Viden skal deles

Stresssygemeldt havde ikke dokumenteret, at hun ikke havde en delvis arbejdsevne

Østre Landsret har behandlet en sag, hvor en lønmodtager blev langtidssygemeldt pga. akut stress. Under sin sygemelding fortsatte lønmodtageren med en bibeskæftigelse som hundemassør, og spørgsmålet var herefter, om lønmodtageren havde haft en delvis arbejdsevne, der skulle have været stillet til rådighed for hendes arbejdsgiver.

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

Lønmodtageren havde siden 1987 arbejdet på den samme arbejdsplads som reklametegner.

I 2003/2004 havde lønmodtageren i sin fritid uddannet sig til hundemassør, og hun begyndte fra maj 2004 at lave hundemassage i sin fritid. Arbejdsgiveren var fuldt vidende herom og havde ingen indvendinger mod denne bibeskæftigelse.

I sensommeren 2004 blev lønmodtageren sygemeldt i en kortere periode pga. stress. Og fra 5. oktober 2004 var lønmodtageren langtidssygemeldt pga. stress/krise.

Lønmodtageren konsulterede i sygdomsperioden løbende sin læge, og fra december 2004 begyndte hun et længerevarende psykologforløb.

Sideløbende med sygemeldingen fra den primære arbejdsplads fortsatte lønmodtageren i mindre omfang med hundemassage. Det var under sagen oplyst, at hun før sin sygemelding havde 35-40 massager om måneden og, at dette efter sygemeldingen faldt til 8-12 massager. En massage havde en varighed på ½-1 time.

I januar 2005 blev lønmodtageren opsagt pga. omstruktureringer til fratræden 31. juli 2005.

På dette tidspunkt var lønmodtageren fortsat sygemeldt og gik til løbende opfølgningssamtaler hos sin hjemkommune, der vurderede, at hun var berettiget til sygedagpenge som fuldt uarbejdsdygtig.

I februar 2005 konkluderede lønmodtagerens læge og psykolog efter samråd, at lønmodtageren ikke ville blive i stand til at vende tilbage til arbejdspladsen inden opsigelsesperiodens udløb.

Den 3. marts 2005 bragte en lokalavis en artikel om lønmodtagerens arbejde som hundemassør. Dagen efter blev lønmodtageren bortvist, da arbejdsgiveren på baggrund af artiklen ikke mente, at lønmodtageren havde lovligt forfald.

Østre Landsrets afgørelse

Hverken by- eller landsret fandt, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at det var specifikke forhold på arbejdspladsen, der var årsag til lønmodtagerens sygdom.

I og med at parterne under sagen var enige om, at arbejdet som hundemassør måtte betragtes som lønnet erhvervsarbejde, påhvilede det lønmodtageren at godtgøre, at hun ikke på bortvisningstidspunktet kunne genoptage sit arbejde hos arbejdsgiveren helt eller delvist.

Landsretten lagde til grund, at lønmodtageren ifølge lægens vurdering var fuldt uarbejdsdygtig i oktober 2004 pga. akut stress. Landsretten tilkendegav videre, at det ikke kunne udelukkes, at den hundemassage lønmodtageren havde udført før sin sygemelding, var medvirkende årsag til den akutte stress.

Herefter anførte landsretten, at

”Efter bevisførelsen finder landsretten det ikke bevist, at lønmodtageren kun har udført hundemassage i et meget begrænset omfang på tidspunktet for hendes bortvisning.”

Da det endvidere ikke kunne lægges til grund, at lægen direkte havde tilrådet, at lønmodtageren fortsatte med hundemassagen i terapeutisk øjemed, fandt landsretten ikke, at lønmodtageren havde løftet sin bevisbyrde for, at hun var ude af stand til i hvert tilfælde delvist at genoptage sit arbejde.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Sagen viser, at der er grund til forsigtighed, når man som sygemeldt vælger at fortsætte en indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Som det fremgår af dommen, bliver det i denne situation op til lønmodtageren at bevise, at vedkommende var fuldstændig uarbejdsdygtig i forhold til din primære arbejdsgiver.

Kan det dokumenteres, at sygemeldingen skyldes forholdene på arbejdspladsen eller, at sygdommen forhindrer lønmodtageren i at arbejde på arbejdspladsen, vil udgangspunktet fortsat være, at lønmodtageren kan fortsætte en hidtidig bibeskæftigelse.

Som sagen viser, kan det imidlertid være vanskeligt for lønmodtageren at løfte denne bevisbyrde, selvom de lægelige oplysninger i sagen understøtter lønmodtagerens forklaring herom.

I sagen kunne det ikke dokumenteres, at sygemeldingen skyldtes forholdene på arbejdspladsen, og i den situation er bevisbyrden for, at der ikke resterede i hvert tilfælde en delvis arbejdsevne, vanskelig at løfte.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at landsretten i forbindelse med sagens forberedelse afskar en bevisførelse bestående i en vidneafhøring af den behandlende psykolog som irrelevant for sagen!

Umiddelbart er sagen meget konkret bedømt, og det er ikke muligt udfra landsrettens præmisser at udlede, hvor mange timers hundemassage landsretten har vurderet, at lønmodtageren har udført. Præmissernes formulering kan dog læses på den måde, at landsretten har haft mistanke om, at omfanget har været større, end det af lønmodtageren oplyste.

Østre Landsrets dom er afsagt den 23. februar 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Trine Binett Jørgensen SJLaw@sjlaw.dk