede, ville han ”få tape for munden”. 

Da eleven fortsat skreg og var meget urolig, valgte læreren at sætte konsekvens bag sine ord og hentede derfor en rulle tape, som han viste eleven i håb om, at dette vil aflede hans opmærksomhed. Da dette heller ikke havde nogen effekt satte læreren to stykker tape på kryds for elevens mund. Denne handling fik eleven til at falde til ro, og læreren fjernede hurtigt tapen igen. 

Vestre Landsrets afgørelse
Landsretten lagde ved sin afgørelse til grund, at eleven på det pågældende tidspunkt var en stærkt urolig og aggressivt handlende dreng. Og at han i den omhandlede situation havde opført sig så aggressivt, at det var berettiget, at den ene af lærerne fastholdt ham.

Den anden lærer kom sin kollega til hjælp, da han vurderede, at det var vanskeligt for hende at klare situationen selv. Landsretten lagde videre til grund, at den mandlige lærer alene have placeret tapen på elevens mund for at hjælpe denne ud at den affekt, som han befandt sig i.

Efter bevisførelsen lagde landsretten videre til grund, at tapen ikke havde forhindret eleven i at trække vejret, og at tapen ikke sad på munden i over 1 minut.

Efter de forklaringer, som var afgivet under sagen af det personale, der i det daglige havde kontakt til drengen, fandt landsretten, at det var nødvendigt at aflede elevens opmærksomhed for at få ham ud af den tilstand, han var i på det pågældende tidspunkt.

Begge de to lærere havde haft deres fulde opmærksomhed på eleven og var ikke ophidsede men havde situationen under kontrol.

På baggrund heraf tilkendegav landsretten følgende:

”Der foreligger herefter en situation, hvor de handlinger, som de tiltalte har foretaget sig, ikke var retsstridige.

Det findes i øvrigt bevist, at ingen af de tiltalte har haft noget fortsæt til at begå vold mod eleven, men at de som nævnt alene har søgt at hjælpe denne.”

Landsretten fandt dog anledning til at bemærke:

”… at de handlinger, de tiltalte har foretaget sig, under andre omstændigheder ville kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 244, da de kunne være forbundet med en vis fare, afhængig af placeringen af tapen og af varigheden af tapens tilstedeværelse.”

Schebye Jacobsens bemærkninger
Afgørelsen viser, at landsretten anerkender de synspunkter, der blev fremsat under sagen om, at der eksisterer et legalt råderum, hvor lærer og andet pædagogisk personale kan agere uden at skulle risikere en strafferetslig sanktion.

Dette råderum er blandt andet beskrevet i bekendtgørelse om ”opretholdelse af god ro og orden i folkeskolen”.

Ved landsrettens dom er det statueret, at selvom en handling i andre situationer kan være omfattet af straffelovens voldsbestemmelse, kan den konkret mangle det element af retsstridighed, der er nødvendigt for en domfældelse.

Det er værd at bemærke, at landsretten ikke direkte har fundet anledning til at tage stilling til, om der i sagen var tale om ”lovlig magtanvendelse” efter ovennævnte bekendtgørelse.

Dette kan skyldes, at landsretten er enig i det fra Schebye Jacobsens side fremførte om, at anses en konkret adfærd for ikke at være lovlig magtanvendelse, er det tvivlsomt, om der er adgang til at straffe - eksempelvis en lærer - efter straffeloven. Ifølge en tilkendegivelse fra Justitsministeriet fra 1965 vil sanktionen i et sådant tilfælde snarere være en disciplinær straf end en strafferetlig forfølgelse af læreren.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 28. januar 2004.

Har du spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen

Dommen kan rekvireres hos Connie Vejlin