Viden skal deles

Uberettiget bortvist lønmodtager havde ikke krav på godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler

Vestre Landsret har fastslået, at en arbejdsgivers bortvisning af en gravid lønmodtager var uberettiget, men at en opsigelse ville have været berettiget, hvorfor arbejdsgiveren kunne løfte sin bevisbyrde for, at graviditeten ikke var årsag til ansættelsesforholdets ophør.

Sagen var anlagt af en privat lønmodtager, der blev repræsenteret af advokatfirmaet Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

Den senere lønmodtager påbegyndte i efteråret 2004 selvstændig virksomhed som freelance tekstforfatter. I den forbindelse udførte hun forskellige opgaver på freelance basis for den senere arbejdsgiver.

Omkring årsskiftet 2004/2005 etablerede lønmodtageren en hjemmeside, hvor hun tilbød sin assistance som freelance tekstforfatter. På hjemmesiden anførte lønmodtageren under referencer en række reklamebureauer, hvor hun dels havde været fastansat og dels havde udført freelance opgaver, ligesom hun opregnede en række kunder, hun havde udført arbejde for, både som fastansat på diverse reklamebureauer og som freelance medarbejder.

Med virkning fra 1. marts 2005 blev lønmodtageren ansat hos arbejdsgiveren som tekstforfatter. I ansættelseskontrakten var det anført, at lønmodtageren ikke var berettiget til at have anden erhvervsmæssig beskæftigelse eller være økonomisk eller på anden måde interesseret i nogen anden erhvervsvirksomhed. Samtidig fremgik det af et tillæg til ansættelseskontrakten, at det var tilladt at ”fuske” med private ting uden for arbejdstiden, når blot dette ikke var i konkurrence med de opgaver, bureauet løste eller for de kunder, bureauet betjente.

Det fremgik endvidere af ansættelseskontrakten, at lønmodtageren var underlagt en tavshedspligt med hensyn til alle forhold vedrørende bureauet, dets drift og kundeforhold.

Arbejdsgiveren var i forbindelse med ansættelsen bekendt med lønmodtagerens hjemmeside og bad på intet tidspunkt i forbindelse med ansættelsesforholdets etablering eller senere lønmodtageren om at lukke siden.

Lønmodtageren havde under ansættelsesforholdet ingen indtægt fra den selvstændige virksomhed, ligesom hjemmesiden ikke havde givet anledning til henvendelser fra potentielle kunder.

På et tidspunkt i juni 2005 tilføjede lønmodtageren 5 kunder på hjemmesidens referenceside, som hun havde udført arbejdsopgaver for hos arbejdsgiveren.

Den 12. september 2005 orienterede lønmodtageren arbejdsgiveren om, at hun var gravid med forventet nedkomst den 28. marts 2006.

Den 21. september 2005 blev lønmodtageren bortvist. Det fremgik af bortvisningsskrivelsen, at bortvisningen var begrundet i, at lønmodtageren uden samtykke fra bureauets ledelse havde udøvet konkurrerende virksomhed under sin ansættelse, og at det i den forbindelse var konstateret, at hun på sin hjemmeside havde markedsført sit firma og tillige uden tilladelse på hjemmesiden havde anført en række af bureauets kunder som referencer.

Under den efterfølgende retssag om bortvisningens berettigelse bekræftede arbejdsgiveren, at virksomheden ved ansættelsesforholdets etablering havde været bekendt med hjemmesidens eksistens, men ikke havde fundet anledning til specielt at understrege, at hjemmesiden skulle nedlægges.

Samtidig forklarede arbejdsgiveren, at hun den 18. september 2005 tilfældigt stødte på et bogmærke til lønmodtagerens hjemmeside, som hun derfor besøgte.

Byretten fandt, at bortvisningen af lønmodtageren var uberettiget, og at arbejdsgiveren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at kendskabet til graviditeten hverken eller delvist var årsag til bortvisningen.

Vestre Landsrets afgørelse

Vestre Landsret lagde vægt på, at lønmodtageren under ansættelsesforholdet opdaterede sin hjemmeside med oplysning, at hun som kunder havde virksomheder, der rettelig var kunder hos arbejdsgiveren. Landsretten fandt herved, at lønmodtageren havde overtrådt ansættelseskontraktens vilkår om tavshedspligt, og at dette vilkår efter sit indhold måtte anses for væsentligt for ansættelsesforholdet.

Offentliggørelsen af de 5 kunder udgjorde derfor en krænkelse af lønmodtagerens loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiveren.

Landsretten fandt dog ikke, at dette forhold eller det forhold, at lønmodtageren havde opretholdt sin momsregistrering og sin hjemmeside, som arbejdsgiveren havde kendskab til, udgjorde en krænkelse af en sådan grovhed, at det kunne berettige til en bortvisning.

Forholdene godtgjorde imidlertid efter landsrettens opfattelse, at graviditeten hverken helt eller delvist havde været årsagen til, at ansættelsesforholdet var bragt til ophør.

På baggrund heraf blev arbejdsgiveren alene dømt til at betale løn og feriepenge i opsigelsesperioden, men frifundet for det rejste krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Det er bemærkelsesværdigt, at landsretten i sine præmisser – i modsætning til byretten – ikke berører den nære tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten og bortvisningen. Ifølge arbejdsgiverens forklaring gik der således kun 6 dage fra informationen om graviditeten, til arbejdsgiveren tilfældigvis faldt over lønmodtagerens hjemmeside.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at landsretten inddrager det forhold, at lønmodtageren havde opretholdt sin momsregistrering og sin hjemmeside som en del af de forhold, der begrundede, at arbejdsgiveren havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingsloven, når arbejdsgiveren under sagen havde erkendt at have haft kendskab til begge forhold på ansættelsestidspunktet uden at have reageret herpå.

Afgørelsen må således siges at være udtryk for en noget lempeligere bevisbedømmelse end den tendens, der på det seneste har været i ligebehandlingssagerne.

Vestre Landsrets afgørelse er afsagt den 4. juni 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Trine Binett Jørgensen SJLaw@sjlaw.dk