Viden skal deles

Højesteretsdom om bortvisning med tilbagevirkende kraft

Højesteret har som 3. instans afgjort en sag, hvor en arbejdsgiver havde bortvist en sygemeldt speciallæge med den begrundelse, at dennes sygefravær havde været uberettiget. 

 

 

Sagen var anlagt af Foreningen af speciallæger på vegne af speciallægen, der i alle 3 instanser var repræsenteret af Schebye Jacobsen.

 

 

Sagens omstændigheder

 

 

Speciallægen blev ansat som ansvarshavende redaktør for en dansk sundhedsportal og engagerede ca. 70 speciallæger, der skulle skrive indlæg til hjemmesiden og besvare spørgsmål fra brugerne. Sideløbende drev speciallægen sammen med en kompagnon en privat speciallægepraksis. 

 

 

Arbejdsgiveren besluttede i foråret 2001 at nedlægge aktiviteterne og opsagde derfor speciallægen og de øvrige ansatte. Speciallægen arbejdede med at afvikle virksomheden frem til den 25. april 2001, hvor han sygemeldte sig. Speciallægens lidelse var en dobbeltsidig musearm, der forhindrede arbejde med computer, men som ikke var til hinder for speciallægens varetagelse af patientkonsultationer i hans speciallægepraksis. 

 

 

Under sygemeldingen blev der afgivet 2 varighedsattester udfærdiget af  speciallægens konpagnon. 

 

 

I september 2001 blev arbejdsgiveren opmærksom på, at speciallægen udførte arbejde i sin private praksis, og at varighedsattesterne var udfærdiget af kompagnonen. Arbejdsgiveren bortviste på dette grundlag speciallægen med tilbagevirkende kraft fra 21. maj 2001. 

 

 

Under den efterfølgende retssag om bortvisningens berettigelse nedlagde arbejdsgiveren påstand om tilbagebetaling af lønnen fra bortvisningstidspunktet den 21. maj 2001. 

 

 

Byretten fandt bortvisningen uberettiget, og frifandt speciallægen for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Landsretten omstødte under dissens denne afgørelse, og fandt at bortvisningen var berettiget, og pålagde speciallægen at tilbagebetale lønnen efter den 21. maj 2001. 

 

 

Højesterets afgørelse

 

 

Højesteret var delt i tre dissenser. 

 

 

To Højesteretsdommere fandt, at speciallægen ved at fortie, at han havde en restarbejdsevne i behold, havde gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og voterede for at stadfæste landsrettens dom. 

 

 

En dommer fandt, at forholdet nok berettigede til at hæve ansættelseskontrakten, men ikke med tilbagevirkende kraft. Denne dommer voterede for at fritage for betaling af den resterende løn og udmålte en skønsmæssig erstatning til arbejdsgiveren for værdien af det arbejde, som speciallægen uanset museskaden kunne have udført i opsigelsesperioden. 

 

 

Endelig voterede to dommere for at stadfæste byrettens dom, idet disse dommere ikke fandt, at speciallægen havde misligholdt ansættelsesforholdet ved ikke at stille sin restarbejdsevne til rådighed, idet sundhedsportalen var lukket og øvrigt personale fratrådt.

 

 

Domskonklusionen blev det som kun én højesteretsdommer havde voteret for. 

 

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

 

Dommen viser, at en lønmodtager har pligt til at stille sin restarbejdsevne til rådighed over for arbejdsgiveren, selvom det ikke umiddelbart synes muligt at udnytte denne. 

 

 

Herudover fastslår dommen, at det ikke er muligt for en arbejdsgiver at bortvise med tilbagevirkende kraft og kræve lønnen for tiden efter dette tilbagedaterede ophævelsestidspunkt tilbagebetalt. Derimod skal erstatningskravet opgøres i overensstemmelse med funktionærlovens § 4 og udmåles under hensyn til det tab, som arbejdsgiveren har lidt. 

 

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Bo Lauritzen

 

 

Højesterets dom er afsagt den 6. januar 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Anja Rønne Vilstrup