Viden skal deles

Dom om ret til forholdsmæssig udnyttelse af aktieoptioner

En dom fra Sø- og Handelsretten har på ny skabt tvivl om retstilstanden i relation til fratrådte medarbejderes ret til at udnytte aktieoptioner tildelt forud for ikrafttrædelsen af aktieoptionsloven den 1. juli 2004.

 

Sagen var anlagt af DJØF på vegne af to medlemmer, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

 

Sagens omstændigheder

 

Sagen drejede sig om to medarbejderes ret til udnyttelse af tildelte aktieoptioner efter ansættelsesforholdets ophør, herunder gyldigheden af et vilkår om, at aktieoptionerne bortfaldt, hvis medarbejdernes ansættelse var ophørt på udnyttelsestidspunktet.

 

I august 2000 fik medarbejderne i Saxo Bank A/S tilbud om at deltage i en aktieoptionsordning. Ud af 50 medarbejdere, fik 45 tilbud om at deltage i ordningen, og alle tog imod dette. Der var tale om en engangstildeling, idet der hverken før eller siden under ordningen blev tildelt optioner til medarbejderne. Det fremgik af ordningen, at det var en forudsætning for retten til udnyttelse, at medarbejderen var ansat på udnyttelsestidspunktet og optionerne kunne udnyttes en gang i perioden fra den 1. august til den 30. september 2004 ved kontant betaling under betingelse af, at den enkelte medarbejder indtrådte i en aktionæroverenskomst.

 

Sagen drejede sig om, hvorvidt bortfaldsklausulen kunne tilsidesættes og såfremt, det var tilfældet, om det var alle eller kun en forholdsmæssig andel af de tildelte optioner, medarbejderne kunne udnytte.

 

Sø- og Handelsrettens dom

 

Sø- og Handelsretten fastslog grundliggende, at de tildelte aktieoptioner udgjorde en vederlæggelse omfattet af funktionærlovens § 17a, og at retten til udnyttelse ikke kunne fratages medarbejderne som følge af fratræden før udnyttelsestidspunktet.

 

Et flertal fandt imidlertid, at det alene var en forholdsmæssig andel af optionerne, der kunne udnyttes, idet Sø- og Handelsretten herom udtalte:

 

”Henset til, at optionerne blev tildelt fremadrettet for at sikre medarbejdernes arbejdsindsats og loyalitet over en længere årrække, og at medarbejderne således ville opnå en andel af selskabets eventuelle værditilvækst, finder retten, at medarbejderne alene har krav på en forholdsmæssig udnyttelse af de tildelte optioner for den periode, hvor de gjorde en indsats for selskabet.”

 

Medarbejderne fik derfor alene medhold i de subsidiære påstande, som indebar ret til udnyttelse af en forholdsmæssig andel af de tildelte optioner.

 

Dissensen ville - i overensstemmelse med resultatet i Intel-sagen - tilkende medarbejderne ret til udnyttelse af alle tildelte optioner.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Afgørelsen fastslår på linie med en række tidligere afgørelser fra Sø- og Handelsretten og Højesteret (Novo- og Intel-sagerne, som tidligere er omtalt her på siden), at aktieoptioner tildelt som led i ansættelsesforholdet er løn i funktionærlovens forstand og omfattet af funktionærlovens § 17a, stk. 1. Bortfaldsklausulen kunne derfor ikke håndhæves af arbejdsgiveren.

 

Derimod er det interessant, at Sø- og Handelsrettens flertal lagde til grund, at det alene var en forholdsmæssig andel af optionerne, der kunne udnyttes. Dette resultat er vanskeligt at forene med Højesterets afgørelse i Novo-sagen (U2004.1480H) og mest klart i Intel-afgørelsen (U2005.671H).

 

I Intel-sagen fastslog Højesteret, at aktieoptioner - uanset om de er tildelt med et bagudrettet eller fremadrettet sigte (performance eller loyalitet) - må anses for erhvervet på tildelingstidspunktet, og det derfor ikke er relevant at tage stilling til spørgsmålet om forholdsmæssig optjening af retten til udnyttelse. Dette gælder uanset, om der er tale om en engangstildeling (som i denne sag) eller flere tildelinger som led i en løbende optionsordning (som i Intel-sagen). Det er derfor ikke umiddelbart indlysende, hvorved ordningen i denne sag adskiller sig fra Intel-sagen.

 

Dommen, der er afsagt af Sø- og Handelsretten den 8. marts 2006, er anket til Højesteret.

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Arvid Andersen

 

Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Camilla Groth Poulsen