Viden skal deles

Opsigelse af ansatte som følge af, at arbejdsgiveren mister en kundekontrakt, var saglig

Arbejdsretten har fastslået, at det var driftsmæssigt begrundet at afskedige en række medarbejdere i forskellige virksomheder som følge af, at virksomhederne risikerede at miste rengøringsentrepriser, som blev sendt i udbud af kunderne.

 

Efter at virksomhederne genvandt rengøringsentrepriserne, meddelte virksomhederne medarbejderne, at de kunne betragte opsigelserne som bortfaldet.

 

Sagens omstændigheder

 

De pågældende medarbejdere, var ansat i 3 forskellige rengøringsselskaber, i ISS-koncernen. Disse havde hver især i en årrække varetaget rengøringsentrepriserne hos forskellige kunder, bl.a. Novo Nordisk, Danish Crown og DSB.

 

I slutningen af 2004 besluttede Novo Nordisk og Danish Crown, at rengøringsentrepriserne skulle i udbud. Den 30. november 2005 udløb en kontrakt med DSB, som herefter sendte entreprisen i udbud.

 

I forbindelse med at rengøringsentrepriserne blev sendt i udbud, opsagde rengøringsselskaberne samtlige medarbejdere, der varetog rengøringen på de forskellige entrepriser.

 

Af opsigelsesskrivelserne fremgik det, at afskedigelserne var begrundet i, at rengøringsentrepriserne var opsagt og sendt i udbud. Endvidere fremgik det, at rengøringsselskaberne ikke kunne være sikre på at vinde entrepriserne men, at medarbejderne, såfremt entrepriserne blev genvundet, kunne forvente at blive genansat.

 

Medarbejdernes fagforeninger (<st1:metricconverter w:st="on" ProductID="3F">3F</st1:metricconverter> og Funktionærforbundet) protesterede mod afskedigelserne, som herefter blev indbragt for LO og DA´s afskedigelsesnævn. På formøderne oplyste rengøringsselskaberne, at de havde genvundet de pågældende entrepriser, hvorfor afskedigelserne var at betragte som bortfaldet. Sagerne kunne herefter ikke fortsætte ved Afskedigelsesnævnet.

 

Da de faglige organisationer imidlertid anså rengøringsselskabernes procedure omkring afskedigelserne for at være i strid med ledelsesretten blev sagen indbragt for Arbejdsretten.

 

For Arbejdsretten nedlagde LO på vegne af fagforeningerne påstand om, at rengøringsselskaberne skulle idømmes en bod for brud på Hovedaftalens § 4, stk. 1. 

 

For Arbejdsretten anførte LO, at ISS tidligere havde fulgt den praksis, i forbindelse med en kundes opsigelse af en entreprise for at sende denne i licitation, ikke at opsige medarbejderne, men at informere disse om deres retsstilling i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. Samtidig anførte LO, at ISS efter Arbejdsrettens dom af 25. juni 2003 (A2002.730), hvor det i en konkret situation blev fastslået, at et andet selskabs overtagelse af en entreprise ikke var en virksomhedsoverdragelse, ændrede sin praksis således, at de berørte medarbejdere nu blev opsagt.

 

LO anførte videre, at der på opsigelsestidspunktet ikke forelå arbejdsmangel, da arbejdsgiveren ikke kunne vide, om entreprisen ville blive genvundet.

 

Det blev endvidere anført, at proceduren omkring afskedigelserne var i strid med intentionerne i virksomhedsoverdragelsesloven, og da opsigelserne blev afgivet på et tidspunkt, hvor der var en forventning om, at der kunne ske en virksomhedsoverdragelse, var opsigelserne i strid med lovens § 3, stk. 1. Det var i den forbindelse uden betydning, at der ikke havde fundet en virksomhedsoverdragelse sted, da retmæssigheden af afskedigelserne skulle vurderes på opsigelsestidspunktet.

 

DA anførte heroverfor, at virksomhederne, som følge af de opsagte entrepriser, var nødsaget til at opsige medarbejderne, da det ikke kunne påregnes, at entrepriserne ville blive bevaret. Da medarbejderne havde opsigelsesvarsler på 4 måneder kunne licitationens udfald ikke afventes, da medarbejderne således ikke kunne fratræde senest på tidspunktet for entreprisekontraktens ophør, og at virksomhederne heller ikke kunne påregne, at den som måtte vinde licitationerne ville eller kunne overtage medarbejderne. 

 

Arbejdsrettens afgørelse

 

Arbejdsretten anførte i sin afgørelse, at

 

”Opsigelserne var i alle tre sager begrundede i, at de rengøringsentrepriser, som de opsagte medarbejdere var tilknyttet, var blevet opsagt som følge af at ordregiveren ønskede opgaven udbudt i licitation. De indklagede selskaber havde ingen sikkerhed for at vinde licitationerne, og de havde heller ingen sikkerhed for at en anden virksomheds overtagelse af opgaven ville blive omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Selskaberne risikerede derfor at komme til at stå i den situation, at de ved udløbet af de opsagte kontrakter ikke kunne beskæftige de medarbejdere, som hidtil havde været beskæftiget med opgaven. Det har under disse omstændigheder været driftsmæssigt begrundet at varsle afskedigelserne som sket, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at medarbejderne – som var stillet i udsigt, at de ville blive genansat, hvis entreprisen blev fornyet – har været udsat for vilkårlighed eller anden form for misbrug af ledelsesretten.

 

Som følge af det anført frifindes de indklagede selskaber for klagers påstand 1.

 

…..”

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Arbejdsretten når frem til, at opsigelserne på tidspunktet for disses afgivelse, var rimeligt begrundede, idet de pågældende selskaber ikke var sikre på at vinde licitationen, og at det ikke var sikkert, at en eventuel anden virksomheds overtagelse af entreprisen ville være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

 

Netop det sidste udgør et kritisk punkt i præmisserne. Ved at foretage bedømmelsen af opsigelsernes saglighed på tidspunktet for disses afgivelse – hvor det kan være uafklaret, om der vil blive tale om en virksomhedsoverdragelse – afskæres medarbejderne efter dommen fra beskyttelsen i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven § 4, hvorefter overdragelse af en virksomhed ikke i sig selv giver overdrageren nogen grund til at foretage afskedigelser.

 

Spørgsmålet er således, om det er i overensstemmelse med EU-direktivet om virksomhedsoverdragelse (2001/23/EF), at foretage bedømmelsen af opsigelsernes saglighed alene i forhold til et tidspunkt, hvor der kan være tvivl om hvorvidt en overtagelse af en entreprise vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, da de medarbejdere, hvor en overdragelse af en entreprise vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hermed fratages en beskyttelse efter loven.

 

Det er således efter Schebye Jacobsens opfattelse en retstilstand, som kan være i strid med direktivet om virksomhedsoverdragelse. Afklaring heraf kræver, at der snarest forelægges præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen herom, idet Arbejdsrettens præmisser i modsat fald vil betyde, at der yderligere sker en udhuling af medarbejderbeskyttelsen i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.

 

Arbejdsrettens præmisser er i øvrigt ikke i overensstemmelse med hidtidige antagelser om overdragerens muligheder for sagligt at afskedige medarbejdere ved ophør af entrepriser med karakter af økonomisk identitet.

 

Arbejdsretten dom er afsagt den 18. maj 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Tina Rose Jacobsen

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye