Viden skal deles

Sygemeldinger til andre end arbejdsgiveren

I øjeblikket raser diskussionen om det rimelige i, at syge medarbejdere nu risikerer at skulle sygemelde sig til Falck i stedet for til deres arbejdsgiver. Ordningen bliver kaldt for et omsorgskoncept for den enkelte medarbejder og er bl.a. beskrevet i en artikel af 19. august i Politiken. 

Konceptet går ud på, at en syg medarbejder i stedet for at sygemelde sig til en kollega m.v. på arbejdspladsen, af sin arbejdsgiver, bliver anmodet om at sygemelde sig til Falck.Falck registrerer og videreformidler dernæst sygemeldingen til arbejdsgiveren. Derudover anmoder Falck om at få oplyst, hvad der er årsagen til sygefraværet med henblik på udarbejdelse af statistiske oplysninger og med henblik på at tilbyde hjælp, herunder opringning fra en sygeplejerske eller andet relevant sundhedsfagligt personale. Det ligger i konceptet, at en såkaldt helsecoach vil tage kontakt til medarbejderenmed rådgivning om, hvordan medarbejderen hurtigt kan blive rask.

Formålet med ordningen er at nedbringe sygefraværet på de danske arbejdspladser. Det er endvidere oplyst, at forudsætningen for at registrere fraværsårsagen og gøre brug af oplysninger til brug for rådgivningen er, at medarbejderen har givet sit samtykke.

Helbredsoplysningsloven har til formål at sikre, at helbredsoplysninger bredt forstået ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres  muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Efter loven må en arbejdsgiver alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. 

En helt generel forespørgsel om, hvad medarbejderen fejler under en sygemelding, f.eks. influenza eller lignende vil være i strid med helbredsoplysningsloven.

Spørgsmålet er, om det gør nogen forskel, at der indskydes en tredjepart således, at spørgsmålet bliver stillet fra Falcks side.

Dette spørgsmål er ikke afklaret i praksis. Det er imidlertid Schebye Jacobsens opfattelse, at en sådan forespørgsel strider mod lovens beskyttelsesintention, og at en arbejdsgiver ikke ved at indskyde konsulenter og andre, der optræder på hans vegne (heller ikke Falck) kan opnå en bedre adgang til at indhente helbredsoplysninger.

Helbredsoplysninger er pr. definition meget følsomme oplysninger, der som udgangspunkt overhovedet ikke må behandles elektronisk eller opbevares på en systematisk måde efter persondataloven. Selvom medarbejderen har givet sit samtykke til den pågældende registrering og behandling kan der stilles spørgsmålstegn ved, om medarbejderen ikke i praksis føler sig presset til at give samtykket for ikke at føle sig mistænkt for pjækkeri. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved samtykkets frivillighed, hvilket er en forudsætning for at give et gyldigt samtykke efter persondataloven.

Schebye og Jacobsen er skeptiske over for den nyetablerede ordning, som af medarbejderne nemt kan betragtes som et skridt mod øget kontrol og overvågning på arbejdsmarkedet.  

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye eller advokat Martin Gräs Lind