Viden skal deles

Ny bekendtgørelse på ansættelsesbevisområdet øger usikkerheden

Som Schebye Jacobsen tidligere har omtalt, ændrede Beskæftigelsesministeren efter længere tids pres fra arbejdsgiverside principperne for udmåling af godtgørelserne for overtrædelse af ansættelsesbevisloven.  

Ændringerne kom i bekendtgørelse nr. 551 af 8. juni 2004, der ændrede godtgørelsesbestemmelsen i bekendtgørelse nr. 417 af 23. juni 1993. Den ny bekendtgørelse indeholdt en bestemmelse om, at bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2004.

Efterfølgende har der været stor diskussion om, hvornår den ny bekendtgørelse fik virkning fra, og om den eventuelt kunne tillægges tilbagevirkende kraft.

I det før omtalte nyhedsbrev konkludere Schebye Jacobsen, at ikrafttrædelsesbestemmelsen måtte forstås således, at ændringen af bekendtgørelsen ikke ville få betydning for overtrædelser begået før 1. juli 2004.

Sø- og Handelsretten nåede i dom af 19. august 2004 frem til samme resultat. Sagen, der efterfølgende er anket, er omtalt i nyhedsbrev af 23. august 2004.

Med ikrafttræden den 29. september 2004 har beskæftigelsesministeren udsendt en ny bekendtgørelse, der i det hele erstatter bekendtgørelsen fra 1993 og dermed ændringen af 8. juni 2004.

Den ny bekendtgørelse gentager den ændrede godtgørelsesbestemmelse, men anfører omkring ikrafttræden:

”§ 5 (godtgørelsesbestemmelsen – min bemærkning) finder anvendelse på sager, der ikke er endeligt afgjort inden bekendtgørelsens ikrafttræden”

Konsekvensen heraf er, at alle sager, der verserer den 29. september 2004 skal afgøres efter den ny godtgørelsesbestemmelse.

Schebye Jacobsens bemærkninger
At beskæftigelsesministeren af politiske grunde ønsker en domstolsfastsat praksis på et konkret retsområde tilsidesat, er der sikkert mange meninger om.

Men, at ministeriet som led i denne proces påfører både arbejdsgivere og lønmodtagere en stor usikkerhed og omkostninger til unødvendige retssager, er ikke hensigtsmæssigt. 

Nu kan man så spørge, om dette er rettet ved den seneste bekendtgørelse, og her er svaret desværre nej.

Ved at vælge det ganske usædvanlige skridt at lovgive med tilbagevirkende kraft i forhold til også verserende sager, rejser der sig en række problemer:

-Kan den lønmodtager, der har rejst et godtgørelseskrav ved domstolene på kr. 5.000 kræve den for meget betalte retsafgift retur, når den pågældende nu alene kan håndhæve et krav på kr. 1.000. 

-Hvordan skal domstolene forholde sig i forhold til sagsomkostningerne, når arbejdsgiveren pludselig får delvis medhold i sin frifindelsespåstand.

-Kan lønmodtagerne i de verserende sager, hvor der er rejst krav om en godtgørelse på kr. 10.000, nu hæve påstanden til de 13 ugers løn, som bekendtgørelsen giver mulighed for.

Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesministeren med en sådan form for lovarbejde er med til at skabe en situation, hvor det, der var tænkt som en forenkling af godtgørelsesspørgsmålet, på denne måde påfører arbejdsmarkedets parter yderligere proces.

Den ny bekendtgørelse har nr. 941 af 16. september 2004.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen