Viden skal deles

Ændring af arbejdsskadesikringsloven vedrørende beregningen af erstatning for erhvervsevnetab til personer i fleksjob

Lovforslaget 

Beskæftigelsesministeriet har fremsat "Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring - Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob”.  

Erhvervsevnetabet opgøres som udgangspunkt som forholdet mellem skadelidtes løn før og efter skaden.

I dom af 22. december 2003 (U2004.867) fastslog Højesteret, at der ved beregningen af størrelsen af skadelidtes erhvervsevnetab, ikke skal medregnes indtægter fra fleksjob. Det fremsatte lovforslag indebærer, at der fremover ved opgørelsen af skadelidtes indtægt efter skaden skal medregnes indtægter fra fleksjob - det vil sige en fuldstændig ændring af retsstillingen, som denne i 2003 blev fastslået af Højesteret. 

Lovforslaget kombineres med en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at træffe midlertidig afgørelse, når skadelidte modtager ledighedsydelse. 

Af forarbejderne til lovforslaget fremgår det, at tanken med reglen er at genindføre den forud for Højesterets dom gældende administrative praksis, hvorefter indtægten fra fleksjob indgik i opgørelsen over skadelidtes løn efter skadens indtræden. Dette begrundes med, at den med Højesterets dom skabte praksis betyder, at tilskadekomne i et stort antal sager får en samlet kompensation i form af løn i fleksjobbet og erstatning, der overstiger indtjeningen før arbejdsskaden. Ligeledes fremgår det af forarbejderne, at der ikke med lovforslaget er retssikkerhedsmæssige problemer, idet tilskadekomne bevarer deres ret til at få sagen genoptaget, hvis det efterfølgende viser sig, at de ikke kan bevare fleksjobbet, men eventuelt må overgå til førtidspension. 

Lovændringen vil skulle træde i kraft for arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2006 eller senere og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere. Det indebærer for erhvervssygdommenes vedkommende, at disse så vidt muligt bør anmeldes inden årsskiftet. 

Schebye Jacobsens bemærkninger 
Lovforslaget gør som nævnt op med praksis efter Højesterets dom af 22. december 2003. Denne dom fulgte resultatmæssigt Højesterets dom af 30. oktober 2002 på erstatningsansvarslovens område, (U2003.162). Højesteret begrundede sit resultat med en bemærkning om, at  

"For en skadelidt, der er ansat i et fleksjob med offentligt løntilskud, skal der derfor ikke tages hensyn til den del af lønnen, som svarer til kommunens løntilskud. Da den del af lønnen, som arbejdsgiveren selv afholder, er forbundet med det offentlige tilskud, giver størrelsen af arbejdsgiverdelen ikke i sig selv et realistisk billede af den skadelidtes indtægtsmuligheder. Erhvervsevnen hos sådanne skadelidte skal i stedet bedømmes ud fra en sædvanlig vurdering af, om og i givet fald i hvilket omfang den skadelidte ville eller burde kunne arbejde på normale vilkår". 

Højesterets domme tog udgangspunkt i et gældende princip om, at indtægter af offentlig/social karakter som udgangspunkt ikke bør påvirke erstatningsfastsættelsen. Heller ikke hvis dette for tiden eller permanent medfører en højere indtægt end forud for skadens indtræden, idet der ikke er sikkerhed for, at de omhandlede sociale ordninger fortsat vil bestå.  

Forslaget til lovændringen gør op med dette princip, idet det dog til dels kan retfærdiggøres ved bevarelsen af genoptagelsesadgangen i kombination med den samtidigt indsatte adgang til at træffe midlertidig afgørelse. 

Der foreligger ikke forslag til ændring af erstatningsansvarslovens tilsvarende regel. Det er formentlig begrundet i behovet for at få en - som udgangspunkt - endelig afklaring af erhvervsevnetabet i disse sager. Spørgsmålet om betydningen af sociale ydelser indgik rent faktisk i overvejelserne i forbindelse med revisionen af erstatningsansvarsloven i 2001. Her afviste lovgiver imidlertid, at ydelserne skulle indgå, idet vurderingen i så fald ville afhænge af, hvilken social- og arbejdsmarkedslovgivning der ville være gældende på afgørelsestidspunktet. 

Fra og med 1. januar 2006 vil der således - hvis lovforslaget vedtages - bestå en forskel på principperne for opgørelse af erhvervsevnetabet efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. 

Hvis lovforslaget vedtages, vil der være basis for at rejse ikke ubetydelige differencekrav efter erstatningsansvarsloven i de tilfælde, hvor skadelidte kommer i fleksjob, og hvor arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for den indtrådte personskade. 

En vedtagelse af lovforslaget vil endvidere gå stik imod de seneste års lovgivningsmæssige bestræbelser på at harmonisere udmålingsreglerne i henholdsvis erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. 

Lovforslaget nr. 73 er fremsat den 16. november 2005.

Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til advokat Lars Bøgh Mikkelsen eller advokat Søren Narv Pedersen 

Lovforslaget kan læses på Folketingets hjemmeside