Viden skal deles

Forskelsbehandlingsloven ikke anset for overtrådt ved afskedigelse af en skleroseramt

Schebye Jacobsen har på vegne af HK ført en sag om, hvorvidt en afskedigelse af et skleroseramt medlem var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at forskelsbehandle handicappede.

 

Sagens omstændigheder

 

Medarbejderen blev ansat i september 2003 som telemarketingkonsulen hos en arbejdsgiver, som driver virksomhed med outsourcing af serviceydelser, fortrinsvis telemarketing, telesalg, mødebooking, emnegenerering og direkte salg. Medarbejderens arbejde gik ud på at booke møder for et teleselskab.

 

Aflønningen bestod af en timeløn på kr. 100,00 og en bonus, udregnet efter antallet af bookede møder.

 

Medarbejder havde i 2000 fået konstateret sklerose. I 2004 blev arbejdsgiveren bekendt hermed. Fra 1. juli 2004 fik medarbejderen bevilget fleksjob med 2/3 løntilskud fra kommunen, idet hun i efteråret 2003 havde fået flere såkaldte ”attacks”, som måtte behandles med afslapning og søvn.

 

Overgangen til fleksjob medførte ingen ændringer i medarbejderens arbejdsopgaver, men en nedsættelse af hendes arbejdstid fra fuld tid til 25 timer ugentligt. Hendes aflønningsforhold ændredes, idet hendes grundløn steg som følge af, at hun blev aflønnet med overenskomstmæssig løn.

 

Medarbejderens sklerose forværredes, hun fik flere ”attacks” og måtte oftere melde sig syg. Den 25. januar 2005 havde hun et møde med arbejdsgiveren, som mente, at hun havde haft mange sygedage. Medarbejderen foreslog en arbejdstidsnedsættelse til 15 timer, hvilket arbejdsgiveren imidlertid afviste. Medarbejderen foreslog også, at hun kunne skifte arbejde således, at hun kunne gå til hånde på kontoret, udføre rengøring og oplære nye medarbejdere.

 

Den 28. februar 2005 blev medarbejderen opsagt med henvisning til, at hun igennem de sidste 3 måneder ikke havde omsat på et forsvarligt niveau, som kunne retfærdiggøre en fortsættelse af ansættelsesforholdet. To andre medarbejdere blev også opsagt. Opsigelserne af disse blev begrundet i arbejdsindsatsen og manglende fremmøde.

 

I februar 2005 blev det antal møder, som arbejdsgiveren skulle booke for teleselskabet reduceret i forbindelse med teleselskabets fusion med et andet teleselskab.

 

Medarbejderen kontraopsagde den 8. marts 2005, idet hun havde fået anden beskæftigelse i et fleksjob med en arbejdstid på 15-17 timer ugentligt.

 

Byrettens dom

 

Byretten lagde til grund, at det forhold, at en person bliver ramt af sklerose, ikke i sig selv indebærer, at personen kan siges at have pådraget sig et handicap. Omvendt måtte det også antages, at sygdommen kan medføre sådanne funktionsindskrænkninger, som ved passende forholdsregler vil kunne kompenseres således, at den pågældende person kan anses for handicappet.

 

Byretten bemærkede herudover bl.a., at der under sagen kun var tilvejebragt oplysninger om medarbejderens sygdom, som hun havde givet i sin partsforklaring, og at der ikke var nærmere oplysninger om grundlaget for bevillingen til fleksjob. Byretten forudsatte dog, at kommunen ved bevilling af fleksjob havde skønnet, at medarbejderen havde varige begrænsninger i sin arbejdsevne. Det bemærkes endvidere i dommen, at det ikke var oplyst, at medarbejderen havde modtaget ydelser efter loven om kompensation til handicappede i erhverv eller, at der i øvrigt var ydet medarbejderen hjælpemidler efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats eller serviceloven.

 

Efter en samlet vurdering af de foreliggende helbredsoplysninger kunne byretten ikke fastslå, at medarbejderen havde pådraget sig et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Byretten fandt derfor ikke, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.

 

Byretten fandt derimod, at opsigelsen ikke var sagligt begrundet, og at den derfor var i strid med funktionærlovens § 2 b.

 

Godtgørelsen blev fastsat til én måneds løn begrundet i den forholdsvist begrænsede ansættelsestid og den omstændighed, at medarbejderen selv kort efter opsigelsen kontraopsagde sin stilling.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Dommen er så vidt vides den først afsagte dom vedrørende handicapbeskyttelsen i forskelsbehandlingsloven.

 

Der er ikke nogen definition af begrebet handicap i loven. Dommen er udtryk for, at der – ifølge byretsdommeren – påhviler en lønmodtager en betydelig dokumentationspligt for, at en lidelse kan betragtes som et handicap. Dette på trods af, at kommunen havde bevilget fleksjob til medarbejderen på grund af sclerosen.

 

Byretten har endvidere lagt vægt på, om medarbejderen har modtaget ydelser efter den sociale lovgivning i øvrigt. Det kan næppe være afgørende, men kan indgå i vurderingen af handicapbegrebet.

 

Dommen er anket til landsretten.

 

Dommen er afsagt af byretten i Århus den 13. juli 2006 og kan rekvireres hos advokatsekretær Helle Hebsgaard

 

Hvis du har spørgsmål til dommen, kan du kontakte advokat Mette Østergård