Viden skal deles

Faglig organisation pålagt at betale erstatning for uberettiget indgivelse af konkursbegæring

Sø- og Handelsretten har pålagt en organisation til i fællesskab med organisationens medlem at betale en erstatning på kr. 166.329,00 for uberettiget indgivelse af en konkursbegæring.

Herudover blev medlemmet personligt dømt til at betale en tortgodtgørelse på kr. 10.000.

Sagens omstændigheder

En polsk håndværker havde arbejdet i Danmark i forbindelse med et byggeprojekt.

Håndværkeren kom i kontakt med den faglige organisation, da han ikke havde modtaget løn m.m. for det udførte arbejde.

Organisationen skrev herefter til den danske hovedentreprenør og rejste krav om betaling af kr. 44.282. Der blev meddelt en betalingsfrist på 3 dage med trussel om indgivelse af konkursbegæring, såfremt beløbet ikke blev betalt.

Under en efterfølgende telefonsamtale mellem organisationens næstformand og hovedentreprenøren, bestred hovedentreprenøren kravet.

Uanset dette indgav organisationen få dage senere en konkursbegæring mod hovedentreprenøren.

I forbindelse med skifterettens behandling af sagen fastholdt hovedentreprenøren sine indsigelser mod kravet og fremlagde forskellige oplysninger til dokumentation herfor.

Hovedentreprenøren kunne blandt andet fremlægge dokumentation for, at håndværkeren var ansat hos et polsk selskab, der fungerede som underentreprenør i forbindelse med byggeprojektet.

Ca. 1½ måned efter indgivelsen af konkursbegæringen valgte den faglige organisation at trække konkursbegæringen tilbage.

Hovedentreprenøren opgjorde herefter et erstatningskrav og krævede kr. 278.319,98 hos den faglige organisation, organisationens næstformand samt håndværkeren.

Erstatningskravet dækkede udgifter til advokat, juridisk konsultation i Polen, revisorbistand, faktura fra underentreprenøren, tolkebistand, tabt arbejdsfortjeneste for hovedentreprenøren samt tort.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Efter konkurslovens § 28, stk. 1, kan en fordringshaver ifalde ansvar, hvis denne indgiver en konkursbegæring med urette. Sø- og Handelsretten fandt, at alene håndværkeren – som fordringshaver – kunne være ansvarlig efter konkurslovens § 28, og således ikke organisationen eller andre bisiddere.

Organisationens ansvar skulle herefter vurderes ud fra almindelige erstatningsretlige regler.

Sø- og Handelsretten fremhæver i sin afgørelse, at organisationen indgav konkursbegæringen på et tidspunkt, hvor der ikke forelå skriftlig dokumentation for et ansættelsesforhold mellem håndværkeren og hovedentreprenøren. Samtidig blev konkursbegæringen indgivet på et tidspunkt, hvor organisationen var bekendt med, at hovedentreprenøren telefonisk havde bestridt fordringens eksistens med den begrundelse, at der ikke forelå noget ansættelsesforhold mellem denne og håndværkeren.

Sø- og Handelsretten fandt herefter, at organisationen ikke havde haft grundlag for at antage, at hovedentreprenøren var arbejdsgiver og dermed ansvarlig for kravet. Organisationen havde derfor handlet culpøst ved at indgive en konkursbegæring, hvorfor organisationen og håndværkeren i fællesskab var erstatningsansvarlig for det tab, som hovedentreprenøren herved havde lidt.

Sø- og Handelsretten fandt ikke, at organisationens næstformand havde handlet uden for sin beføjelse, idet det er et sædvanligt skridt for en faglig organisation at indgive en konkursbegæring på et medlems vegne, hvorfor næstformanden ikke personligt var erstatningsansvarlig i sagen.

Sø- og Handelsretten fastsatte herefter erstatningskravets størrelse til kr. 166.329,00 dækkende advokatomkostninger, juridisk konsultation i Polen, revisorbistand, tolkebistand samt en delvis dækning af det rejste krav i anledning af fakturaen fra underentreprenøren.

Med hensyn til det rejste tortkrav bemærkede Sø- og Handelsretten, at håndværkeren som fordringshaver efter konkurslovens § 28, stk. 2, var ansvarlig på objektivt grundlag, hvorfor denne blev dømt til at betale en tortgodtgørelse til hovedentreprenøren, der skønsmæssigt blev fastsat til kr. 10.000. Da der ikke efter dansk rets almindelige erstatningsregler kan tilkendes godtgørelse for tort, blev organisationen frifundet for dette beløb.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Sagen viser, at det kan have store konsekvenser, såfremt en konkursbegæring indgives på forkert grundlag.

Bliver der indgivet en konkursbegæring mod den forkerte arbejdsgiver, eller viser det sig, at fordringen af anden årsag ikke bestod, ifalder fordringshaveren erstatningsansvar, selv om der intet er at bebrejde den, der begærede konkurs, jf. konkurslovens § 28, stk. 2.

Selv om det måtte vise sig, at fordringen bestod, vil en indgivelse af en konkursbegæring uden, at betingelserne for konkurs er opfyldt, kunne medføre et erstatningsansvar, såfremt indgivelse af konkursbegæring kunne have været undgået ved fornøden agtpågivenhed, jf. konkurslovens § 28, stk. 1.

Det forhold, at en arbejdsgiver har bestridt en fordring inden indgivelsen af konkursbegæringen, vil som udgangspunkt betyde, at betingelserne for konkurs ikke er opfyldt, hvorfor en konkursbegæring allerede som følge heraf ikke må indgives.

Hertil kommer, at der i forbindelse med indgivelsen af konkursbegæringen skal være en formodning for insolvens hos arbejdsgiveren. Om en sådan formodning kan skabes alene på baggrund af opgørelsen af et krav og fastsættelsen af en betalingsfrist på 3 dage er tvivlsomt, såfremt der ikke på anden vis er noget, der indikerer, at en manglende betaling skyldes manglende betalingsevne.

Sø- og Handelsrettens dom er afsagt den 10. juni 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser

Dommen er anket af organisationen og dennes medlem.

Har du i øvrigt spørgsmål til problemstillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen herom.