Viden skal deles

LG ikke berettiget til at placere ferie i opsigelsesperioden

Østre Landsret har givet to lønmodtagere medhold i, at Lønmodtagernes Garantifond skal overholde varslerne i ferieloven, når de placerer ikke afholdte feriedage i lønmodtagerens fritstillingsperiode.

Sagen var anlagt af HK og Ingeniørforeningen i Danmark på vegne af de to medlemmer mod Lønmodtagernes Garantifond (LG).

Sagens omstændigheder

De to lønmodtagere havde begge været ansat i virksomheder, der var gået konkurs. De havde i den forbindelse nogle løn- og feriegodtgørelseskrav, som de anmeldte overfor LG.

LG ændrede sin praksis vedrørende placering af ferie i opsigelsesperioden den 1. oktober 2005, hvorefter fonden i videre omfang end tidligere mente at kunne placere lønmodtagernes tilgodehavende ferie i opsigelsesperioden.

Før den 1. oktober 2005 fulgte LG den praksis, at ferie blev placeret i opsigelsesperioden i videst muligt omfang. Dog fulgte LG de regler, der gjaldt for arbejdsgiveren, dvs. at der skulle være plads i opsigelsesperioden til ferien og en varslingsperiode på mindst 3 måneder for så vidt angår hovedferie og 1 måned, når der er tale om restferie.

Efter praksisændringen – det vil sige i sager med fristdag den 1. oktober 2005 eller senere - placerede LG al ferie i opsigelsesperioden, hvis der var plads til det. Varslerne efter ferieloven blev ikke overholdt, idet der var tale om ”en særlig omstændighed” jf. ferielovens § 15, stk. 2, hvorefter de sædvanlige regler for varsling af ferie ikke skulle overholdes.

Sagerne for Østre Landsret gik således på, om LG var berettiget til at placere ikke afholdte feriedage i de ansattes fritstillingsperiode, uanset at varslet for pålæggelse af ferie ikke var overholdt, dvs. om det forhold, at arbejdsgiveren var gået konkurs, var ”en særlig omstændighed” i ferielovens forstand, hvorved LG kunne se bort fra de almindelige regler om varsling af ferie.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret udtalte, at

”Landsretten finder efter ordlyden af denne bestemmelse (ferielovens § 15, stk. 2), at der ikke er grundlag for som anført af Lønmodtagernes Garantifond at antage, at henvisningen i § 16, stk. 2, til ”de i § 15, stk. 2, nævnte perioder” indebærer en henvisning også til undtagelsen om ”særlige omstændigheder”. Der er heller ikke holdepunkter for en sådan fortolkning i bestemmelsens forarbejder. Højesteret ses ikke at have taget stilling til spørgsmålet i dommen U 1993.555.

Landsretten finder på denne baggrund, at Lønmodtagernes Garantifond i de foreliggende sager kun kan anse ferie for afholdt i det omfang, den efter § 15, stk. 2, påkrævede varslingsperiode og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Da dette kun er tilfældet for så vidt angår 10 dages restferie, skal Lønmodtagernes Garantifond betale feriegodtgørelse for de resterende 11 feriedage”. 


Schebye Jacobsens bemærkninger

Østre Landsret fastslår med dommen, at LG’s praksis efter praksisændringen ikke var i overensstemmelse med reglerne i ferieloven.

Hvis dommen får lov at stå ved magt vil LG i fremtiden kun kunne pålægge lønmodtagere at afholde ferie i opsigelsesperioden med respekt af de almindelige varsler i ferieloven. Dette betyder, at hovedferie skal varsles med 3 måneder, mens restferie skal varsles med 1 måned. Derudover skal der være plads til ferien i opsigelsesperioden.

Afgørelsen har stor principiel betydning, idet LG har fulgt den omhandlede praksis i alle sager med fristdag den 1. oktober 2005 eller senere. Sagen er da også af LG indbragt for Højesteret.

Østre Landsrets dom er afsagt den 4. april 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Bo Lauritzen SJLaw@sjlaw.dk