Viden skal deles

Arbejdsgiveren skal bevise, at en lægeerklæring ikke kan lægges til grund

Vestre Landsret har i en dom fastslået princippet om, at arbejdsgiveren skal bevise, at en lægeerklæring kan tilsidesættes.  

Sagen var anlagt af HK på vegne et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder
En funktionær blev opsagt den 8. juli 2003. Med virkning fra den 15. august 2003 blev funktionæren sygemeldt, og den 29. september 2003 anmodede arbejdsgiveren om en lægeerklæring med nærmere oplysning om, hvor længe sygdommen forventedes at vare. Lægeerklæringen skulle fremsendes hurtigst muligt og senest den 8. oktober 2003.

Kommunen, som havde refunderet sygedagpenge overfor arbejdsgiveren under funktionærens sygefravær, rettede den 30. september 2003 telefonisk henvendelse til arbejdsgiveren for at spørge, om funktionæren var mødt på arbejde. Arbejdsgiveren oplyste, at dette ikke var tilfældet. Kommunens sagsbehandler oplyste herefter, at kommunen havde modtaget en erklæring fra funktionærens læge, hvoraf fremgik, at funktionæren ikke længere var uarbejdsdygtig, og at kommunen derfor havde standset udbetalingen af sygedagpengene. 

Af den omhandlede erklæring fremgik det, at funktionærens diagnose var angivet som ”akut belastningsreaktion”, og at der ikke var andre betydende diagnoser. Det fremgik endvidere, at funktionæren på tidspunktet for erklæringens afgivelse ikke gennemgik nogen undersøgelse eller behandling. Om funktionærens erhvervsevne var det blandt andet anført, at uarbejdsdygtigheden forventedes at vare 0 dage. Funktionærens læge havde endvidere anført en uddybende helbredsmæssig begrundelse for den nedsatte erhvervsfunktion, hvoraf det blandt andet fremgik, at funktionæren efter sin opsigelse havde oplevet arbejdsdagen psykisk belastende. 

På baggrund af disse oplysninger besluttede arbejdsgiveren at bortvise funktionæren, hvilket skete ved skrivelse af 1. oktober 2003 med henvisning til, at funktionæren var udeblevet uden acceptabel begrundelse. 

Som anmodet om indhentede funktionæren en lægeerklæring fra sin læge. Denne blev udstedt den 1. oktober 2003 af samme læge, som havde afgivet den ovenfor omtalte erklæring. Af den ny erklæring fremgik det blandt andet, at funktionæren havde angivet at være uarbejdsdygtig siden den 15. august 2003, og at hun under sygdomsperioden første gang konsulterede lægen den 17. september 2003. På grundlag af en konsultation skønnede lægen, at funktionæren på grund af sygdom ville være uarbejdsdygtig i yderligere 30 dage fra attestens udstedelse den 1. oktober 2003. 

Funktionæren rejste herefter krav om erstatning for uberettiget bortvisning samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. 

For landsretten blev der afgivet forklaring af sagsbehandleren fra kommunen og af funktionærens læge. 

Landsrettens dom
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og tiltrådte, at der ved lægeerklæringen af 1. oktober 2003 og bevisførelsen i øvrigt var ført bevis for, at funktionæren var uarbejdsdygtig i forhold til arbejdsgiveren på grund af sygdom, idet arbejdsgiveren ikke havde ført bevis for, at lægeattesten ikke kunne lægges til grund. 

Da de oplysninger, som arbejdsgiveren havde modtaget fra kommunen forud for den 1. oktober 2003, ikke gav arbejdsgiveren fornødent grundlag for at anse funktionærens udeblivelse fra arbejde som grov misligholdelse, tiltrådtes det, at funktionæren var bortvist med urette. Den omstændighed, at kommunen havde besluttet at standse udbetalingen af refusion af sygedagpenge fra den 30. september 2003, kunne ikke føre til et andet resultat. Funktionæren havde derfor krav på erstatning for løn for oktober 2003. 

Da bortvisningen af funktionæren ikke var rimeligt begrundet i hendes eller arbejdsgiverens forhold, tiltrådtes det endvidere, at funktionæren – uanset hun var opsagt med udgangen af oktober – var berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, stk. 3, jf. stk. 1. Godtgørelsen blev fastsat til kr. 10.000,00 svarende til knap 2/3 af en månedsløn. Funktionærens maksimumkrav efter funktionærlovens § 2b svarede til 1½ måneds løn.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Dommen fastslår princippet om, at arbejdsgiveren må bevise, at en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed ikke kan lægges til grund og dermed ikke kan bruges som dokumentation for uarbejdsdygtighed. 

Afgørelsen følger endvidere den linie, som i de senere år er kommet til udtryk vedrørende godtgørelse for uberettiget bortvisning, nemlig at det ikke skal være ”gratis” for en arbejdsgiver at bortvise en funktionær, selvom funktionæren oprindeligt er blevet opsagt med en saglig begrundelse. 

Vestre Landsrets dom er afsagt den 23. maj 2005.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mette Østergård, og dommen kan rekvireres hos Jeanette Kragh Sørensen