Viden skal deles

Bortvisning på grund af mistanke om tilegnelseshensigt

Østre og Vestre Landsret har i to sager taget stilling til berettigelsen af to bortvisninger begrundet i en mistanke om tilegnelseshensigt. 

Begge sager var anlagt af HK, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen. 

Afgørelsen fra Vestre Landsret
En salgsmedarbejder i en tømmerhandel var efter 8 års ansættelse blevet opsagt som følge af rationaliseringer.

Forud for opsigelsen havde medarbejderen ekspederet en ordre for sin forældre på nogle vinduer. I første omgang havde medarbejderen oprettet ordren i overensstemmelse med virksomhedens retningslinier.

Efter opsigelsen blev medarbejderens forældre bekymrede over, at de ikke havde nogen ordrebekræftelse, hvoraf prisen på vinduerne fremgik. Da der allerede var udskrevet en følgeseddel på den oprettede ordre, var det ikke muligt i virksomhedens edb-system ligeledes at udskrive en ordrebekræftelse. 

Om mandagen efter, at medarbejderen om fredagen var blevet opsagt, oprettede han derfor en ny ordre for at udskrive en ordrebekræftelse. Dette var ikke i sig selv problematisk, men medarbejderen overtrådte virksomhedens interne retningslinier ved ikke at udskifte det oprindelige ordrenummer og annullere den oprindelige følgeseddel. 

Som følge af medarbejderens dispositioner kunne det konstateres, at han ved nogle ganske få handlinger kunne have slettet ordren på vinduerne i virksomhedens edb-system og derved have undgået, at disse blev viderefaktureret til forældrene. 

Ved en rutinemæssig gennemgang konstaterede en af virksomhedens regnskabsmedarbejdere, at der var noget galt med bestillingen af de pågældende vinduer, og han fandt frem til, at disse skulle leveres til salgsmedarbejderens forældre, og at denne havde ekspederet ordren. 

Herefter blev virksomhedens ledelse involveret, og medarbejderen blev indkaldt til et møde, hvor han blev konfronteret med situationen. 

Medarbejderen blev efterfølgende bortvist, idet virksomheden i bortvisningsskrivelsen henviste til, at han i forbindelse med behandlingen af vinduesordren havde overtrådt de interne retningslinier. 

Under den efterfølgende retssag kunne det efter bevisførelsen lægges til grund, at medarbejderen reelt var blevet bortvist, fordi virksomheden mistænkte ham for forsøg på tilegnelse af vinduerne. 

Under sagen anførte virksomheden desuden, at selvom det ikke kunne lægges til grund, at medarbejderen havde haft tilegnelseshensigt, så udgjorde hans overtrædelse af de interne retningslinier i sig selv en bortvisningsgrund.

Efter bevisførelsen fandt Vestre Landsret ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at medarbejderen ved sin handlemåde havde haft til hensigt at besvige virksomheden. Det fandtes ikke bevist, at der havde foreligget et berigelsesforsæt, og da medarbejderens handlinger heller ikke i øvrigt havde indebåret en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, stadfæstede landsretten byrettens afgørelse om, at det ikke uden forudgående advarsel eller indskærpelse af rutinerne var berettiget at bortvise medarbejderen. 

Herudover fandt to af dommerne grundlag for at tilkende medarbejderen en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b som følge af den uberettigede bortvisning trods det, at medarbejderen oprindeligt var sagligt opsagt.

Afgørelsen fra Østre Landsret
I denne sag havde en funktionær siden 1991 været lagerchef uden, at ansættelsen tidligere havde givet anledning til problemer. 

I august 2003 solgte lagerchefen i strid med virksomhedens interne regler et liftsystem til et rullegardin til en repræsentant for en af virksomhedens leverandører til dennes private brug. 

I forbindelse med salget modtog lagerchefen kontant betaling for liftsystemet på kr. 132,50, som han ikke fik afregnet til virksomhedens bogholderi. I stedet puttede han i første omgang pengene i sin arbejdstaske med henblik på senere at afregne disse.

Få dage efter episoden blev lagerchefen kaldt til møde med virksomhedens ledelse. Her blev han konfronteret med det passerede, og efter noget snak frem og tilbage erkendte han, at han stadig havde pengene, som han havde glemt at afregne. 

Lagerchefen blev herefter bortvist.

Af forklaringerne fra landsretten fremgik det, at baggrunden for bortvisningen var, at virksomheden mistænkte lagerchefen for at have haft til hensigt at tilegne sig beløbet på kr. 132,50. 

Ligeledes under denne sag anførte virksomheden, at selvom det ikke kunne lægges til grund, at lagerchefen havde haft en tilegnelseshensigt, havde han erkendt at have overtrådt virksomhedens interne retningslinier, og det var i sig selv en bortvisningsgrund. 

Byretten anførte indledningsvis, at det som ubestridt kunne lægges til grund, at lagerchefen havde overtrådt virksomhedens retningslinjer. Uden tilegnelseshensigt fandt byretten imidlertid ikke, at dette kunne begrunde hverken en bortvisning eller en opsigelse. 

Udfra sagens konkrete omstændigheder havde arbejdsgiveren ikke løftet bevisbyrden for, at lagerchefen ville tilegne sig de 132,50 kr., og ikke bare som forklaret af ham havde glemt at afregne dem. Lagerchefen havde herefter krav på både erstatning efter funktionærlovens § 3 og godtgørelse efter § 2b.

Østre Landsret nåede i en mundtlig tilkendegivelse samme resultat.

Schebye Jacobsens bemærkninger
De to sager viser, at i de situationer, hvor en medarbejder bortvises ud fra en mistanke om tilegnelseshensigt, påhviler det arbejdsgiveren at dokumentere, at en sådan er tilstede. 

Såfremt arbejdsgiveren ikke kan løfte denne bevisbyrde, er det ikke muligt at falde tilbage på en bortvisningsbegrundelse gående ud på, at medarbejderen har overtrådt interne retningslinier i virksomheden. Arbejdsgiveren bliver således fanget af sin reelle begrundelse og bærer efterfølgende risikoen for, at denne ikke kan bevises. 

Det forhold, at der i begge sager udmåles en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, understøtter desuden, at en overtrædelse af interne retningslinier normalt ikke i sig selv udgør et sagligt opsigelsesgrundlag uden forudgående advarsel. 

Vestre Landsrets dom er afsagt den 2. februar 2005, mens Østre Landsrets tilkendegivelse er fra 20. december 2004.

De to afgørelser kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Connie Vejlin 

Har du i øvrigt spørgsmål til sagerne, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen herom