Viden skal deles

Tilbagebetaling af for meget betalt pension og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Vestre Landsret har i en dom lagt til grund, at en kontorassistent ikke skulle tilbagebetale et pensionsbeløb til sin arbejdsgiver, som hun uretmæssigt havde modtaget. 

Landsretten tilkendte samtidig kontorassistenten kr. 10.000 i godtgørelse for arbejdsgiverens overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Afgørelsen er den første landsretsafgørelse, hvor der har været procederet på et godtgørelsesniveau på 13 ugers løn.

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder 
Kontorassistenten blev ansat den 1. juni 1998 og modtog i den forbindelse en ansættelseskontrakt.

Den 1. februar 2000 indgik kontorassistenten en pensionsaftale med sin arbejdsgiver, og arbejdsgiveren indbetalte herefter månedligt 4,5 % af kontorassistentens løn til pensionsordningen.

I forbindelse med kontorassistentens fratræden i foråret 2003 blev kontorassistenten opmærksom på, at arbejdsgiveren havde indbetalt for lidt i pension, idet det var hendes opfattelse, at bidragsprocenten ifølge aftale årligt skulle reguleres efter Funktionærens Industrioverenskomst. Hun rettede derfor henvendelse til sin faglige organisation HK.

HK rejste herefter ved skrivelse af 23. april 2003 krav om efterbetaling af pension, og arbejdsgiveren betalte dette krav dagen efter.

HK rejste efterfølgende krav om betaling af yderligere løn samt værdien af ikke-afholdte feriefridage. I den forbindelse bad arbejdsgiveren HK om en nærmere begrundelse for de rejste krav herunder det tidligere betalte pensionskrav.

HK fremsendte den 12. maj 2003 en redegørelse til arbejdsgiveren, hvor baggrunden for de rejste krav – herunder pensionskravet – blev belyst. Arbejdsgiveren kommenterede den 20. maj 2003HK’s redegørelse, men kom ikke med kommentarer til HK’s oplysning om baggrunden for pensionskravet. Arbejdsgiveren afsluttede samtidig brevet med at oplyse, at det resterende krav ville blive betalt, og at man herefter betragtede sagen for afsluttet.

Den 26. august 2003 bestred arbejdsgiverens advokat kravet på efterbetaling af pension og rejste efterfølgende krav om tilbagebetaling af det efterbetalte pensionsbeløb. Heroverfor rejste kontorassistenten et selvstændigt krav om betaling af en godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt, idet hun aldrig havde modtaget skriftlig oplysning om pensionsaftalen.

Under byretssagen fremkom arbejdsgiveren med en skrivelse af 1. februar 2000, hvori arbejdsgiveren overfor kontorassistenten havde bekræftet, at pensionsbidraget skulle udgøre 4,5 %. Kontorassistenten afviste imidlertid at have modtaget skrivelsen.

Byrettens afgørelse
Byretten lagde til grund, at det alene var aftalt, at kontorassistenten skulle have et pensionsbidrag på 4,5 % samt, at hun havde modtaget skrivelsen af 1. februar 2000 om pensionsaftalens indhold, hvorfor hun havde modtaget efterbetalingen af pensionskravet i ond tro.

Byretten traf på det grundlag afgørelse om, at kontorassistenten skulle tilbagebetale pensionsbidraget, og at hun ikke havde krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, idet hun havde modtaget skriftlig oplysning om pensionsaftalen ved modtagelsen af skrivelsen af 1. februar 2000.

Sagens blev efterfølgende anket til Vestre Landsret.

Landsrettens afgørelse 
Landsretten lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at kontorassistenten ikke havde modtaget skrivelsen om pensionsaftalens indhold. 

Landsretten fandt det endvidere bevist, at pensionsaftalen gik ud på, at bidragsprocenten skulle være 4,5 % uden nogen løbende overenskomstmæssig regulering, og at kontorassistenten derfor uberettiget havde modtaget det efterbetalte pensionsbeløb. Arbejdsgiveren havde derfor som udgangspunkt krav på at få beløbet tilbagebetalt.

Landsrettens flertal bemærkede, at kontorassistenten - som følge af at hun ikke havde modtaget arbejdsgiverens skrivelse – ikke havde været i ond tro ved modtagelsen af pensionsbeløbet. 

Flertallet bemærkede endvidere, at arbejdsgiveren uden forbehold havde betalt det opgjorte pensionskrav umiddelbart efter, at HK havde fremsat krav om betaling samt, at det betalte pensionsbeløb var indsat på kontorassistentens pensionskonto, hvorfra beløbet ikke umiddelbart kunne tilbageføres. Landsretten fremhævede samtidig, at arbejdsgiverens advokat havde ført en telefonsamtale med en faglig medarbejder hos HK i slutningen af juli 2003 og uagtet denne samtale først havde rejst krav om tilbagebetaling sidst i august 2003.

På baggrund heraf traf Landsrettens flertal afgørelse om, at kontorassistenten ikke skulle tilbagebetale pensionsbeløbet, idet dette ville være urimeligt og særlig byrdefuldt for hende.

Samtlige dommere tilkendte herefter kontorassistenten en godtgørelse på kr. 10.000 for arbejdsgiverens overtrædelse af ansættelsesbevisloven – blandt andet med henvisning til at det havde haft konkret betydning for hende, at hun ikke havde modtaget skriftlig oplysning om pensionsaftalens indhold. 

Schebye Jacobsens bemærkninger 
Landsrettens afgørelse er et ”klassisk” eksempel på, hvilke forhold der tillægges vægt, når det skal vurderes, om en lønmodtager kan pålægges at tilbagebetale et beløb, som denne uberettiget har modtaget fra sin arbejdsgiver.

Landsretten lægger i dommen vægt på, at kontorassistenten var i god tro ved modtagelsen af beløbet, og at det som følge af en række andre konkrete omstændigheder ville være urimeligt og særlig byrdefuldt at pålægge hende at tilbagebetale beløbet.

Afgørelsen om at tilkende kontorassistenten kr. 10.000 i godtgørelse for arbejdsgiverens overtrædelse af ansættelsesbevisloven er den første landsretsafgørelse, hvor der har været nedlagt påstand om en godtgørelse på 13 ugers løn, og hvor der blev procederet på, at godtgørelsen på baggrund af bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004 skal udmåles i ugers løn.

Landsrettens afgørelse synes – på trods af den nye bekendtgørelse – at videreføre den retspraksis, som Højesteret skabte ved afgørelsen U1997.1702H, hvorefter lønmodtageren blev tilkendt kr. 10.000 i godtgørelse, hvis arbejdsgiverens overtrædelse af ansættelsesbevisloven havde haft konkret betydning for lønmodtageren.

Desværre uddyber landsretten ikke nærmere baggrunden for deres udmåling af en godtgørelse på kr. 10.000, hvilket – set i lyset af den nye bekendtgørelse på området samt påstanden i sagen – kunne have været hensigtsmæssigt.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 17. juni 2005.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Kathrine Kirk Muff 

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Jytte Kronborg