Viden skal deles

Retsstridig krænkelse ved arbejdsgivers længerevarende tv-overvågning af lønmodtager

En lønmodtager er blevet tilkendt en tortgodtgørelse på kr. 25.000,00 som følge af krænkende tv-overvågning fra arbejdsgiverens side.

Sagen var på vegne af lønmodtageren anlagt af dennes faglige organisation HK.

Sagens omstændigheder

Lønmodtageren var ansat i en Matas-forretning i København.

På et informationsmøde havde medarbejderne fået oplyst, at forretningen var tv-overvåget, og at der var opsat en række kameraer på forretningsarealet. Lønmodtageren vidste ikke, hvor mange kameraer der var opsat i butikken, men forklarede under sagen, at hun troede, at hele butikslokalet var overvåget.

Der var opsat tv-skærme i butikken, hvor kunderne kunne se optagelserne direkte, og optagelserne kunne også ses på skærme i et teknikrum i baglokalet, som lønmodtageren dog normalt ikke opholdt sig i.

I forbindelse med sagen kom det frem, at tv-optagelserne også kunne ses af forretningens ejer fra dennes private bopæl.

Ifølge lønmodtageren blev hun først bekendt hermed, da hun den 30. december 2004 blev telefonisk kontaktet i butikken af indehaveren, der fra sin bopæl igennem længere tid havde iagttaget hende via tv-overvågningen. Indehaveren påtalte, at lønmodtageren havde sminket sig i butikslokalet.

Det blev under sagen lagt til grund, at indehaveren havde overvåget lønmodtageren i mindst en halv time.

Den 31. december 2004 blev lønmodtageren opsagt begrundet i omsætningsnedgang.

Den pågældende Matas-forretning var omfattet af en aftale af 24. april 2001 mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger samt en aftale af 13. september 2004 mellem Dansk Handel & Service og HK Handel om fælles anbefaling af retningslinier for god skik i forbindelse med tv-overvågning i butikken.

På baggrund heraf blev lønmodtagerens sag i første omfang indbragt for Arbejdsretten med påstand om bod for overtrædelse af aftalen mellem LO og DA. Under arbejdsretssagen blev det oplyst, at lønmodtageren i et afskedigelsesnævn var blevet tilkendt en erstatning på kr. 15.000,00 efter hovedaftalens § 4, stk. 3.

Arbejdsrettens afgørelse

Arbejdsretten tilkendegav i sin afgørelse, at

”Ifølge aftalen skal kontrolforanstaltninger være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. De må ikke være krænkende over for lønmodtagerne.

Efter det oplyste om omfanget af tyverier i butikken finder Arbejdsretten, at tv-overvågningen af butikslokalet utvivlsomt er driftsmæssigt begrundet og har et fornuftigt formål. At de ansatte uundgåeligt bliver omfattet af tv-overvågningen, kan ikke anses som en krænkelse der over for de driftsmæssige hensyn kan indskrænke kontrolforanstaltningen.

Efter bevisførelsen kan det imidlertid som ubestridt lægges til grund at indehaveren den 30. december 2004 anvendte tv-overvågning til i hvert fald i en halv time til tre kvarter at overvåge F’s adfærd i butikslokalet.

F’s adfærd den 30. december 2004 var ikke af en sådan karakter, at den berettigede indehaveren til at overvåge hende som sket. Den længerevarende overvågning var dermed krænkende over for hende og virksomheden har derfor klart overtrådt aftalen af 24. april 2001 om kontrolforanstaltninger.”

Arbejdsretten fastsatte herefter en bod på kr. 50.000,00, idet Arbejdsretten lagde vægt på, at overvågningen alene havde været rettet mod en enkelt ansat og kun i et enkelt tilfælde, men i forhold til den ansatte havde haft en ikke-ubetydelig varighed.

Sø- og Handelsrettens dom

Sø- og Handelsretten tilkendegav i sine præmisser, at

”F blev tv-overvåget af sin arbejdsgiver fra dennes private bopæl i en længere periode fra en halv time til tre kvarter. Overvågningen var ikke arbejdsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt begrundet. Overvågningen medførte at der blev indsamlet oplysninger (billeder) af F til et andet formål end hvad der må antages at have været hende bekendt, og var således i strid med persondatalovens § 5, stk. 1 og 2, om god databehandlingsskik og om at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål.

Der foreligger således en retsstridig handling, der medfører at der skal betales erstatning for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.”

Sø- og Handelsretten tilkendegav, at det forhold, at Arbejdsretten havde pålagt arbejdsgiveren en bod for overtrædelse af aftalen mellem LO og DA, ikke medførte, at der skulle ske frifindelse i Sø- og Handelsretssagen. Parterne i Sø- og Handelsretssagen var således ikke identiske med parterne i arbejdsretssagen, og kravet i Sø- og Handelsretssagen byggede på et andet retsgrundlag, end tilfældet var i Arbejdsrettens sag.

Under hensyntagen til at lønmodtageren havde været udsat for en længerevarende overvågning, der var uden saglig begrundelse, og at overvågningen efter sin art i høj grad var krænkende for hende, blev torterstatningen fastsat til kr. 25.000,00.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Sagen viser, at selvom der er saglige og driftsmæssige begrundelser for at tv-overvåge en forretning og dermed også dennes ansatte, giver det ikke en arbejdsgiver ret til at indsamle oplysninger til et hvilket som helst formål.

I sagen var overvågningen opsat med henblik på at forebygge og eventuelt opklare tyverier fra forretningen.

Den konkrete længerevarende overvågning af lønmodtageren var imidlertid ikke begrundet i en mistanke om tyveri fra hendes side. Overvågningen skete for at kontrollere, om hun overholdte nogle retningslinier for adfærd i forretningen, som Sø- og Handelsretten vurderede ikke var arbejdsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt begrundet.

Størrelsen af torterstatningen synes at være udtryk for en tendens til en generel forhøjelse af torterstatningerne i sager om integritetskrænkelser af den enkelte lønmodtager.

Sø- og Handelsrettens dom er afsagt den 6. december 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til Birgitte Maria Nielsen

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Trine Binett Jørgensen SJLaw@sjlaw.dk