Viden skal deles

Erstatningsansvar for fejl begået under arbejdets udførelse

Vestre Landsret har i en principiel afgørelse taget stilling til, hvor meget der skal til for at pålægge ledende medarbejdere et erstatningsansvar for fejl begået som led i udførelsen af deres arbejde.  

Sagen var anlagt af Randers Kommune mod kommunens tidligere borgmester, kommunaldirektør, personaledirektør og økonomidirektør. Schebye Jacobsen repræsenterede under sagen den tidligere personaledirektør på vegne af HK. 

Sagens omstændigheder
I 1997 udarbejdede Randers Kommunes kommunaldirektør en plan for ændring af strukturen i kommunens centralforvaltning. Det var kommunaldirektørens tanke, at den hidtidige økonomidirektør som led i ændringerne – ved siden af sin hidtidige arbejdsopgaver – skulle overtage ledelsen af skatteforvaltningen. 

I forbindelse med drøftelserne herom kom det på tale, at økonomidirektøren for at lette strukturændringen kunne fratræde sin stilling, førend han oprindelig havde tænkt sig. 

Økonomidirektøren udarbejdede herefter et oplæg til vilkår for en hurtig fratræden og forhandlede detaljerne heri med kommunaldirektøren og personaledirektøren. 

Fratrædelsesaftalen blev efterfølgende forelagt økonomiudvalget, hvor den blev godkendt uden kommentarer. 

Som led i fratrædelsesaftalen modtog økonomidirektøren en fratrædelsesgodtgørelse, der var beregnet ud fra principperne i den gældende rammeaftale om seniorpolitik. 

Det viste sig efterfølgende, at den indgåede fratrædelsesaftale ikke havde den fornødne hjemmel i rammeaftalen. Efter en forelæggelse for kommunernes lønningsnævn viste det sig umuligt at lovliggøre en del af fratrædelsesgodtgørelsen - svarende til kr. 474.882,00. 

Sagen drejede sig for Vestre Landsret om, hvorvidt Randers Kommune kunne tilbagesøge det uhjemlede godtgørelsesbeløb hos økonomidirektøren, og såfremt dette ikke var tilfældet, om kommunaldirektør, personaledirektør og borgmester kunne gøres ansvarlig for beløbets betaling. 

Vestre Landsrets afgørelse
Vestre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at tilbagesøge de kr. 474.882,00 fra økonomidirektøren og fandt ligeledes ikke, at den tidligere borgmester havde pådraget sig noget erstatningsansvar. 

I forhold til kommunaldirektøren og personaledirektøren lagde Vestre Landsret vægt på, at aftalen med økonomidirektøren var båret af et ønske om at få en ny struktur på plads, og at aftalen derfor efter de involveredes opfattelse var i kommunens interesse. Landsretten fandt intet grundlag for at antage, at de to embedsmænd havde haft noget ønske om uberettiget at ”forgylde” en kollega, og at ingen af de to havde haft nogen form for personlig vinding som følge af aftalen med økonomidirektøren. 

Landsretten tilkendegav herefter, at selvom kommunaldirektøren og personaledirektøren som de ansvarlige embedsmænd burde have været opmærksomme på at sikre, at fratrædelsesordningen var i overensstemmelse med de gældende overenskomstmæssige regler, var der under de angivne omstændigheder ikke en så betydelig uagtsomhed fra de to embedsmænds side, at der var grundlag for at anse nogen af dem for erstatningsansvarlige. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
Der har indtil dato kun været ført få sager om erstatningsansvar for ansatte som følge af begåede fejl i forbindelse med arbejdets udførelse. De sager, der har været ført, har stort set alle vedrørt erstatningsansvar for en eller anden form for fysisk skade påført arbejdsgiverens ejendele. 

Vestre Landsrets afgørelse bekræfter den opfattelse, der hidtidig har været om, at det alene er i tilfælde af grov uagtsomhed, at ansatte kan pålægges et erstatningsansvar. 

Det er værd at bemærke, at landsretssagen vedrørte to ledende medarbejdere, og der er på baggrund heraf grund til at forvente, at domstolene vil være endnu mere utilbøjelige til at pålægge ”almindelige ansatte” et erstatningsansvar for handlinger foretaget som led i udførelsen af deres arbejde. 

Vestre Landsrets dom er afsagt den 27. januar 2005.

 

Har du spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen