Viden skal deles

Kommune kunne ikke diskretionært afskedige en åremålsansat kommunaldirektør efter mere end 1 års ansættelse

Kommunernes Landsforening og Ryslinge kommune skal anerkende, at en diskretionær afskedigelse af en åremålsansat kommunaldirektør er sket i strid med og udgør et brud på rammeaftalen om åremålsansættelse mellem KTO og KL. 

Sagen var anlagt af Kommunale Tjenestemænd- og Overenskomstansatte, KTO mod KL for Ryslinge Kommune og vedrørte konkret en tjenestemand, men afgørelsen afgør også retstilstanden for åremålsansatte på overenskomst.

Sagens omstændigheder
Et medlem af DJØF blev med tiltrædelse den 1. maj 2000 ansat som kommunaldirektør i Ryslinge kommune. Ansættelsen var aftalt som en 5-årig åremålsstilling på tjenestemandsvilkår.

Åremålsaftalen indeholdt ingen særskilte bestemmelser om afskedigelse, men angav, at ”Rammeaftale om åremålsansættelse” indgået mellem KTO og KL i øvrigt er gældende for ansættelsen.

Såvel dagældende ”Rammeaftale om åremålsansættelse” som den nugældende indeholder følgende bestemmelse om afsked efter 1 års ansættelse:

”En åremålsansat kan afskediges uansøgt i øvrigt fra et år efter åremålsstillingen er tiltrådt, men forud for åremålets udløb, såfremt vilkårene herfor aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Vilkårene kan aftales inden for en økonomisk ramme, der begrænses af åremålsansættelsens udløbsperiode, dog maksimalt svarende til 3 års løn.” 

Økonomiudvalget i kommunen vedtog den 2. september 2002 at tiltræde en indstilling fra borgmesteren om bemyndigelse til at indlede sag om afskedigelse af kommunaldirektøren på grund af manglende tillid.

Kommunen anmodede efterfølgende DJØF om en forhandling omkring fratrædelsen og vilkårene herfor.

Kommunen og DJØF nåede trods intensive forhandlinger ikke til enighed om vilkårene for fratrædelsen, og i strid med den hidtidige forståelse af Rammeaftalen skred kommunen herefter til ensidig afskedigelse af kommunaldirektøren. 

KTO anlagde herefter sag mod KL ved Den Kommunale Tjenestemandsret med en anerkendelsespåstand om, at afskedigelsen var sket i strid med ”Rammeaftale om åremålsansættelse”, at der dermed var begået brud på denne aftale, og at der derfor skulle betales bod indeholdende efterbetaling til kommunaldirektøren for den periode af åremålskontrakten, hvor der ikke pga. afskedigelsen blev udbetalt vederlag.

KL nedlagde selvstændig påstand om, at den forhandlingsberettigede organisation skulle være forpligtet til at medvirke til at aftale vilkår efter rammeaftalen, når en kommune påtænker at afskedige en medarbejder på åremål. Endvidere nedlagde KL påstand om, at KTO skulle anerkende, at en voldgift eller Tjenestemandsretten ville kunne tage stilling til vilkårene for åremålsansættelsens ophør, hvis der ikke ved forhandlingkunne opnå enighed herom.

Af processuelle årsager blev sagen i første omgang alene behandlet, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der forelå brud på Rammeaftalen og om de af KL og kommunen nedlagte påstande ville kunne følges. 

Tjenestemandsrettens dom
Den Kommunale Tjenestemandsret afsagde dom i sagen og gav KTO medhold i, at afskedigelsen var sket i strid med ”Rammeaftale om åremålsansættelse” og at der herved var begået brud på rammeaftalen.

Endvidere slog Retten fast, at den forhandlingsberettigede organisation ikke har pligt til at indgå aftale om afskedigelsesvilkårene, såfremt enighed ikke kan opnås inden for bestemmelsens økonomiske rammer samt, at en uenighed i den forbindelse ikke kan anses for en retstvist omfattet af retstvistaftalen af 17. januar 1991.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Afgørelsen er af principiel betydning i relation til det ikke ubetydelige antal nuværende og kommende åremålsansættelser, idet det nu er slået fast, at den åremålsansatte ikke efter udløbet af det første års ansættelse vil kunne afskediges ensidigt. 

Det ligger dernæst nu klart, at der ikke for de forhandlingsberettigede organisationer foreligger en aftalepligt. Den forhandlingsberettigede organisation er således ikke tvunget til at indgå aftale med kommunen, hvis denne efter seriøse og reelle forhandlinger ikke vil acceptere de vilkår, som den forhandlingsberettigede organisation i den givne situation finder rimelige. 

Tjenestemandsrettens dom indebærer endvidere, at kommunerne ikke kan indbringe sagen for Tjenestemandsretten eller for voldgift, hvis det af kommunen ønskede resultat ikke kan opnås overfor den forhandlingsberettigede organisation.

Der udestår fortsat afgørelse af den af KTO nedlagte påstand om betaling af bod. Der vil her på siden blive orienteret om afgørelsen af dette spørgsmål, når denne foreligger.

Det er vigtigt af fremhæve, at retstilstanden for åremålsansatte i Staten er anderledes end for åremålsansatte i (amts)kommuner. Afgørelsens resultat kan derfor ikke overføres tilsådanne ansættelser.

Den Kommunale Tjenestemandsrets dom er afsagt den 26. januar 2005.  

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye og dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Tina Rose Jacobsen