Viden skal deles

Skal kvinder sikre sig ved ægtepagt ?

Ved årsskiftet fik vi nye regler om deling af pensionsordninger ved separation og skilsmisse. Det har været diskuteret, om de nye regler stiller kvinderne ringere, og om reglerne giver behov for oprettelse af ægtepagt.

Vi vil her beskrive de forholdsvis komplicerede delingsregler i kort form og angive, hvornår en ægtepagt bør overvejes.

Siden slutningen af 1800-tallet er pensionsordninger blevet holdt uden for fællesboet i ægteskabet og er derfor ikke blevet delt ved separation eller skilsmisse. Retspraksis fra 60’erne fastslog imidlertid, at kapital- og ratepensionsordninger skulle indgå i fællesboet. Dette medførte den urimelighed, at pensionsordninger med løbende, livsvarige ydelser ikke skulle deles, mens rate- og kapitalpensioner skulle deles. Det kunne derfor ske, at den ene ægtefælle fik både sin egen pensionsordning - hvis denne var med løbende, livsvarige ydelser - og halvdelen af ægtefællens pensionsordning - hvis denne var en rate- eller kapitalpension.

Med de nye regler holdes alle rimelige pensionsrettigheder - også rate- og kapitalpensioner - uden for fællesboet og skal derfor ikke deles. Loven angiver dog tre situationer, hvor den ene ægtefælle skal have en kompensation for, at pensionsordningerne ikke bliver delt. Denne kompensation skal betales enten ved, at ægtefællen får en større andel af de andre aktiver, eksempelvis en fast ejendom eller får kontante afdrag over en årrække. Kun hvis betaling på denne måde ikke er mulig, skal selve pensionsordningen deles mellem ægtefællerne.

Efter loven kan der ydes kompensation

1.       hvis der er foretaget usædvanligt store indbetalinger til pensionsordningen. Indbetalinger, der udgør en normal procentdel af indtægten, er ikke usædvanlige (rimelighedskompensation)

2.       hvis en ægtefælle har været helt eller delvist hjemmegående i samlet mindst 2 år og derfor har mindre pensionsopsparing (fællesskabskompensation)

3.       hvis ægteskabet har varet i mindst 15 år, og den ene ægtefælle bliver urimeligt stillet pensionsmæssigt. Urimelighed foreligger, hvis der er en årlig forskel i de løbende pensionsudbetalinger på over kr. 50.000,00, og den dårligst stillede ægtefælles pension er mindre end det, der er sædvanligt for en ”faglært tjenestemand med fuld pensionsalder” (ringe stillet kompensation)

Indgåelse af en ægtepagt vil være relevant, når de 3 kompensationsregler ikke retter op på en uretfærdig fordeling af pensionsordningerne. Dette vil være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har en meget høj indtægt og derfor har en stor pensionsopsparing, mens den anden ægtefælle har en pensionsordning af normal størrelse.

Da kompensationsreglerne er nye og i vidt omfang beror på konkrete skøn, kan indgåelse af ægtepagt endvidere være relevant, hvis ægtefællerne på forhånd vil vide, hvordan pensionsordningerne vil påvirke en deling af fællesboet.

Schebye Jacobsen har specialviden om pensionsforhold og kan tilbyde rådgivning om behovet for ægtepagt.

Du kan kontakte advokat Bo Lauritzen for yderligere information. SJLaw@sjlaw.dk