Viden skal deles

Tidligere forretningsfører i boligforening frifundet for erstatningskrav

Østre Landsret har afvist, at en tidligere forretningsfører skulle tilbagebetale over 400.000 kr. til en boligforening, hvor han havde været ansat i næsten 25 år.

Schebye Jacobsen førte sagen for forretningsføreren på vegne af HK.

Sagens omstændigheder

Tilbagebetalingskravet/erstatningskravet blev rejst over en tidligere forretningsfører efter hans fratrædelse. Han havde været ansat i næsten 25 år og fået vendt boligforeningen til en meget velfungerende og stor boligforening i løbet af sin ansættelsestid.

Sagen blev rejst på baggrund af en revisionsrapport, som boligforeningen havde bestilt, og som også foranledigede kommunen - der var tilsynsmyndighed - til at pålægge boligforeningen at rejse et erstatningskrav mod forretningsføreren. Boligforeningen stævnede forretningsføreren for ca. 600.000 kr.

Kravet dækkede over tilbagebetaling af bestyrelsesvederlag, som forretningsføreren havde oppebåret under næsten hele ansættelsen i forbindelse med nybyggerier og renoveringer, af en fratrædelsesgodtgørelse på knap 1½ måneds løn, af udgifter afholdt af boligforeningen til forretningsførerens ægtefælle, blandt andet i forbindelse med juleture, som bestyrelsen havde været på, og af udgifter i forbindelse med forretningsførerens egen deltagelse i forskellige faglige arrangementer. Herudover blev forretningsføreren afkrævet betaling af delvise udgifter på kr. 125.000 til den revisionsrapport, der lå til grund for sagen.

Byrettens afgørelse

Byretten nåede frem til, at forretningsføreren skulle tilbagebetale oppebårne bestyrelsesvederlag, fratrædelsesgodtgørelse og ægtefællens ledsagerbetaling med i alt kr. 443.301,00. Byretten baserede blandt andet sin afgørelse på en vejledning om drift af almene boliger mv. og fandt, at bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskabet i boligforeningen kun fik meget begrænset materiale til rådighed - som også var vanskeligt tilgængeligt – når de skulle træffe beslutninger/føre tilsyn.

For så vidt angik revisionsrapporten, lod retten udgifterne hertil indgå i fastsættelsen af sagsomkostningerne.

Østre Landsrets afgørelse

Sagen blev anket til Østre Landsret, som i det hele frifandt forretningsføreren.

Landsretten bemærkede generelt, at der ikke ved bevisførelsen var grundlag for at antage, at forretningsføreren havde forholdt bestyrelsesmedlemmer eller andre, herunder repræsentantskabsmedlemmer og revisoren, relevante oplysninger eller afskåret de pågældende fra at modtage de oplysninger, som de måtte ønske.

Om bestyrelseshonorarerne lagde landsretten til grund, at det ved en bestyrelsesbeslutning i 1981 var bestemt, at vederlagene skulle fordeles ligeligt mellem formanden og forretningsføreren. Det var uomtvistet, at fordelingen af honorarerne var sket i overensstemmelse med den nævnte bestyrelsesbeslutning. Da det ikke af boligforeningen var godtgjort, at bestyrelsens beslutning var ulovlig, i strid med andre for denne bindende regler, der efterfølgende var blevet ændret, eller at beregningen af vederlagene i øvrigt var ulovlige, blev forretningsføreren frifundet allerede som følge heraf.

Om fratrædelsesgodtgørelsen lagde landsretten til grund, at bestyrelsen havde ansat forretningsføreren og fastsat hans løn, og at bestyrelsen i forbindelse med hans fratrædelse traf beslutning om tildeling af en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 95.000,00. Tildelingen skete, selv om forretningsføreren selv havde opsagt sin stilling. Landsretten lagde til grund, at bestyrelsen fandt det både lovligt og inden for sin bemyndigelse at tildele forretningsføreren en fratrædelsesgodtgørelse. Da boligforeningen ikke for landsretten havde påvist grunde til at tilsidesætte beslutningen som ulovlig eller i strid med andre for denne gældende bindende regler, frifandtes forretningsføreren for krav om tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.

Udgifterne til forretningsførerens ægtefælles deltagelse i julearrangementer fandt landsretten var besluttet af en enig bestyrelse, og at der var tradition for, at bestyrelsesmedlemmerne deltog i julearrangementerne, der samlet blev betalt af boligforeningen. Efter bevisførelsen fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte bestyrelsens beslutning herom som ulovlig eller i strid med andre for denne gældende bindende regler.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Østre Landsret underkender meget klart byrettens afgørelse i sagen.

Det har uden tvivl haft betydning, at det kunne lægges til grund, at forretningsføreren ikke forsøgte at skjule de udbetalinger, han havde fået, og som i øvrigt fremgik af hans lønsedler. Samtidig har det formentlig haft betydning, at bestyrelsesmedlemmerne under sagen forklarede, at forretningsføreren var seriøs, og at de ikke havde indtryk af, at han forsøgte at skjule noget for dem.

Afgørelsen er også meget klar i forhold til bevisbyrden i sagen. Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at der er foretaget ulovlige udbetalinger til en ansat, når arbejdsgiveren hævder, at det er tilfældet.

Østre Landsrets dom er afsagt den 2. februar 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til Birte Fisker

Har du i øvrigt spørgsmål til sagen, kan de rettes til advokat Mette Østergaard SJLaw@sjlaw.dk