Viden skal deles

Overenskomstdækkede funktionærer kunne ikke anlægge sag om usaglig afskedigelse i medfør af funktionærlovens § 2 b ved de almindelige domstole

Højesteret har afsagt dom i en sag, som to overenskomstdækkede funktionærer havde anlagt ved de almindelige domstole vedrørende funktionærlovens § 2 b. Sagen blev afvist af Højesteret.

Sagen var anlagt af HK på vegne af to medlemmer, og sagen blev ført af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

De to funktionærer blev opsagt fra deres statslige arbejdsplads i 2001 under henvisning til besparelser. Funktionærerne var omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og STK. Overenskomsten indeholder en bestemmelse om, at sager om usaglig afskedigelse ” kan” føres ad fagretlig vej og afgøres ved faglig voldgift. Der blev afholdt forhandling imellem HK og arbejdspladsen i henhold til overenskomsten den 30. juli 2001, hvor HK forbeholdt sig at videreføre sagerne om opsigelsernes saglighed i medfør af funktionærlovens § 2 b.

Herefter overgik sagen til HK Forbundet, der begærede mægling afholdt i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelser herom.

Der blev herefter afholdt mæglingsmøder den 16. oktober 2001 og den 17. juni 2002 under henvisning til fællesoverenskomstens § 26.

HK forbeholdt sig ret til at videreføre sagen i henhold til fællesoverenskomstens § 26.

I bemærkningerne til mæglingsmødereferat anførte HK, at man, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der var forvaltningsretlige mangler (partshøring) samt opsigelsernes saglighed, forbeholdt sig ret til at videreføre de to spørgsmål til retslig/fag-retlig afgørelse.

Herefter blev der rejst krav over for arbejdsgiveren i henhold til funktionærlovens § 2 b og forvaltningslovens § 19.

Der blev udtaget stævning ved Byretten i Aalborg i februar 2003.

Sagerne ønskedes ført samlet ved de civile domstole, fordi man fandt det mest hensigtsmæssigt, at kravene blev behandlet samlet et sted.

Først i forbindelse med afgivelse af svarskrift blev der påstået afvisning vedrørende den del af kravet, der relaterede sig til funktionærlovens § 2 b. Dette skete under henvisning til, at det fremgik af fællesoverenskomstens § 26’s bestemmelser om beskyttelsen mod usaglig afskedigelse, at sådanne sager skulle føres ved faglig voldgift.

Byretten i Ålborg afsagde dom den 3. september 2003, hvorved denne del af sagen blev afvist fra de civile domstole.

Vestre Landsret afsagde tilsvarende dom i sagen den 18. februar 2004.

Herefter blev der indgivet begæring om 3. instansbevilling, hvilken begæring blev imødekommet af Procesbevillingsnævnet.

Højesterets afgørelse

Højesteret karakteriserer den fagretlige tvistløsningsordning ved, at den enkelte arbejdstagers interesser varetages af den pågældendes fagforening. Uoverensstemmelser skal søges løst ved forhandling – først lokalt og derefter på centralt organisationsniveau – og tvister, som ikke løses ved forhandling, og som en af overenskomstparterne ønsker videreført, skal indbringes for en faglig voldgiftsret, jf. arbejdsretslovens § 22.

I den i sagen gældende fællesoverenskomst er der truffet aftale om en afskedigelsesprocedure i overensstemmelse med de sædvanlige principper for fagretlig tvistløsning.

I Højesterets afgørelse U2002.18H - der angik et overenskomstbaseret krav om en helt tilsvarende ordning - udtalte Højesteret, at ordningen for det enkelte medlem indebærer en retlig prøvelse, som må anses for retssikkerhedsmæssigt fuldt betryggende. Det fremgår endvidere af denne afgørelse, at afskedigelsesproceduren indebærer, at såvel fagforeningen som det enkelte medlem er bundet til at lade en afskedigelses saglighed bedømme ved faglig voldgift, medmindre der foreligger omstændigheder, som giver medlemmet ret til i medfør af arbejdsretslovens § 11, stk. 2 at få spørgsmålet behandlet ved de almindelige domstole.

Højesteret fandt, at afskedigelsesproceduren efter den gældende overenskomsts bestemmelse også omfatter ansatte, der er funktionærer i henhold til funktionærloven og dermed omfattet af funktionærlovens § 2 b. Efter Højesterets opfattelse forelå der ikke i sagen uoverensstemmelse om fortolkningen af funktionærlovens § 2 b, men alene tvist om afskedigelsernes saglighed. Det forhold, at godtgørelseskravene ikke blev støttet på overenskomsten, men på funktionærlovens § 2 b - der ikke ved aftale kan fraviges til skade for funktionæren - kan ikke i strid med den indgåede aftale om tvistløsning ved faglig voldgift give ret til indbringelse for domstolene. Højesteret henviser her til forarbejderne til funktionærlovens § 2 b.

Højesteret lagde herefter til grund, at de to af sagen omfattede medlemmer af HK kun ville kunne anlægge sag ved de almindelige domstole vedrørende krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, såfremt de kunne godtgøre, at HK havde valgt ikke at forfølge deres krav.

HK havde ikke opgivet at forfølge de to medlemmers krav, men valgt at lade kravene forfølge ved domstolene.

De to medlemmer havde derfor haft mulighed for at få deres krav prøvet, enten ved faglig voldgift eller – såfremt betingelserne herfor i arbejdsretslovens § 11, stk. 2 havde været opfyldt – ved de almindelige domstole.

Højesteret tiltræder derfor, at afvisning af domstolsbehandling af kravene ikke kan anses at indebære en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Herefter tiltrådte Højesteret, at de to medlemmer ikke havde ret til at få kravene vedrørende usaglig afskedigelse behandlet ved domstolene.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Højesteret anser også det enkelte medlem af en faglig organisation for bundet af en overenskomstbestemmelse om at lade en afskedigelses saglighed bedømme ved faglig voldgift, også selv om kravet støttes på ufravigelig præceptiv lovgivning – her funktionærlovens § 2 b – og altså ikke overenskomstens bestemmelser. Højesteret lader således i denne sag organisationsfuldmagten række til også at omfatte medlemmernes individuelle, lovbaserede krav og må derfor i øvrigt anse betingelserne for, at organisationerne også på medlemmets vegne har indgået en bindende voldgiftsaftale på dette punkt for at være opfyldt.


Konsekvensen af dommen er – blandt andet – den uhensigtsmæssige, at man fremover på det offentlige, overenskomstdækkede område i sager, der føres på det dobbelte retsgrundlag ( usaglighed og forvaltningsretlige mangler ), er nødsaget til at anlægge sagen i to fora, henholdsvis ved faglig voldgift og ved de almindelige domstole, hvilket vil medføre både fordyrelse og forlængelse af sagerne.

Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at det indenfor LO/ DA’s område er anerkendt af overenskomstparterne, at en sag om usaglig afskedigelse også kan føres ved de almindelige domstole efter funktionærlovens § 2 b, uanset Hovedaftalens bestemmelser om behandling ved Afskedigelsesnævnet, hvis sagen fra starten føres i dette spor.

Højesterets dom er afsagt den 26. marts 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Ulla Jacobsen SJLaw@sjlaw.dk