Viden skal deles

Tjenestemand tilkendt rådighedsløn og efterfølgende aktuel egenpension efter bestemmelserne i det (amts)kommunale tjenestemandsregulativ

Østre Landsret har lagt til grund, at en tjenestemandsansat overlæge ikke var blevet tilbudt anden passende stilling, og at hans hidtidige stilling var blevet nedlagt, hvorfor han blev tilkendt rådighedsløn.

Sagen var anlagt af Schebye Jacobsen for Foreningen af Speciallæger (FAS).

Sagens omstændigheder

Overlæge blev 1. marts 1994 ansat på et sygehus som vikar for en overlæge og efterfølgende 1. juni 1994 som overlæge på en karkirurgisk afdeling.

Forud herfor havde overlægen siden 1982 arbejdet på kirurgiske hospitalsafdelinger, i 1987 opnået autorisation som speciallæge i kirurgi, og 1990 som speciallæge i karkirurgi.

I 1984 var han blevet dr.med. i karkirurgiske emner.

På den karkirurgiske afdeling var beskæftiget i alt 4 overlæger.

Den karkirurgiske afdeling hørte under kirurgisk afdeling på det pågældende sygehus.

På et senere tidspunkt blev de kirurgiske afdelinger på de 3 sygehuse i amtet organisatorisk lagt sammen, således at de herefter udgjorde en samlet kirurgisk enhed.

I 2005 blev det besluttet, at den karkirurgiske afdeling på det pågældende sygehus skulle nedlægges, idet den karkirurgiske funktion skulle overgå til Københavns Amt. De 3 overenskomstansatte overlæger på den karkirurgiske afdeling opnåede alle ansættelse på det sygehus i Københavns Amt, hvortil karkirurgien blev overdraget.

Herefter pålagde amtet den tjenestemandsansatte overlæge en stilling, der dels bestod af nogle administrative funktioner, dels et arbejde på en smertebehandlende klinik (palliativ klinik) med henblik på at kunne fastholde patientkontakten.

Amtet fastholdt, at den tilbudte stilling var en passende stilling henset til, at den tjenestemandsansatte overlæges stilling blev bibeholdt i den for sygehuset gældende normeringsplan og i budgettet og henset til, at overlægen var ansat i en stilling som ”sideordnet overlæge med varig ansættelse ved det pågældende amt med tjeneste indtil videre ved det pågældende sygehus”.

Fra overlægens side blev det blandt andet anført, at overgangen til den nu pålagte stilling betød, at han ikke kunne fastholde og udvikle det speciale, som han oprindeligt var ansat til at varetage.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret lagde til grund, at den stilling, som amtet tilbød overlægen i 2005, for så vidt angik arbejdet med diagnoseregistrering og tværgående sagsbehandling udelukkende var af administrativ karakter, og at den eneste patientkontakt, han herefter havde, var smertebehandling af patienter med uhelbredelige kræftsygdomme på palliativ klinik indtil to dage om ugen. Til sammenligning hermed varetog overlægen i sin hidtidige overlægestilling på kirurgisk afdeling hovedsagelig diagnostik, visitering og behandling af patienter med kirurgiske kredsløbslidelser, herunder ambulant virksomhed med undersøgelse af patienter henvist til afdelingen samt postoperativ behandling og kontrol. Behandlingen af patienter indebar blandt andet, at han 3-4 dage om ugen tilbragte 5-6 timer på operationsstuen med større eller mindre karkirurgiske operationer og vejledning af yngre kirurger.

Landsretten lagde betydelig vægt på den funktionsbeskrivelse, der var udarbejdet til stillingen forud for ansættelsen af overlægen og ikke det ansættelsesbrev, hvortil amtet henviste, og som først var udstedt væsentligt senere end overlægens tiltræden.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at den stilling, som overlægen havde bestridt siden 1994, måtte anses for nedlagt ved overflytningen af amtets karkirurgiske funktioner til Københavns Amt. På tilsvarende vis fandt landsretten, at den tilbudte stilling, hvori der indgik 3-4 dages ugentligt arbejde, som var af rent administrativ karakter og uden kliniske opgaver med patientkontakt, ikke var passende i forhold til hans uddannelse og erfaring som overlæge på karkirurgisk afsnit.

Overlægen blev herefter tilkendt rådighedsløn i medfør af det amtskommunale tjenestemandsregulativs § 30, stk. 1, jf. § 12, stk. 2.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Selv om sagen er konkret, har den alligevel afgørende betydning for de kommunalt og amtskommunalt ansatte tjenestemænd, der måtte blive pålagt en anden type stilling, der ikke gør det muligt for vedkommende at opretholde og udnytte vedkommendes hidtidige uddannelse og erfaring. Dette gælder også, selv om vedkommende tjenestemand måtte være bredt ansat i henhold til ansættelsesbrevet.

Afgørelsen i øvrigt er helt i overensstemmelse med kriteriet i det (amts)kommunale tjenestemandsregulativ § 12, stk. 2, der netop tillægger tjenestemandens uddannelse betydning ved vurderingen af, om der er tale om en passende stilling.

Østre Landsrets dom er afsagt den 14. september 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Ulla Jacobsen SJLaw@sjlaw.dk