Viden skal deles

Mere om vikarbureauansatte vikarer

I fortsættelse af vores gå-hjem-møder om vikarbureauansatte vikarers retstilling, har Schebye Jacobsen erfaret, at der foreligger yderligere et fortolkningsbidrag i relation til overvejelserne om på ny at forelægge domstolene spørgsmålet om vikarbureauansatte vikarers opfyldelse af funktionærlovens krav om tjenestestilling.

 

Som bekendt har Højesteret i U1997.1495 konkluderet, at vikarbureauansatte vikarer ikke står i et tjenesteforhold, hverken i forhold til vikarbureauet eller i forhold til brugervirksomheden, hvorfor vikarbureauansatte vikarer ikke opfattes som værende omfattet af funktionærloven.

 

Under vort gå-hjem-møde problematiserede vi, hvorvidt dette ville være ensbetydende med, at en vikarbureauansat vikar ej heller er omfattet af konkurslovens lønprivilegie i forhold til en eventuel konkurs hos vikarbureauet. Endvidere problematiserede vi, om vikaren ej heller er omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler, idet det i begge love forudsættes, at der foreligger et over-/underordnelses forhold mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren.

 

Professor Ole Hasselbach har i en analyse af arbejdstagerbegrebet i værket ”Arbejdsretlige funktioner” konkluderet, at arbejdstager- eller lønmodtagerbegrebet ikke er entydigt. I overensstemmelse med det i Lars Svenning Andersen, ”Funktionærret” konkluderede må det lægges til grund, at afgrænsningen af, hvilke lønmodtagere, der er beskyttet af lovgivningen i relation til oppebærelse af sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse, i relation til ferielov og konkursprivilegium giver en ensartet samlet afklaring af, hvornår der foreligger et tjenesteforhold, mens der for så vidt angår arbejdsskadeforsikring, ATP-bidrag og skattelovgivning anvendes et lønmodtagerbegreb, der er forskelligt fra den almindelig arbejdsretlige forståelse af tjenestestillingsbegrebet.

 

Set i den sammenhæng er det interessant, at Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med et vikarbureau, der drev virksomhed inden for plejesektoren, og som gik konkurs, har konkluderet, at de af vikarbureauet engagerede plejevikarer var omfattet af lov om lønmodtageres retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Lønmodtagernes Garantifond traf i maj 2004 afgørelse om, at de på tidspunktet for vikarbureauets overdragelse udsendte vikarer var omfattet af lov om lønmodtageres retstilling ved virksomhedsoverdragelse, hvorfor krav på feriepenge og løn for tiden før overdragelsen ikke kunne rettes mod det efterfølgende konkursramte selskab, hvorfor Lønmodtagernes Garantifond afviste honorering.

 

Lønmodtagerens Garantifonds afgørelse indikerer således, at Lønmodtagerens Garantifond anser vikarer som værende lønmodtagere i virksomhedsoverdragelseslovens forstand, hvilket må betyde, at Lønmodtagerens Garantifond opfatter de pågældende som ansatte i vikarbureauet, jf. i øvrigt Højesterets afgørelse om vikarers krav på ansættelsesbevis (U99.1870SH) samt dom vedrørende funktionæransættelse af en ventilatør, udsendt af et vagtbureau (U2001.987H).

 

Spørgsmål til dette indlæg kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye