Viden skal deles

Krav til udlevering af overenskomst og angivelse af arbejdstid i ansættelsesbevis

Højesteret har behandlet sagen, hvor Sø- og Handelsretten tidligere tilkendte en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven for upræcis angivelse af lønmodtagerens arbejdstid og manglende udlevering af den relevante overenskomst.

Sø- og Handelsrettens dom er omtalt i nyhed af 23. april 2007, hvor sagens omstændigheder nærmere er gengivet.

Højesterets afgørelse

I spørgsmålet om rækkevidden af ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9 om angivelse af lønmodtagerens arbejdstid, delte Højesteret sig.

Flertallet udtalte, at der var enighed i sagen om, at der ikke var nogen aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om antallet af vagter og, at lønmodtageren selv skulle markere på en kalender, hvornår hun ønskede at have vagter. Det blev ikke tillagt vægt, at det fremgik af stillingsopslaget, hvor mange vagter stillingen forventedes at indebære, da dette ikke var en del af ansættelsesvilkårene.

Flertallet udtalte herefter, at ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9 alene omfatter tilfælde, hvor der er aftalt en arbejdstid. Når der ikke er aftalt en arbejdstid, er det tilstrækkeligt at oplyse i ansættelsesbeviset, at arbejdstiden er varierende.

Flertallet nåede herefter frem til, at ansættelsesbeviset ikke var mangelfuldt på dette punkt.

Mindretallet fandt, at der var indgået en aftale om arbejdets omfang. Mindretallet udtalte herefter – ligesom Sø- og Handelsretten – at beskrivelsen af arbejdstiden kunne være angivet med væsentlig større præcision, og at ansættelsesbeviset derfor med sikkerhed var mangelfuldt på dette punkt.

I spørgsmålet om, hvorvidt en henvisning i et ansættelsesbevis til en overenskomst medfører, at overenskomsten skal stilles til rådighed for lønmodtageren, udtalte en enig Højesteret, at

”…, der er ikke i loven et krav om, at de relevante kollektive aftaler skal udleveres til den ansatte. Der er heller ikke krav om, at arbejdsiveren skal oplyse den ansatte om, hvor aftalerne kan findes. Arbejdsgiveren har derfor ikke tilsidesat sin oplysningspligt med hensyn til angivelse af ferierettigheder”.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Det er med afgørelsen fastslået, at såfremt der ikke er en aftale om, hvor mange timer en lønmodtager skal arbejde, er det tilstrækkeligt at oplyse i ansættelsesbeviset, at arbejdstiden er variabel. I den konkrete sag fandt flertallet det ikke bevist, at der var aftalt andet om arbejdstiden end, at denne var variabel.

Havde Højesteret lagt til grund, at der var en aftale om, hvor mange timer, lønmodtageren skulle arbejde, følger det af mindretallets præmisser, at der i så fald stilles krav til præciseringen af timeantallet, hvordan vagtplanen fastlægges mm. Det afgørende for vurderingen af ansættelsesbevisets udformning er således, om der er indgået en aftale om arbejdets omfang eller ej.

Højesteret slog herudover fast, at der ikke er noget krav om, at overenskomster skal udleveres til lønmodtageren eller, at det skal oplyses, hvor lønmodtageren kan finde overenskomsten.

Der må dog fortsat kunne stilles krav om, at den gældende overenskomst er så præcist beskrevet i ansættelsesbeviset, at lønmodtageren uden problemer kan identificere denne blandt de ofte mange overenskomster, en konkret faglig organisation kan have indgået.

Der kræves samtidig stadig en specifik henvisning til hvert enkelt væsentlige vilkår, der følger af overenskomsten. Det er således efter Schebye Jacobsens opfattelse ikke tilstrækkeligt med en generel henvisning til overenskomsten og de heri regulerede forhold.

Højesteretsdommen er afsagt den 11. december 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser

Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Thue Hessellund