Viden skal deles

Nye krav til lægeerklæringer

Der er indsat nye regler om lægeerklæringer i sygedagpengeloven.  

Hvor det hidtil blot har været muligt for arbejdsgiveren at forlange en lægeerklæring af lønmodtageren, er det nu præciseret, at denne skal indeholde oplysninger om de konkrete funktionsbegrænsninger, som er en følge af sygdommen. Det kan være, at sygdommen forhindrer den pågældende i at udføre stående arbejde eller lignende. 

Funktionsoplysningerne skal afgives ud fra en ”dialog” mellem den sygemeldte og den praktiserende læge. Det henstår i det uvisse, hvordan klager, der ikke er objektivt konstaterbare, f.eks. om smerter eller træthed, skal behandles efter de nye regler.

Efter lovmotiverne skal oplysningerne indgå i vurderingen af, om den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, for eksempel ved gradvist at vende tilbage til arbejdet. Dette skal i givet fald ske i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen kan imidlertid træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge, hvis den skønner, at en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen er mulig, uden at der har kunnet opnås enighed herom. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
Det er almindeligt antaget, at en arbejdsgiver ikke kan forlange at få nærmere oplysninger om sygdommens karakter. Vurdering af mulighederne for at udnytte en eventuel restarbejdsevne vil i praksis vanskeligt kunne gennemføres uden at bryde med dette princip. Til gengæld vil oplysningerne i de udvidede lægeerklæringer normalt være særligt beskyttede efter persondataloven. 

Man skal være opmærksom på, at de ændrede reglerne ikke må presse medarbejdere tilbage i funktioner, som de ikke kan klare. Risikoen herfor er nærliggende, hvis den sygemeldte ikke er enig i lægens vurdering af uarbejdsdygtigheden eller, hvis kommunen meddeler, at sygedagpengene reduceres på grund af uudnyttet restarbejdsdygtighed.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2005. 

Spørgsmål herom kan rettet til advokat Bo Lauritzen