Viden skal deles

Arbejdsgivere erstatningspligtige for ydelser, der kunne være opnået af medarbejdere i det omfang overenskomstbaserede pensionsordninger var oprettet korrekt

Østre Landsrets har i 4 domme pålagt en række kommuner at betale erstatning til tidligere medarbejdere, der ikke har kunnet få udbetalt ydelser fra det pensionsforsikringsselskab, som de pågældende overenskomstmæssigt har haft krav på, at arbejdsgiveren foretog løbende indbetaling af pensionsydelser til under ansættelsen.

Afgørelserne er i overensstemmelse med tidligere retspraksis i forhold til private arbejdsgivere.

Sagerne var anlagt af FOA på vegne af 4 medlemmer, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

Kommunerne havde ikke i forbindelse med ansættelsen af medarbejderne fået oprettet de pågældende på en sådan måde, at der under ansættelsen skete afregning af pensionsbidrag til det pensionsforsikringsinstitut, som i henhold til den for arbejdet gældende overenskomst var pligtig at modtage pensionsindbetalinger og oprette pensionsordninger for medarbejderne.

Da de pågældende medarbejdere af forskellige årsager kom i en situation, hvor de havde krav på udbetalinger fra pensionsinstituttet, blev det konstateret, at der ikke var sket indbetalinger løbende.

Kommunerne afregnede de skyldige pensionsbidrag til pensionsinstituttet, som modtog pensionsydelserne, men ikke foretog oprettelse af pensionsordninger i overensstemmelse med det overenskomstbestemte. Pensionsinstituttet henviste til, at der på tidspunktet for modtagelsen af pensionsbidraget forelå en situation, hvor den pensionsudløsende begivenhed var indtruffet. Der kunne derfor ikke ud fra forsikringsretlige grundregler - som i øvrigt var oplyst kommunerne på et tidligere tidspunkt - ske forsikring af de pensionsberettigede.

På denne baggrund kunne de pensionsydelser, som medarbejderne ville have haft ret til, ikke udbetales. Hverken i form af den sum, der traditionelt kommer til udbetaling til en pensionsmodtager umiddelbart i forbindelse med, at den pensionsudløsende begivenhed indtræffer, eller i form af løbende udbetalinger, som pensionsordningen traditionelt giver ret til.

Der blev herefter rejst sag mod kommunerne med krav om erstatning af de ydelser, som medarbejderne kunne have fået fra pensionsforsikringsinstituttet.

Under sagerne blev pensionsforsikringsinstituttet inddraget af kommunerne, der fandt, at det var uberettiget, at instituttet havde nægtet at oprette pensionsforsikringer, når der var sket indbetaling af de skyldige pensionsbidrag.

Østre Landsrets afgørelser

Østre Landsret kom til den konklusion, at der ved kommunernes manglende afregning af pensionsbidrag forelå en ansvarspådragende handling, som i relation til rækkevidden af den skade, der kunne opstå på baggrund heraf, ikke kunne anses for upåregnelig i forhold til krav om betaling af de ydelser, som pensionsforsikringen ville have givet ret til.

Østre Landsret konkluderede i øvrigt, at pensionsforsikringsinstituttet havde været berettiget til at afvise at foretage oprettelse af pensionsforsikringer i overensstemmelse med det overenskomstmæssige grundlag på et tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden var indtrådt og at afvise at bortse fra de betingelser, som ville skulle have været opfyldt selv ved en oprettelse af pensionsforsikringen rettidigt. Konkret var der tale om, fra hvilket tidspunkt en i en pensionsforsikringsaftale fastlagt karensperiode skulle løbe fra.

Kommunerne havde i øvrigt gjort gældende, at medarbejdernes krav var forældede, idet de anlagte sager ikke var rejst senest 1 år fra det tidspunkt, hvor den pensionsudløsende begivenhed var sket, jf. forsikringsaftalelovens § 29.

Dette synspunkt afviste Østre Landsret og lagde i øvrigt til grund, at forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen kunne konstatere, at der var et erstatningskrav mod kommunen på grund af den manglende oprettelse af pensionsforsikring.

Schebye Jacobsens kommentarer

Det er som indledningsvist nævnt i overensstemmelse med domstolenes praksis på det private arbejdsmarked, at arbejdsgivere bliver erstatningsansvarlige i det omfang, der ikke oprettes pensionsforsikring i overensstemmelse med det ved individuelle aftaler eller overenskomst fastlagte.

Østre Landsret har med de aktuelle afgørelser udtrykkeligt udtalt, at oplysningspligten i relation til at få klarlagt, om der foreligger pligt til at indbetale pensionsbidrag og derved oprette pensionsordning, er arbejdsgiverens. Landsretten afviser, at der er tale om et objektivt ansvar, men at culpabedømmelsen - med de bemærkninger landsretten fremfører - må antages at være streng og på det nærmeste objektiveret.

Det må også konstateres, at der udover de eventuelle arbejdsretlige konsekvenser i form af pålæg af bod, fordi arbejdsgiveren har tilsidesat sine overenskomstmæssige forpligtelser, kan blive tale om et videregående og økonomisk tungt ansvar for arbejdsgiveren over for den enkelte lønmodtager.

Uanset om arbejdsgiverne har et strengt ansvar i forhold til oprettelse af pensionsordninger, er det imidlertid vigtigt, at lønmodtageren løbende forsøger at sikre sig, at de pensionsordninger, som lønmodtageren har krav på i henhold til individuelle eller overenskomstmæssige aftaler, oprettes i overensstemmelse hermed, idet det vil være forbundet med en betydelig forsinkelse i relation til udbetalingerne, såfremt pensionsordningerne ikke er oprettet korrekt.

De aktuelle sager drejer sig således om situationer, hvor udbetalingerne til medarbejderne ville kunne være sket omkring 2002, såfremt udbetalingerne var foretaget fra pensionsforsikringsinstituttet.

Der skal fremhæves, at et erstatningskrav fra en lønmodtager over for en arbejdsgiver af den her omhandlede karakter, er et krav, der er omfattet af forældelsesregler, og at der pr. 1. januar 2008 er nye regler om forældelse.

Schebye Jacobsen forventer, at afgørelserne bliver anket af kommunerne, idet især spørgsmålet om pensionsforsikringsinstitutternes pligt til at iværksætte dækning ved indbetaling af pensionsbidragene er principiel for arbejdsgiversiden og ikke tidligere er behandlet ved Højesteret.

Østre Landsrets domme er afsagt den 7. april 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Carina Guldberg Jensen

Spørgsmål til sagerne kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye