Viden skal deles

Skoleinspektør kunne ikke pålægges en stilling som afdelingsleder

Vestre Landsret har i en helt ny dom taget stilling til, om en tjenestemand var blevet pålagt en passende stilling i forbindelse med, at den skole, han var skoleinspektør på, blev lukket. 

Sagen var rejst af Danmarks Lærerforening, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen. 

Sagens omstændigheder
Tjenestemanden var ansat som skoleinspektør fra 1985 – 2003 på en mindre skole. I forbindelse med ændring af skolestrukturen i kommunen blev skolen lukket samtidig med lukning af en anden mindre skole. Tjenestemanden blev herefter pålagt en stilling som afdelingsleder på en større skole. 

Den nedlagte skole havde klassetrin fra 0. til 6. klasse med et samlet elevtal på 64 elever. Af ansatte på den nedlagte skole var der incl. tjenestemanden lærere svarende til6,15 årsværk, 3 ansatte med et begrænset antal timer, 1 ansat i fleksjob på fuld tid samt 3 ansatte i SFO’en. Tjenestemandens arbejdstid som skoleinspektør var fordelt med 822 timer i ledelsestid og knap 500 timer til undervisningslektioner og anden undervisning. 

Som skoleinspektør havde tjenestemanden lederansvaret i forhold til hele personalet - dog ifølge kommunen begrænset i forhold til SFO’en - ligesom han havde kompetencen til at træffe alle konkrete afgørelser i forhold til skolens elever. Som skoleinspektør var han født medlem af skolebestyrelsen, født formand for samarbejdsudvalget og havde kontakten til skoleforvaltningen samt deltog i de faste månedlige skoleledermøder. Han havde budgetansvaret for et beløb på kr. 290.000,00. 

Den større skole havde 650 elever, 60 lærere, 13 pædagoger, 2 pedeller og 2 sekretærer.

Som afdelingsleder var han medlem af lederteamet, der foruden ham selv bestod af en skoleinspektør og en viceskoleinspektør. Han var formand for overbygningen bestående af 7. til 10. klasse. 

Skoleinspektøren og viceskoleinspektøren havde ikke undervisning, hvorimod tjenestemanden havde 7 ugentlige skematimer og 7 rådighedstimer, som kunne anvendes til vikardækning. Som afdelingsleder havde tjenestemanden nogenlunde den samme opdeling mellem ledelsestid og undervisning som han havde haft som skoleinspektør, men ifølge tjenestemanden indeholdt ledelsestiden i afdelingslederstillingen ikke reel ledelse. 

Til overbygningen var tilknyttet 20 - 25 lærere, som tjenestemanden skulle være daglig leder og sparringspartner for. Han skulle bl.a. afvikle teamsamtaler og kollegialt supervision og være ansvarlig for afvikling af afdelingsmøder. Herudover fik tjenestemanden bl.a. ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af prøve- og projektopgaver, elevevalueringer, ansvar for bogindkøb, ansvar for skolens vikardækning, havde opgaver med skolens fysiske rammer, herunder i forhold til sikkerhedsudvalget og skolens pedeller samt var formand for budgetudvalget. 

Det var imidlertid tjenestemandens opfattelse, at ingen af de opgaver, han havde som afdelingsleder, indebar reel ledelse og han henviste bl.a. til, at han ikke længere var omfattet af folkeskolelovens § 45, som bestemmer, at skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og ansvaret overfor skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. 

Afdelingslederstillingen blev derfor tiltrådt under protest, og der blev under retssagen nedlagt påstand om, at tjenestemanden kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32, stk. 2, idet han ikke havde fået anvist en passende stilling i henhold til tjenestemandslovens § 12. 

Landsrettens dom
Landsretten anførte, at ved vurderingen af, om stillingen som afdelingsleder var passende, var det af betydning, men ikke eneafgørende, at tjenestemanden ikke længere var skoleleder omfattet af folkeskolelovens § 45. Landsretten anførte videre, at nedlæggelsen af skolen, som tjenestemanden var skoleinspektør på, var led i en landsdækkende tendens til lukning af små skoler og måtte anses for sagligt begrundet.

Ved afgørelsen foretog landsretten en afvejning af indholdet af de to stillinger.

Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden som skoleinspektør i medfør af folkeskolelovens § 45, stk. 1 og 2 havde den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og ansvaret overfor skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Endvidere havde han kompetence til at lede og fordele arbejdet mellem skolens ansatte samt til at træffe alle konkrete afgørelser i forhold til skolens elever. På skolen, som tjenestemanden blev afdelingsleder på, havde skoleinspektøren disse beføjelser. 

Som afdelingsleder var tjenestemanden ifølge arbejdsfordelingsplanen formand for overbygningen, men det fremgik ikke, hvilke ledelsesbeføjelser dette indebar. Ved vurderingen af tjenestemandens opgaver i relation til overbygningen skulle det indgå, at tjenestemanden i mange år ikke havde beskæftiget sig med de klassetrin, der indgik i denne overbygning, og derfor på dette område ikke havde særlig faglig erfaring. Dette måtte antages at være af betydning for hans mulighed for at være sparringspartner for lærerne i afdelingen. Landsretten fandt det uklart, i hvilket omfang funktionen som formand for overbygningen havde et reelt ledelsesmæssigt indhold.

Opgaverne med elevevaluering, prøver m.v. samt bogindkøb lå ligeledes udenfor det område, som tjenestemanden havde erfaring med. Indholdet af opgaverne fandt landsretten efter forklaringerne havde et væsentligt administrativt og ekspeditionsmæssigt islæt, som ikke indebar ledelse. 

Heller ikke administrationen af vikarordningen indebar overordnede ledelsesbeføjelser. 

Hvad angik budgettet bemærkede landsretten, at det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 3, at skolens leder udarbejder forslag til skolens budget til skolebestyrelsen som ifølge § 44, stk. 23 godkender dette indenfor de rammer, der af kommunen er fastlagt på skolen. Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden varetog denne opgave, men også at skoleinspektøren efter den afgivne forklaring i tilfælde af uenighed med tjenestemanden om udkastet, ville gribe ind inden udkastet blev forelagt for skolebestyrelsen. Selvom der var tale om væsentlige ledelsesmæssige opgaver påbudgetområdet, kunne disse herefter ikke antages at have overordnet karakter.

Tjenestemandens øvrige opgaver med skolens fysiske rammer, herunder sikkerhedsudvalget og forholdet til skolens pedeller kunne ikke antages at indebære ledelsesbeføjelser af betydning. 

Efter en samlet afvejning af de to stillinger lagde landsretten til grund, at stillingen som afdelingsleder ikke indeholdt sådanne selvstændige og overordnede ledelsesmæssige beføjelser som skoleinspektørstillingen. 

Landsretten bemærkede, at det indgik i vurderingen, at det ikke af bevisførelsen var fremgået, at de selvstændige ledelsesbeføjelser, som stillingen efter arbejdsfordelingsplanen kunne indebære, var formidlet til skolens personale. 

Landsretten bemærkede endvidere, at der var taget udgangspunkt i de beføjelser, som tjenestemanden faktisk var blevet tildelt, og at han ikke kunne henvises til selv at udvikle de ledelsesmæssige beføjelser i sin stilling, samt at der ikke var grundlag for at antage, at han ikke loyalt havde forsøgt at udfylde den pålagte stilling og at udøve de beføjelser, der var tillagt ham. 

Landsretten gav herefter tjenestemanden medhold i, at stillingen som afdelingsleder ikke var passende, hvorfor tjenestemanden kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens § 32. 

Schebye Jacobsens bemærkninger
Afgørelsen viser, at uanset om en stillingsnedlæggelse sker som led i en generel omstrukturering, må der foretages en konkret vurdering af stillingsindholdet i den hidtidige stilling sammenlignet med den pålagte stilling. Ved vurderingen af, om den nye stilling indebærer ledelsesmæssige beføjelser, er det afgørende, om opgaverne reelt indeholder ledelsesmæssige beføjelser, selvom de umiddelbart måtte kunne fremstå som ledelsesmæssige opgaver. 

Konkret i forhold til skoleledere har landsretten understreget, at det har betydning for vurderingen af, om en stilling er passende, at man ikke længere er omfattet af folkeskolelovens § 45. 

Landsrettens dom er afsagt den 13. april 2005. 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mette Østergård, og dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Helle Hebsgaard