Viden skal deles

Læge erstatningsansvarlig på grund af manglende fremsendelse af lægeerklæring

Retten i Tåstrup har i en dom taget stilling til, hvilke konsekvenser det skulle have for en læge, at denne ikke fik fremsendt en lægeerklæring om en funktionærs uarbejdsdygtighed. Den manglende fremsendelse udløste en bortvisning af funktionæren.  

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem. 

Sagens omstændigheder
Funktionæren blev ansat som butiksassistent på en tankstation den 20. november 2002. Ifølge et personalecirkulære skulle der ved sygdom over 4 dages varighed indsendes en lægeerklæring, som skulle være arbejdsgiveren i hænde senest 6. dags morgen. Det var endvidere anført i reglerne, at manglende overholdelse af dokumentationsreglerne kunne medføre, at dagpenge/løn ikke ville blive udbetalt eller, at fraværet ville blive betragtet som ulovlig udeblivelse således, at ansættelsesforholdet kunne afbrydes.

Nogle dage før den 4. august 2003 sygemeldte funktionæren sig. Den 4. august 2003 gav arbejdsgiveren funktionæren besked om at fremsende en lægeerklæring inden den 7. august 2003. Arbejdsgiveren anførte også, at hvis man ikke modtog lægeerklæringen, ville det få konsekvenser for funktionærens ansættelsesforhold. 

Funktionæren konsulterede sin læge den 7. august 2003, og denne sygemeldte hende. Lægen lovede funktionæren at fremsende en lægeerklæring til arbejdsgiveren. 

Lægeerklæringen blev imidlertid ved en fejl ikke fremsendt. Funktionæren blev herefter bortvist den 11. august 2003 på grund af ulovlig udeblivelse. 

På bortvisningstidspunktet var funktionæren bortrejst og kom først hjem den 22. august 2003. Samme dag skrev funktionærens læge til arbejdsgiveren, at man havde lovet funktionæren at fremsende en sygemelding med virkning fra den 7. august 2003 og 3 uger frem men, at det desværre ved en fejl ikke var sket. 

Fejlen hos lægen bestod i, at det bånd, som lægen havde dikteret sygemeldingen på, var blevet væk, og at edb-systemet var gået ned. 

Arbejdsgiveren fastholdt bortvisningen, og funktionæren anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren for uberettiget bortvisning og medinddrog lægen i sagen. 

Byrettens afgørelse
Byretten lagde til grund, at bortvisningen var sket med rette. Retten bemærkede dog, at fristen for fremsendelse af lægeerklæring var kort, og at bortvisningen ville have været uberettiget, hvis lægeerklæring var fremkommet en af de første dage efter den fastsatte frist den 7. august 2003. 

Retten bemærkede videre, at funktionæren i forhold til arbejdsgiveren bar ansvaret for, at lægeerklæringen kom frem, hvilket hun ikke sikrede sig ved at ringe op eller ved at blive hjemme således, at hun straks kunne have reageret på bortvisningsskrivelsen fra arbejdsgiveren. 

I forhold til lægehuset, som funktionærens læge var en del af, lagde retten til grund, at den manglende lægeerklæring var årsagen til, at funktionæren blev bortvist. Retten anførte endvidere, at den læge, der skal afgive erklæring om en patients sygdom til brug for arbejdsgiveren, bør indse, at bortvisning er en påregnelig følge for patienten, hvis arbejdsgiveren ikke modtager lægeerklæringen. Lægehuset var derfor erstatningsansvarlig. At det dikterede bånd var blevet væk, og at edb-systemet var gået ned, friholdt ikke lægen. 

Retten fandtheller ikke grundlag for at nedsætte lægehusets erstatningsansvar. Det blev ikke tillagt betydning, at funktionæren under alle omstændigheder ville have dokumenteret sin sygdom for sent i forhold til påkravet af 4. august 2003, idet retten som anført vedrørende bortvisningens berettigelse lagde til grund, at bortvisningen ville have været uberettiget, hvis lægeerklæring var modtaget i dagene efter fristens udløb. 

I forhold til lægehuset fandtes funktionæren heller ikke at have forsømt sig ved ikke at kontrollere lægens løfte om at ville fremsende erklæringen. Det blev tillagtbetydning, at læger har eneret til at udstede erklæringer om sygdom, og at der til læge/patientforholdet er knyttet en betydelig autoritet og tillid. 

Lægehuset blev herefter dømt til at betale funktionærens tab som følge af bortvisningen. Da funktionæren var sygemeldt i perioden, havde hun ikke kunnet påtage sig andet arbejde og dermed kunnet begrænse sit tab. Tabet blev derfor opgjort til et beløb svarende til lønnen i funktionærens opsigelsesvarsel samt feriegodtgørelse heraf. 

Schebye og Jacobsens bemærkninger
Afgørelsen viser, at lægen som den professionelle part bærer et ansvar i forhold til funktionæren for, at en lægeerklæring bliver fremsendt til arbejdsgiveren, og at lægen også må bære risikoen for de fejl på klinikken, som skyldes den manglende fremsendelse. 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mette Østergård, og dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Helle Hebsgaard