Viden skal deles

Afskedigelse af 2 medarbejdere i strid med deltidsloven

Afskedigelsesnævnet har truffet afgørelse om, at det var usagligt at afskedige 2 medarbejdere på grund af, at disse ikke ville gå på deltid.  

Sagen var anlagt af HK/Privat på vegne af de 2 medlemmer.

Sagens omstændigheder
De 2 medarbejdere, der var ansat i receptionen i en virksomhed, var oprindeligt ansat 37 timer pr. uge. Ud over de 2 var der ansat en 3. medarbejder i receptionen. 

Da virksomheden fandt, at der var behov for større fleksibilitet, men ikke for yderligere timer, ville man ansætte yderligere en medarbejder i receptionen således, at den samlede arbejdstid herefter skulle fordeles mellem de 4, der hver skulle arbejde 30 timer om ugen. 

2 af medarbejderne ville ikke acceptere ændringen af deres arbejdstid og blev derfor afskediget, hvilket HK indbragte for afskedigelsesnævnet. 

Afskedigelsesnævnets afgørelse
Afskedigelsesnævnet fandt ikke, at virksomheden havde sandsynliggjort, at driftsmæssige grunde nødvendiggjorde nedsættelsen af de 2 medarbejderes arbejdstid. Den efterfølgende opsigelse var derfor usaglig, jf. DA/LO hovedaftalens § 4, stk. 3, således som denne skulle fortolkes i lyset af deltidsloven. 

De 2 medarbejdere blev herefter tilkendt henholdsvis kr. 100.000,00 og kr. 60.000,00 i godtgørelse. Godtgørelse blev fastsat i overensstemmelse med afskedigelsesnævnets sædvanlige praksis således, at der foruden anciennitet, alder og løn blev taget hensyn til, at der forelå en åbenbar urimelig opsigelse uden driftsmæssig begrundelse og til, at medarbejderne ikke havde opnået ny beskæftigelse. Den medarbejder, der fik tilkendt kr. 100.000,00 havde været ansat knap 15 år og fik tilkendt godt 4 måneders løn i godtgørelse. Den anden medarbejder, der havde været ansat i knap 8 år, fik tilkendt knap 3 måneders løn i godtgørelse. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
De faktiske omstændigheder i sagen ligner umiddelbart meget omstændighederne i en sag Vestre Landsret afgjorde tilbage i 1979. Her blev 4 klinikassistenter opsagt, efter at de alle var blevet tilbudt fortsat ansættelse på ¾ tid. Da arbejdsgiveren ikke ville underskrive frigørelsesattest meddelte de 4, at de ikke kunne tage imod en deltidsstilling. I stedet ansatte arbejdsgiveren 2 andre klinikassistent i fuldtidsstillinger og genansatte en af de opsagte. Vestre Landsret fastslog under disse omstændigheder, at opsigelserne var rimelige i relation til funktionærlovens § 2 b.

Det kunne se ud som om, den nye afgørelse med baggrund i den i mellemtiden indførte deltidslov har ændret retspraksis på området således, at rimelighedsvurderingen er skærpet i de tilfælde, hvor der i forbindelse med en opsigelse fremsættes tilbud om ansættelse på deltid. I hvert fald er der med bestemmelsen om delt bevisbyrde i deltidsloven sket en skærpelse af arbejdsgiverens bevisbyrde i forhold til den ligefremme/almindelige bevisbyrde efter funktionærlovens § 2 b. 

De udmålte godtgørelser ligger i tråd med den øvrige retspraksis, hvor der er tilkendt en godtgørelser efter deltidsloven. I Sø- og Handelsrettens dom af 19. august 2004 (anket til Højesteret), blev der tilkendt 3 måneders løn i godtgørelse til en lægesekretær, der havde været ansat i ca. 4 år (tidligere omtalt i nyhedsbrev af 23. august 2004) og i dom afsagt af Retten i Nyborg den 28. december 2004, blev der tilkendt 5 måneders løn til en medarbejder, der havde været ansat i 21 år. Det kan således konstateres, at der indtil videre ikke er tilkendt godtgørelser efter deltidsloven, der overstiger udmålingsmaksimum efter funktionærlovens § 2 b. 

Afgørelserne efter deltidsloven viser, at såfremt der sker en opsigelse efter, at medarbejderen har afslået at gå på deltid, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelsener driftsmæssigt begrundet og ikke alene begrundet i den manglende vilje til at gå på deltid. 

Bevisbyrden må – ihvert fald efterSø- og Handelsrettens dom af 19. august 2004 - anses for at være ganske vanskelig at løfte. Resultatet af Højesterets behandling af sagen afventes med spænding dels i forhold til fastlæggelsen af bevisbyrdens omfang, dels i relation til fastsættelsen af et godtgørelsesniveau, idet der i sagen er nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn og dermed et beløb, der overstiger maksimum for godtgørelsens størrelse i funktionærlovens § 2 b. 

Afskedigelsesnævnsafgørelsen er fra 31. maj 2005. 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Tina Sejr Gad og kendelsen kan rekvireres ved henvendelse til Jytte Kronborg