Viden skal deles

To nye højesteretsafgørelser om aktieløn

Sagerne drejede sig dels om en funktionærs ret til udnyttelse og tildeling af aktieoptioner og dels om en funktionærs ret til feriegodtgørelse i anledning heraf. 

Novo-sagen
Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse, hvorefter funktionæren fik ret til at beholde allerede tildelte aktieoptioner samt fik ret til en forholdsmæssig andel af en fremtidig tildeling.  

Efter aftalen mellem funktionæren og Novo bortfaldt aktieoptionerne i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Dette vilkår anså Højesteret for at være i strid med funktionærlovens § 17 a og dennes analogi, hvorfor det som følge af funktionærlovens præceptivitet, jf. § 21, blev tilsidesat. 

Højesteret tiltrådte herved, at tildelingen af aktieoptioner var at betragte som vederlag efter § 17 a, og at funktionæren erhvervede endelig ret til dette vederlag allerede ved tildelingen. 

Novo havde under sagen nedlagt påstand om, at funktionæren alene havde erhvervet ret til at beholde en forholdsmæssig del af de tildelte aktieoptioner. Dette synspunkt var begrundet med, at funktionæren kun havde været ansat i en vis del af tiden fra tildelingen til udløbet af bindingsperioden. Da Højesteret anså aktieoptionerne for endeligt erhvervet ved tildelingen, blev en sådan forholdsmæssighedsberegning ikke aktuel.

Højesterets dom er afsagt den 11. marts 2004. 


Højesterets dom af 10. marts 2004
I denne dom stadfæstede Højesteret ligeledes en afgørelse fra Sø- og Handelsretten, hvor det var fastslået, at en funktionær ikke havde ret til feriegodtgørelse af gevinsten ved udnyttelse af tegningsretter, som var blevet tildelt funktionæren under ansættelsen. 

Efter Højesterets præmisser skal feriegodtgørelse ved fratræden beregnes af tegningsretternes værdi på tildelingstidspunktet. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at tegningsretterne også i ferielovens forstand må anses for erhvervet på tildelingstidspunktet, og at en efterfølgende værdistigning derfor ikke kan anses for et feriepengebærende arbejdsvederlag.

Vedrørende periodiseringen fastslog Højesteret, at feriepengekravet i den foreliggende sag skulle henregnes til det år, hvor tildelingerne fandt sted. Allerede fordi funktionæren på fratrædelsestidspunktet havde afholdt al ferie for de pågældende optjeningsår, kunne der ikke gives ham medhold i det rejste feriepengekravet. 

Højesteret tog hermed ikke udtrykkeligt stilling til, om tegningsretterne i den foreliggende sag blev tildelt som en del af funktionærens løn.

Sagen er tidligere omtalt her på siden den 16. juni 2003

Ønsker du yderligere oplysninger om de to sager er du velkommen til at kontakte advokat Tine Vuust, advokat Arvid Andersen eller advokat Bo Lauritzen

De to afgørelser kan rekvireres hos advokatsekretær Henriette Svankjær