Viden skal deles

Lønmodtager berettiget til at anlægge sag om godtgørelse for uberettiget opsigelse ved de almindelige domstole

Østre Landsret har i en afgørelse taget stilling til, om de almindelige domstole var rette forum i en sag om godtgørelse for uberettiget afskedigelse.  

Sagen blev ført af HK på vegne af et medlem.

Sagens omstændigheder
En funktionærs ansættelse i et forbund var omfattet af overenskomst indgået mellem forbundet og HK i København. Hovedaftalen af 31. oktober 1973 mellem LO og DA var gældende for overenskomsten. 

Lønmodtageren blev opsagt den 26. marts 2002. Da opsigelsen ikke fandtes rimeligt begrundet, blev der holdt mæglingsmøde den 4. juni 2002 og forhandlingsmøde den 13. september 2002. HK forbeholdt sig under sidstnævnte møde at videreføre sagen. 

HK anlagde herefter sag ved de almindelige domstole, hvor der blev rejst krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. 

Arbejdsgiveren påstod sagen afvist bl.a. med henvisning til, at der var tale om en tvist, der var omfattet af reglerne om fagretlig behandling. 

HK anførte bl.a., at der var tale om en ren lovfortolkning, og at arbejdsgiverens afvisningspåstand derfor ikke kunne tages til følgemed henvisning til arbejdsretslovens § 11, stk. 2 forudsætningsvis.

Sagens afgørelse
Byretten fandt ikke, at arbejdsretslovens § 11, stk. 2 tilsigtede at give valgfrihed mellem det fagretlige system og domstolene i en situation, hvor lønmodtagerens faglige organisation var indstillet på at forfølge kravet. Når HK havde påbegyndt - men ikke afsluttet - den fagretlige behandling og var indstillet på at forfølge kravet for lønmodtageren, var HK bundet af hovedaftalens § 4 om behandling i det fagretlige system. Byretten afviste herefter sagen. 

Sagen blev indbragt for Østre Landsret, hvor lønmodtageren supplerende anførte, at det var hende, der var part i sagen, og at HK alene havde status som mandatar. Arbejdsgiverenbestred, at lønmodtageren personligt havde kunnet rejse sagen og henviste til, at afvisningspåstanden ikke var støttet på, at HK var mandatar i sagen.

Landsretten udtalte følgende:

”Landsretten tiltræder, at funktionærens krav i denne sag er omfattet af bestemmelsen i Hovedaftalens § 4, hvorefter det interesserede fagforbund har ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat afskedigelsesnævn, når der ikke kan opnås enighed. 

Landsretten lægger til grund, at HK traf beslutning om ikke at indbringe sagen for Afskedigelsesnævnet med henblik på i stedet at støtte funktionæren i en selvstændig forfølgelse af kravet ved de almindelige domstole. Landsretten lægger videre til grund, at HK nu er afskåret fra at indbringe sagen for Afskedigelsesnævnet, da indbringelsesfristen er udløbet, hvilket Forbundet ikke har villet bortse fra.

Landsretten finder under disse omstændigheder, at funktionæren har godtgjort, at hun er berettiget til at anlægge sag i anledning af afskedigelsen ved de almindelige domstole, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2.”

Byrettens dom blev herefter ophævet og sagen hjemvist til behandling i realiteten. Der er søgt om 3. instansbevilling i sagen. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
Østre Landsret tager ikke stilling til, om funktionærlovens § 2b kan påberåbes ved de almindelige domstole uanset, at hovedaftalens § 4 var gældende for ansættelsesforholdet. Østre Landsret anvender i stedet arbejdsretslovens § 11, stk. 2 som begrundelse for resultatet. Det er således i princippet hovedaftalens § 4, der efter Østre Landsrets opfattelse kan prøves ved de almindelige domstole. 

Vestre Landsret har i dom af 18. februar 2004 afgjort en lignende sag. Denne sag førtes også af HK på vegne af 2 medlemmer (U 2004/1378 V).

I denne sag var der rejst krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2b og kompensation for mangelfuld partshøring. Arbejdsgiveren påstod kravet vedrørende funktionærlovens § 2b afvist med henvisning til en overenskomstbestemmelse i fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel. Ifølge overenskomsten kan en sag om urimelig afskedigelse behandles ved voldgift. Bestemmelsens ordlyd svarer til hovedaftalens § 4. 

Vestre Landsret mente, at overenskomstens bestemmelse om forumvalg, uanset anvendelsen af ordet ”kan” skulle forstås således, at sagen -såfremt den faglige organisation vælger at føre den - skal afgøres ved voldgift. Dette gælder ifølge Vestre Landsret også, selvom funktionærlovens § 2b om samme spørgsmål påberåbes, idet anvendelsen af denne lovbestemmelse på de konkrete forhold ikke sås at rumme sådanne lovfortolkningsspørgsmål, at tvisten af den grund kunne indbringes for domstolene på trods af voldgiftsklausulen. 

Vestre Landsret lagde endvidere vægt på, at det var oplyst, at HK havde indledt en fagretlig behandling af afskedigelserne i overensstemmelse med den procedure, der var fastsat i overenskomstens bestemmelser om urimelig afskedigelse men, at sagerne ikke blev ført til ende i det fagretlige system. Endvidere bemærkede landsretten, at det ikke var gjort gældende, at HK overfor de 2 medlemmer havde afvist at lade spørgsmålet om urimelig opsigelse behandle af fagretlig vej og at baggrunden for, at spørgsmålet ikke var søgt afgjort ved voldgift, ikke var nærmere oplyst. 

Vestre Landsret udtalte herefter, at således som sagen var forelagt landsretten, var det herefter ikke godtgjort, at der forelå sådanne konkrete omstændigheder, at spørgsmålet om afskedigelsernes rimelighed imedfør af arbejdsretslovens § 11, stk. 2 kunne behandles ved de almindelige domstole. Vestre Landsret fandt heller ikke, at afvisning af domstolsbehandling indebar en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Vestre Landsret stadfæstede herefterbyrettens afgørelse, der afviste sagen.

Der er søgt om tredjeinstansbevilling til at indbringe Vestre Landsrets dom for Højesteret, og Procesbevillingsnævnet har netop meddelt tilladelse hertil

Der er ikke overensstemmelse mellem de to landsretsdomme, og retstilstanden på området er om muligt blevet endnu mere uklar. 

Østre Landsrets dom er afsagt den 14. oktober 2004. 

Har du spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Østergård 

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Helle Hebsgaard